Det nyeste resultat af Pisa-undersøgelsen, som tages hvert tredje år, blev offentliggjort tirsdag. Undersøgelsen sammenligner de 15-åriges færdigheder i læsning, matematik og naturfag i 79 lande.

De danske 15-årige klarede sig i 2018 over gennemsnittet i læsning og matematik, mens niveauet er faldet i naturfag, viser den nye undersøgelse. Den viser samtidig, at drengene nu klarer sig dårligere i Pisa-undersøgelsen end pigerne, både i Danmark og i hele OECD-området.

 Landene har generelt en frygt for at falde bagud i det internationale konkurrenceræs.
Christian Ydesen, professor

– Det bekymrer mig, at drengene klarer sig så relativt ringe i både læsning og nu også i naturfag. Det er på tide, at vi ikke bare i Danmark, men på tværs af OECD-landene får set på, hvordan vi kan få skabt en skole, som drengene har det bedre med og klarer sig bedre i. Det er ikke nogen let opgave, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil om undersøgelsesresultatet på ministeriets hjemmeside.

OECD's indflydelse på uddannelsespolitik

Pisa-undersøgelsens relevans og pålidelighed har været heftigt diskuteret blandt lærere, politikere og forskere i de 18 år, den har eksisteret.

Undersøgelsen er blevet skabt og videreudviklet af OECD. Et dansk forskerhold, ledet af professor Christian Ydesen fra Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet, er ved at færdiggøre en bog, som kortlægger, hvorfor og hvordan OECD skaber global uddannelsespolitik.

Bogen, som kommer til at hedde "The OECD's Historical Rise in Education", bliver udgivet i februar næste år, og Christian Ydesen fortæller til Arbejderen, at forskerne blandt andet har fundet frem til, at Pisa-undersøgelsen blev udviklet, fordi USA i 80'erne frygtede, at Vesten ville sakke bagud på uddannelsesområdet i forhold til Sovjetunionen. Pisa-undersøgelsen blev det redskab, som man forestillede sig kunne højne uddannelsesniveauet i Vesten.

Pisa og bruttonationalproduktet

OECD's formål er at stimulere økonomisk fremgang og markedsøkonomi. Organisationen har ikke et formelt mandat til at skabe uddannelsespolitik, men gør det ud fra en argumentation om, at der er sammenhæng mellem Pisa og bruttonationalproduktet (BNP). Christian Ydesen forklarer:

– Sammenhængen mellem Pisa-resultater og fremgang i BNP er en del af den grundliggende myte omkring Pisa. Det var en forbindelse, som blev forsøgt etableret fra starten af. Sidenhen har flere forskere vist, at der ikke er en sådan sammenhæng, men OECD gør ikke noget for at punktere myten.

Indflydelsen på det danske skolesystem

Resultaterne af Pisa-undersøgelsen har fået særdeles stor indflydelse på skolesystemets udformning i Danmark, hvor man har ment, at vi burde have klaret os væsentligt bedre end de fleste andre OECD-lande, men i stedet for har fået en midterplacering. 

– Der blev skabt en panikagtig stemning efter offentliggørelsen af de første Pisa-resultater. Skolen og ikke samfundet, som det var tilfældet i 1970'erne, blev den afgørende forklaringsfaktor og angrebsskive for løsning af samfundsmæssige problemer, fortæller Christian Ydesen.

Pisa-resultaterne førte blandt andet til, at der i folkeskolen blev indført 10 obligatoriske tests. Resultaterne var medvirkende til beslutninger om skolesammenlægninger og også til, at "folkeskolereformen" blev indført. Denne udvikling skete, samtidig med at et stigende antal 15-årige ikke gik i folkeskolen. De seneste tal viser således, at 40 procent af de unge ikke gik i folkeskolen i 2018.

>> LÆS OGSÅ: 40 procent af de Pisa-undersøgte går ikke i folkeskolen

Produktudvikling og svar på kritik

Kritikken blandt forskere af Pisa-undersøgelsen har været omfattende, såvel i Danmark som i de øvrige OECD-lande. Undersøgelsen kritiseres blandt andet for at sammenligne fænomener, som ikke kan sammenlignes på tværs af kulturer, traditioner og sprog, for at undersøge det forkerte, fordi ikke alt kan puttes ind i en test, og for at anvende upålidelige undersøgelsesmetoder.

Christian Ydesen fortæller, hvordan man i OECD imødekommer kritikken:

– Man produktudvikler på Pisa for at bevare dens relevans. Pisa-D er et godt eksempel, fordi det handler om at lave en Pisa specielt målrettet til ulande, men der er også Pisa4U for lærere, Pisa for Schools for skoler og den, som er målrettet førskolebørn.

OECD's konkrete svar

Christian Ydesen henviser endvidere til den tyske professor Stefan Hopmann, som har beskrevet, hvilke metoder som anvendes, når man i OECD møder en konkret kritik. Hopmann peger på, at kritik mødes med tavshed, at OECD hævder, at kritikken er meget konkret og ikke berører det overordnede, eller hævder, at kritikerne ikke kender de bagvedliggende logaritmer og dermed ikke er rustede til at kritisere Pisa.

Vi har i Danmark ikke indført nogen af de nye "produkter", som OECD har fået udarbejdet af private producenter af uddannelsesmaterialer. Alligevel advarer Annegrethe Ahrenkiel, som er forsker ved Center for Velfærd, Profession og Hverdagsliv på Roskilde Universitet, at den såkaldte "Baby-Pisa" for førskolebørn "vil få afsmittende virkning" – også i Danmark. Testen er netop blevet afprøvet på 9000 småbørn. Danmark har ikke deltaget, men Pisa-testene har været virkningsfulde med hensyn til at skabe dagsordener, er hendes pointe. 

Christian Ydesens bud på, hvorfor den så massivt kritiserede Pisa-test stadigvæk bruges i 79 lande, lyder sådan:

– Jeg tror, det skyldes, at landene generelt har en frygt for at falde bagud i det internationale konkurrenceræs. Vi lever i en usikker og uforudsigelig verden. Politikere og beslutningstagere griber gerne efter redskaber, som tilsyneladende skaber vished og klarhed. Pisa er et sådant redskab.

Politikeres modstand mod Pisa

Herhjemme har Enhedslisten, SF og De Radikale meldt ud, at de ønsker at stoppe testning med Pisa i Danmark.

Jakob Sølvhøj (EL) forklarer til fagbladet Folkeskolen, hvorfor Enhedslisten ønsker at stoppe Danmarks deltagelse i Pisa-undersøgelserne:

– For det første er der rejst en forskningsmæssig kritik af Pisa-undersøgelsens anvendelighed, hvor blandt andre professor Svend Kreiner har påvist, at det er nærmest tilfældigt, hvor Danmark er placeret på ranglisten. Endvidere er OECD ikke en forskningsorganisation, men en økonomisk samarbejdsorganisation, som blandt andet går ind for en markedsgørelse af den offentlige sektor, som vi ikke er enige i. Og for det tredje er Pisa tæt forbundet med nogle kommercielle interesser, særligt testfirmaet Pearson."