Den islamkritiske gruppe Pegida bliver i dag mødt af brede moddemonstrationer, når de igen forsøger at på gaden mod islam i København og Aarhus.
I hovedstanden har det nystiftede netværk "København for Mangfoldighed" indkaldt til en markering imod fremmedhad og racisme. Netværket opfordrer til at møde op på Sankt Hans Torv i København i dag klokken 16.30.
Vi vil ikke acceptere at racistiske kræfter udnytter tragedien i Paris. Terror stoppes ikke med mere had.
Jakob Lausch Krogh, København for Mangfoldighed
Her vil være taler og musik. Blandt andet taler næstformanden for LFS, Jan Hoby samt den jurastuderende debattør, Khaterah Parwani.
Netværket blev stiftet på et møde torsdag aften. Her besluttede græsrødder fra en lang række organiseringer at gå sammen i kampen for mangfoldighed, og for at sige nej til racisme og fremmedhad.
Det sker efter den danske gren af den antimuslimske Pegida-bevægelse sidste mandag proklamerede faste demonstrationer mod muslimsk fundamentalisme hver mandag.
>> Læs mere om initiativet Københavns for Mangfoldighed på Facebook her
- Under dække af at bestå af bekymrede borgere, vil Pegida gøre deres racistiske og fremmedfjendske dagsorden bredt accepteret. Nu forsøger Pegida at udnytte det frygtelige terrorangreb på Charlie Hebdo til at blive en organiseret bevægelse i Danmark. Vi vil ikke acceptere at racistiske kræfter udnytter tragedien i Paris – terror stoppes ikke med mere had, siger talsperson for København for Mangfoldighed, Jakob Lausch Krogh.
Netværket er inspireret af det lignende netværk Aarhus for Mangfoldighed, der ligeledes har indkaldt til demonstration i Aarhus i dag klokken18 fra Store Torv til Rådhuspladsen.
I Aarhus har man forud for dagens markering for mangfoldighed offentliggjort en lang anbefaler-liste, der tæller hele 26 fagforeninger, organisationer og ungdomspartier.
>> Læs mere om initiativet Aarhus for Mangfoldighed på Facebook her
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278