Kravet om at arbejde på fuld tid i et såkaldt nyttejob for at få udbetalt den lave uddannelseshjælp får mange unge til helt at droppe ud af kontanthjælpssystemet, viser en rundspørge, som Ritzau har lavet til en række af landets store og mellemstore kommuner.
Kravet om nyttejob er en del af kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1. januar i år.
Spørgsmålet er, om de ledige kan blive ved med at klare sig selv.
Majbrit Berlau, socialrådgiverformand
Mellem 40 og 70 procent siger nej til nyttejob og vælger i stedet at klare sig på egen hånd.
Ingen ved præcist, hvad der sker med de unge, som ryger ud af systemet.
- Spørgsmålet er, om de ledige kan blive ved med at klare sig selv, eller om det blot betyder, at de kommer tilbage til systemet et par måneder senere, når de er blevet helt tappet for ressourcer, siger Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening til Ritzau.
- Nyttejob giver hverken et løft i faglige kompetencer, et netværk eller en åbning til arbejdsmarkedet, som, vi ellers ved, er afgørende for at hjælpe de arbejdsløse i retning af et job, tilføjer hun.
I Aarhus Kommune er der oprettet 240 nyttejob, primært på kommunens ældrecentre, hvor kontanthjælpsmodtagerne skal hygge om de ældre eller hjælpe med praktiske opgaver.
Ifølge jobcenterchef Christian Schacht-Magnussen falder omkring 40 procent fra, inden de er begyndt.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278