Kontanthjælpsmodtagere i Svendborg slipper ikke for at komme i nyttejob, hvis de vil modtage penge fra kommunen.

Det kan aldrig være et succeskriterie, at folk siger nej til forsørgelse. Spørgsmålet er, hvorfor folk takker nej.
Steven Johannes Legêne, Enhedslisten

Til gengæld har Erhvervs-, Beskætigelses- og Kulturudvalget besluttet, at nyttejobberne får skåret ni timer af den ugentlige arbejdstid, så de i stedet for 37 timer skal arbejde i 28 timer inklusiv spisepauser. 

- Flere kontanthjælpsmodtagere får kun knap 6000 kroner om måneden. Med en arbejdstid på 37 timer ville det give en timeløn på 40 kroner. Det er jo social dumping, siger Steven Johannes Legêne fra Enhedslisten til Arbejderen.

Han sidder i Erhvervs-, Beskætigelses- og Kulturudvalget, som byrådet havde bedt behandle og tage beslutning om forslaget fra Enhedslisten om at reducere kontanthjælpsmodtagernes arbejdstid.

Partiet mener, det er ydmygende, at kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for at kunne modtage hjælp fra kommunen.

- Enhedslisten havde foreslået, at timetallet kom endnu længere ned, så kontanthjælpen svarer til en overenskomstmæssig løn. Det fik vi ikke igennem, men vi kom et stykke ad vejen, konstaterer Steven Johannes Legêne.

Han ærgrer sig over, at han ikke kunne overbevise de øvrige udvalgsmedlemmer om, at både spisepauser og transporttid skal indregnes i timetallet.

- Hvis man har langt, synes jeg, det ville være rimeligt, når nu timelønnen stadig kun kommer lidt over 50 kroner. Da nyttejob ikke er et rigtigt job, kan man heller ikke få transportfradrag som andre arbejdende.

Hundelort

Nyttejob er en del af den kontanthjælpsreform, der trådte i kraft ved årsskiftet. Jobbene varierer fra kommune til kommune, men spænder fra at skovle sne, klippe hæk til at indsamle affald eller hundelorte på gader og i parker. Ikke mindst kravet om at samle hundelorte, som enkelte kommuner besluttede skulle være et nyttejob, vakte i starten heftig debat, både blandt tilhængere og modstandere af ideen om, at kontanthjælpsmodtagere skal "yde for at nyde".

Hvis tanken var at holde folk væk fra offentlig forsørgelse, så ser reformen og kravet om nyttejob ud til at virke efter hensigten.

En rundringning foretaget af Ritzau i marts måned til en række af landets store og mellemstore kommuner viser, at udsigten til at skulle arbejde for kontanthjælpen får mellem 40 og 70 procent til at takke nej.

- Det kan aldrig være et succeskriterie, at folk siger nej til forsørgelse. Spørgsmålet er, hvorfor folk takker nej. Er det fordi, de synes, det er ydmygende at skulle samle hundelort op? Er det fordi, de kan klare sig selv, eller finder de på alle mulige numre for at klare sig, funderer Steven Johannes Legêne.

Personligt er han ikke i tvivl: nyttejob er nedværdigende, og han synes, at folk bliver udnyttet som billig arbejdskraft.