I sidste uge indgik regeringen forlig om den del af den såkaldte ghettoplan, som omhandler vuggestuer og børnehaver. Et-årige børn fra udsatte boligområder, som ikke allerede har et dagtilbud, skal have et gratis, "obligatorisk læringstilbud" i mindst 25 timer om ugen.

Man kan sagtens have højtider og demokratiske værdier i børnehøjde
Mai Mercado, K

Tilbudet skal "hjælpe deres danske sprog og generelle udvikling på rette vej, lige som de bliver introduceret til de danske traditioner, højtider, normer og værdier, vil lever efter her i landet," hedder det i forligsteksten.

Forældrene risikerer at miste børnechecken hvis børnene ikke møder frem i tilstrækkeligt omfang og forældrene ikke deltager forventeligt meget i fælles aktiviteter i vuggestuen, hvor "tilbudet" foregår.

De kan dog vælge selv at forestå "læringen" i hjemmet, og der vil da blive testet for, om begge forældre har sprog og kundskaber svarende til 9. klasses afgangseksamen.

Forældrene kan også slippe for det obligatoriske læringstilbud hvis de fraflytter "deres udsatte boligområde."

– Når man vokser op i et udsat boligområde, har man ikke de samme muligheder som børn i andre dele af landet, siger børne- og socialminister Mai Mercado (K) til Ritzau.

– Det er vigtigt, at hvis man vokser op i et parallelsamfund og ikke har kendskab til danske værdier, så skal man lære dem, tilføjer ministeren.

Hun mener ikke, at det er for tidligt at introducere danske traditioner, værdier og højtider for 1-årige børn.

– Man kan sagtens have højtider og demokratiske værdier i børnehøjde, siger hun.

S ønskede at gå videre

Socialdemokratiets social- og børneordfører Pernille Rosenkrantz-Theil, har i forhandlingerne presset på for en mere vidtgående ordning.

– Vi ville gerne være gået skridtet videre og have sagt, at det ikke kun gjaldt børn i socialt udsatte boligområder, men socialt udsatte børn i hele landet, siger hun til Information.

 Det er jo ikke, fordi børnene skal introduceres til filosofikum i etårsalderen
Pernille Rosenkrantz-Theil, S

Hun har ikke noget problem med "læringskravet" til de et-årige:

– Det er jo ikke, fordi børnene skal introduceres til filosofikum i etårsalderen, som det har fremstået i nogle medier. Det er jo helt absurd. Man kan sagtens lave relevante aktiviteter, som knytter sig til børnenes alder. Juleklip og -sange til jul eksempelvis, siger hun til Information og fortsætter:

– Men særligt udsatte børn har behov for ekstra læring og flere midler, blandt andet til særlig sprogstimulering. Der er meget stor kognitiv og social forskel på at have med børn at gøre, som er socialt udsatte og ikke har fået meget med hjemmefra, og så børn, der tilhører den brede middelklasse og har fået masser af kram og stimulering.

Hun er ikke bekymret for, at ordningen medfører, at udsatte forældre føler sig yderligere stigmatiseret ved at få frataget børnechecken, hvis de ikke sender deres børn i vuggestue. Hun fortsætter:

– Sanktionsregimentet er jo væsentligt hårdere, hvis man ikke sender sine børn i folkeskole. Det er næppe noget, de fleste til daglig tænker på som særligt stigmatiserende. Så der skal man sænke skuldrene lidt. 

SF imod særligt læringstilbud

Børneordfører Jacob Mark fra SF fortæller til Information, at SF, som Socialdemokraterne gerne så, at der var tilbud om gratis vuggestue til alle børn fra udfordrede familier, men SF sprang fra forliget fordi de mener, at det bør være frivilligt. De er heller ikke med på, at der skal være et særligt læringstilbud for et-årige.

– Der foregår en armlægning i dansk politik, hvor stadig flere politikere vil have læring og skoletankegang indført tidligere og tidligere i børns liv. I min optik er det vigtigt, at børnene møder et pædagogisk tilbud med fokus på trivsel, sprogstimulering, middagslur og leg, inden de starter i skole. Går man væk fra det, forlader man grundlæggende den pædagogiske tænkning, og det vil vi ikke være med til i SF.

Højere straf for manglende underretning

Med aftalen er regeringen og Folketingets to største partier samtidig enige om at skærpe straffen for ledere på eksempelvis dagtilbud og skoler, hvis de ikke overholder underretningspligten.

Fremover skal en leder kunne idømmes op til et års fængsel, hvis vedkommende ikke underretter, frem for de nuværende fire måneders fængsel.

– Hvis man har mistanke om, at der er børn, der mistrives og ikke får de muligheder, som andre har, så skal man sætte ind konsekvent. Tilsidesætter man det som leder, kan man blive straffet med fængsel i op til et år, siger Mai Mercado til Ritzau.

Sidste del af forliget er indgået mellem Regeringen, R, SF og S og drejer sig om, at der indføres et loft for den enkelte daginstitution, så den højst må optage 30 procent børn fra udsatte boligområder, dog med dispensation, så procenten kan komme op på 35% visse steder. Forældre, som bor i nærheden af et såkaldt ghettoområde får et alternativt tilbud, hvis de ønsker at fravælge tilbudet i "ghettoen."