19 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Odense gør klar til nedrivning af 1000 almene boliger

Beboere i chok

Odense gør klar til nedrivning af 1000 almene boliger

Almen Modstand i Odense er blevet kimet ned af Vollsmose-beboere, der vil være aktive i kampen mod ghettoloven og byrådets planer om at nedrive 1000 boliger.

Almen Modstand – Odense har fået mange nye medlemmer, der vil være aktive efter at kommunens planer om at nedrive 1000 boliger er blevet lækket til offentligheden.
FOTO: Almen Modstand - Odense
1 af 1

Byrådet i Odense gør klar til at rive 1000 almene boliger ned i Vollsmose.

Det fremgår af en endnu ikke offentliggjort udviklingsplan, som en lille gruppe bestående af kommunens borgmester og fire rådmænd samt de to boligselskaber i Vollsmose er i gang med at lægge sidste hånd på.

Folk er kommet op af stolene. Det betyder, at vi nu for alvor kan organisere og mobilisere folk til modstand mod ghettopakken.
Rina Krøyer, Almen Modstand – Odense

De 1000 boliger, der skal rives ned, svarer til mere end hver fjerde hjem og vil betyde, at 3000 mennesker skal flytte, når nedrivningerne – der begynder i 2022 og skal være færdige senest i 2030 – er udført. Herudover skal der bygges 1600 udlejnings- eller ejerboliger samt et endnu ukendt antal erhvervslejemål.

Planen er en del af den såkaldte ghettoaftale, som regeringen, SF, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgik i maj sidste år. Planen kræver, at antallet af almene familieboliger i de såkaldt "hårde ghettoområder" bliver skåret ned til under 40 procent inden år 2030.

Et chok

Beboerne er på intet tidspunkt blevet involveret i udarbejdelsen af planen, der skal afgøre fremtiden for Vollsmose. 

– Det kom som et chok. Vi læste om udkastet til planen i pressen. Folk er glade for at bo i Vollsmose. Her sker en masse gode sociale tiltag, fortæller Rina Krøyer til Arbejderen. 

Hun bor i Vollsmose og er talsperson for "Almen Modstand – Odense".

– Kommunen har bekræftet planerne om 1000 nedrivninger. Og det har været en øjenåbner for mange beboere. De føler, at de bliver tvangsdeporteret. Mange af beboerne er flygtninge, der tidligere har oplevet at måtte flygte fra deres hjem. Og nu oplever de igen at blive smidt ud af deres hjem. Folk er dybt bekymrede for, hvordan deres fremtid ser ud, fortæller Rina Krøyer, og tilføjer:

– Kommunen vil kun garantere beboerne, at de vil blive genhuset i "en lignende" bolig. De betyder, at vi risikerer at skulle flytte i en mindre eller dyrere lejlighed et helt andet sted i byen.

På to dage har Almen Modstand i Odense fået omkring henvendelser fra 50 beboere, der vil vide mere om Almen Modstand, og hvordan de kan blive aktive. 

– Folk er kommet op af stolene. Det betyder, at vi nu for alvor kan organisere og mobilisere folk til modstand mod ghettopakken, lover Rina Krøyer.

Indtil planen fremlæges for offentligheden ønsker Odense Kommune ikke at kommentere på planen og beboernes reaktioner, oplyser programchef for udviklingsplanen, Carsten Henriksen til Arbejderen. 

– Boligorganisationerne har indkaldt beboerne til et orienteringsmøde den 7. maj. Frem til den dato knokler vi med de konkrete planer, som endnu er ufærdige. Det er vigtigt for mig at understrege, at planerne dels ikke er færdige, og at der dels ikke er taget nogle endelige beslutninger, siger stabschef i Odense Kommune, Michael Bruhn Frederiksen .

Tingbjerg skal også rive ned

I alt ti kommuner har boligområder stående på regeringens såkaldte hårde ghettoliste. I disse dage lægger den kommunale forvaltning og boligselskaberne sidste hånd på planerne for, hvordan områderne skal leve op til regeringens krav om at skære antallet af almene familieboliger ned til 40 procent af den samlede boligmasse i de almene boligområder.

Odense er ikke eneste by, hvor bulldoozerne køres i stilling. Torsdag aften stemte repræsentantskabet i boligorganisationen FSB, der administrerer boligområdet Tingbjerg i København, der også er på regeringens ghettoliste, for en plan, der river 42 handicapvenlige rækkehuse ned. Herudover skal der bygges 1536 private boliger i Tingbjerg gog 180 erhvervsbygninger.

– Planen betyder, at gode handicapboliger – 42 familiers hjem – skal rives ned og erstattes af ringere boliger i nyt højere og tæt byggeri, samt at der bygges dyrt og stort privat udlejningsbyggeri. I stedet kunne kommunen have valgt at leve op til ghettoaftalen ved at bygge almene ungdomsboliger, som der er langt mere brug for, fortæller Jean Thierry til Arbejderen. 

Han er aktiv i Almen Modstand i København og sidder i FSB's repræsentantskab. Han var blandt de 11 medlemmer, der stemte imod planen, der ventes at blive endeligt vedtaget i Københavns Borgerrepræsentation den 20. juni.

Det flertal, der endte med at stemme for planen, beklager også den bunde opgave, som boligministeren og regeringens ghettoaftale har pålagt dem.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. apr. 2019 - 09:01   10. maj. 2019 - 12:39

Ghettoaftale

ml@arbejderen.dk
Ghettoaftale på boligområdet

Venstre, Konservative, Liberal Alliance, SF, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti blev i maj 2018 enige om en ghettoaftale på boligområdet.

  • Antallet af almene familieboliger i de såkaldt "hårde ghettoområder" skal bringes ned til under 40 procent inden år 2030. Det kan eksempelvis ske ved nedrivning, salg eller ved at bygge nye boliger eller ommærke eksisterende almene familieboliger til eksempelvis ungdoms- eller ældreboliger.

  • Boligministeren og forligskredsen får frie hænder til at nedrive eller sælge hele boligblokke. 

  • Det skal være lettere at smide lejere ud af deres bolig. I dag kan lejere kun opsiges, hvis deres bolig skal nedrives, eller hvis lejeren tilsidesætter skik og orden. Men fremover skal lejere kunne smides ud af deres bolig, hvis boligen skal sælges til private.

  • Det skal være lettere at sælge almene boliger og grunde.

  • Der indføres et forbud mod, at folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse må flytte til de hårdeste ghettoområder.