Der vil blive fyret lærere i Odense til næste år. Byrådet vil nedlægge mellem 70 og 90 job på skoleområdet. 

Samtidig skal kommunen implementere den nye folkeskolereform, hvor lærerne skal undervise mere. Det regnestykke hænger slet ikke sammen for formand for Odense Lærerforening, Anne-Mette Kæseler Jensen.

- Jeg er dybt bekymret. Byrådet melder bare ud, at man vil fyre 70-90, primært folkeskolelærere. Men hvis man sætter sig ned med skolereformens timetal, er det åbenlyst, at vi behøver over 100 lærere ekstra til opgaven, siger hun til fagbladet Folkeskolen.

Siden 2009 er antallet af fuldtidsansatte i kommunerne faldet med 30.000. 

I alt vil Odense Kommune spare 135 millioner kroner næste år på børn og unge ifølge budgetforliget mellem Socialdemokraterne, Konservative, SF, Venstre og Dansk Folkeparti.

Odense er langt fra den eneste kommune i landet, som planlægger at fyre ansatte til næste år. 

Hele 37 procent af landets borgmestre regner med, at antallet af ansatte i deres kommune vil falde i 2014. Det viser en måling, som Epinion har lavet for syv offentlige fagforbund.

Kun seks procent af borgmestrene forventer flere ansatte.

Der spares på ældre

Et af de områder, hvor kommunerne forventer at kunne spare, er ældreplejen. Her vil halvdelen af borgmestrene i undersøgelse spare ved at træne de ældre til at kunne undvære hjælp, og 19 procent vil skærpe kravene til, hvor dårlig den ældre skal være for at kunne få hjemmehjælp. 

Ellers vil kommunerne typisk sammenlægge institutioner, udlicitere og indskrænke servicen til borgerne for at spare på antallet af ansatte.

Mange borgmestre erklærer, at tiltagene ikke gennemføres med det primære formål at spare penge. 

- Flere af borgmestrene siger, at de vil spare penge via afbureaukratisering og smartere arbejdsgange. Der er ingen tvivl om, at man med fordel kan mindske bureaukratiet i kommunerne. Men det er naivt at tro, at yderligere kommunale besparelser og afskedigelser ikke kommer til at gå ud over servicen til borgerne, siger Majbrit Berlau, formand for landets socialrådgivere.

Siden 2009 er antallet af fuldtidsansatte i kommunerne faldet med 30.000.

En del af årsagen til de kommunale nedskæringer er, at kommunerne bruger mindre på service, end hvad de har lov til i forhold til den økonomiske aftale med regeringen. 22 procent af borgmestrene i undersøgelsen siger, at deres budgetforslag for 2014 ligger under servicerammen. 

Frygter straf

De seneste år har kommunerne derudover også brugt mindre på velfærd, end det beløb, de rent faktisk har afsat i budgettet. Samlet set brugte kommunerne sidste år næsten otte milliarder kroner mindre, end hvad der var aftalt med regeringen.

Det fik den offentlige fagbevægelse til at konkludere i et brev i juni til alle landets kommunalbestyrelser, at "størstedelen af de store personalereduktioner kunne være undgået, hvis kommunerne havde anvendt de penge, de fil lov til at bruge med økonomiaftalerne".

Når kommunerne ikke bruger, det de må, er det af frygt for at blive ramt af de skrappe økonomiske sanktioner, der nu er lovfæstede med vedtagelse af budgetloven. 

I Epinions måling siger 54 procent af borgmestrene, at sanktionerne efter deres mening bør lempes.