Det var to vidt forskellige syn på de almene boliger og de mennesker, der bor der, som tørnede sammen i folketingssalen torsdag i sidste uge, hvor centrale dele af den såkaldte "ghettopakke" blev førstebehandlet.
Der er forskel på at være ejer og på at være lejer. Når du er lejer, så ejer du ikke den bolig, du bor i. Derfor er der nogle andre risici ved at bo til leje i forhold til at eje.
Merete Dea Larsen, Dansk Folkeparti
Pakken består af seks delaftaler, som blev indgået i maj med skiftende flertal. Aftalerne bliver lige nu behandlet i Folketinget via en række lovforslag. Et centralt lovforslag i pakken er boligaftalen L 38, som angiveligt skal bekæmpe "parallelsamfund".
Med lovforslaget revideres samtidig kriterierne for, hvornår et boligområde bliver sat på "ghettolisten". Hvis et område har stået på listen i fem år i træk (fire år fra år 2021), bliver det stemplet som et "hårdt ghettoområde". Ifølge lovforslaget skal de hårdeste ghettoområder udarbejde en såkaldt "udvklingsplan", der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Det kan ske ved enten at sælge boligerne til private eller rive boligerne ned og bygge nye ejerboliger. Samtidig lægges op til at skærpe anvisnings- og udlejningsregler, så arbejdsløse og flygtninge ikke kan bo i området.
Lovforslaget udvider samtidig boligministerens og kommunernes ret til at ekspropriere boliger, hvis der ikke kan opnås enighed med boligforeningerne.
>> LÆS OGSÅ: Lovforslag udvider kommuners ret til at ekspropriere boliger
Statsstøttet livsform
I folketingsdebatten var der ikke den store forståelse at finde hos boligminister Ole Birk Olesen for de tusindvis af mennesker, der bliver ramt af loven og dermed tvunget til at flytte, fordi deres bolig skal rives ned eller sælges til private.
– Det lyder som om, de her mennesker ikke har andre steder at bo. Det er ikke rigtigt. Mange af de mennesker, der bor i de her områder, gør det som en del af en kommunal- og statsstøttet livsform, hvor vi betaler en stor del af regningen i form af den bolig, de bor i, og den kontanthjælp, de modtager, og i form af den kriminalitet, de begår. Det er ikke nogle stakler, der ikke har andre steder at bo. Det er mennesker, der har valgt at bo på den måde og med den livsform, lød det fra boligminister Ole Birk Olesen.
Også de almene boligselskaber stod for skud:
– Det særlige ved de almene boligorganisationer er, at de har bygget deres ejendomme med betydelig offentlig støtte. Den offentlige støtte har de fået for at løse sociale problemer. Men nogle boligafdelinger løser ikke sociale problemer, men skaber sociale problemer. Dermed lever man ikke op til den uskrevne kontrakt om, at man skal løse sociale problemer, lød det fra ministeren.
Enhedslisten var dog ikke enig:
– De her boligområder har, om nogen, påtaget sig et ansvar for de kommuner, der har været nødt til at placere mange mennesker med sociale problemer i de almene boligområder. Man har tørret sociale problemer af på de her boligselskaber. Der har ikke været andre steder, hvor mennesker ramt af arbejdsløshed eller sygdom har kunnet få en bolig, lød det fra Pelle Dragsted.
Debatten blev taget i en næsten tom folketingssal. Enhedslisten havde sendt fire medlemmer i salen for at debattere, argumentere og stille spørgsmål. De øvrige partier nøjedes med at sende en ordfører.
Forskel på ejere og lejere
Med de reviderede ghettokriterier betegnes et område fremover som et "udsat boligområde", hvis det opfylder to ud af fire kriterier: Stor andel udenfor arbejdsmarkedet, lav gennemsnitsindkomst, stor andel kun med grundskole og høj andel dømte for lovovertrædelser. Hvis området derudover også opfylder et femte kriterie, hvor mindst 50 procent af beboerne er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, bliver det betegnet som et "ghettoområde".
Det ord bryder De Radikale, som står uden for boligaftalen, sig ikke om.
– Ghettostemplet er ikke godt. Jeg har som flere af de tidligere ordførere store problemer med den stigmatisering, der ligger i sprogbruget, og det er for mig at se arbitrære grænser, der er sat op for, hvornår et område er en ghetto. Den yderste konsekvens af forslaget kan være, at man nedriver gode boliger aldeles unødigt, lød det fra den radikale Rasmus Helveg Petersen.
Men en lovgivning har altid nogle "utilsigtede konsekvenser", forklarede Merete Dea Larsen, boligordfører for Dansk Folkeparti:
– Der er ingen tvivl om, at det her går ud over nogle, hvor det er utilsigtet. En lovgivning har altid nogle utilsigtede konsekvenser.
Samtidig gjorde hun det klart, at "der er forskel på at være ejer og på at være lejer":
– Når du er lejer, så ejer du ikke den bolig, du bor i. Derfor er der nogle andre risici ved at bo til leje i forhold til at eje, sagde Merete Dea Larsen.
Hendes svar fik Pelle Dragsted til at tage ordet:
– Der er forskel på lejere og ejere. Det er et ærligt svar. Det her ville aldrig ske i et parcelhuskvarter. I øvrigt er de her områder ejet af beboerne gennem demokratiske boligforeninger. Det er privat ejendom, man nu vil rive ned og sælge til private.
>> LÆS OGSÅ: Etnicitet sender boliger på ghettoliste
Hvor skal de bo?
Enhedslisten forsøgte også at få svar på, hvor de tusindvis af mennesker skal bo, som bliver tvunget til at flytte, når deres boliger skal rives ned. Især i de store byer er det svært at finde boliger, som er til at betale for almindelige mennesker.
De borgerlige partier vil ikke sikre, at kommunerne får ret til at anvise borgere til private boliger. Derfor står kommunerne med et konkret problem, når man skal genhuse de mange beboere.
– Skal de anvises private lejeboliger? Det er ikke muligt i dag. Skal de købe en ejerlighed? Det har de ikke råd til. Skal de købe en andelsbolig? De er ofte dyre, og der er lange ventelister. Hvor skal de her mennesker bo? Det skylder I svar på, lød det fra Rosa Lund.
Partierne bag boligaftalen (V, K, LA, S, SF, DF) kom ikke med svar på, hvor de mange mennesker skal flytte hen.
– Hvor skal de bo præcist? Vi laver ikke love herinde på den måde, at når man forudsætter, at folk flytter, så skal der stå, hvilke adresser man skal flytte hen til. Det er ikke en fornuftig måde at føre en debat på, mente Liberal Alliances boligordfører, Villum Christensen.
SF sætter sin lid til, at kommunerne vil begynde at bygge nye almene boliger.
– Jeg tror, at vi vil se, at kommunerne vil stå i kø og kræve bedre muligheder for at bygge alment, lød det forhåbningsfuldt fra SF's boligordfører, Kirsten Normann Andersen.
Hun frygter heller ikke, at en masse almene boliger vil blive eksproprieret.
– Vi kan være nogenlunde rolige. Der er en grænse for, hvor mange penge boligministeren har til at ekspropriere almene boliger i Danmark, forsikrede hun.
I stedet tror Kirsten Normann Andersen på, at dialog vil løse problemerne:
– Jeg tror på, at kommunerne og boligorganisationerne vil lykkes med at indgå i en fælles dialog, og man fælles løser de lokale udfordringer.
Enhedslistens prikkede dog hul på SF's drøm om dialog og fælles løsninger.
– Den "dialog", der er tale om, er at kommunerne har en stor kølle bag ryggen. Og hvis ikke boligselskaberne makker ret, så kommer ekspropriationsminister Ole Birk med bulldozeren. Det er ikke dialog. Det er en krænkelse af beboerdemokratiet i den almene boligsektor, lød det fra Pelle Dragsted.
Loven træder i kraft den 1. december 2018. Der bor omkring én million mennesker i den almene boligsektor.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278