10 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ombudsmand ser på tålt ophold

Redegørelse til Folketinget

Ombudsmand ser på tålt ophold

Ombudsmanden betegner i sin redegørelse de samlede livsvilkår for personer på tålt ophold i Sandholm som ”meget belastende og begrænsende for grundlæggende livsførelse”.

Flygtninge på tålt ophold har pligt til at bo i Sandholm-lejren - under meget trange forhold.
FOTO: Helene Meden Hansen
1 af 1

Det er på tide at gennemtænke, om "det på alle punkter er nødvendigt at opretholde så belastende og begrænsende livsvilkår for personer på tålt ophold i Center Sandholm".

Personer på tålt ophold er i vidt omfang afskåret fra at lave deres egen mad og at bestemme, hvad og hvornår de vil spise.

Det skriver Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i en redegørelse om tålt ophold, der er sendt til udlændingemyndighederne, Dansk Røde Kors og Folketinget, skriver Jyllands-Posten.

Redegørelsen bygger på ombudsmandens tilsynsbesøg i Center Sandholm sammen med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur.

Ombudsmanden betegner i sin redegørelse de samlede livsvilkår for personer på tålt ophold i Sandholm som ”meget belastende og begrænsende for grundlæggende livsførelse”.

Han henviser blandt andet til pligten til at bo i Sandholm, den daglige meldepligt, de fysiske boligforhold, forbuddet mod lønnet arbejde og de meget snævre økonomiske rammer for dagligdagen. Han peger også på, at de pågældende i vidt omfang er afskåret fra at lave deres egen mad og at bestemme, hvad og hvornår de vil spise.

Personer på tålt ophold har ikke ret til at være i Danmark. Det kan for eksempel være fordi de anses for en fare for statens sikkerhed, eller fordi de er udvist for kriminalitet. De kan imidlertid ikke udsendes til deres hjemland, fordi de der risikerer dødsstraf, tortur eller lignende.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. dec. 2014 - 10:27   17. dec. 2014 - 15:36

Tålt ophold

bi@arbejderen.dk