Ved dette års budgetlægning i kommunerne, hvor der kun er et år til næste kommunalvalg, er der mange steder fokus på at opprioritere velfærden efter en række år med massive nedskæringer.

Forligspartierne er ved at falde over hinanden for at sige, at det er et stort velfærdsforlig. Jeg er ked af at ødelægge festen, men I har glemt at invitere voksenhandicap.
Gert Landergren Due, Socialpædagogerne Østjylland

I fredags blev der indgået budgetforlig i både Aarhus og Odense. Begge aftaler er præget af fokus på velfærd med forbedringer på udvalgte områder og ingen store nedskæringer på børn, ældre eller mennesker med handicap.

I Aarhus står alle partier på nær Venstre bag budgetaftalen, der betyder omkring 1500 nye ansatte på børne- og ungeområdet, i ældreplejen og på socialområdet.

Enhedslisten i Aarhus betegner aftalen som "et historisk og tiltrængt løft af velfærd og klimaindsats".

– Med så mange nye ansatte kommer vi til at styrke velfærden til gavn for både børnefamilier, ældre og nogle af de svage grupper, blandt andet i botilbud. Men vi har stadig en bekymring omkring socialområdet. Det vil vi holde skarpt øje med, siger Lone Norlander Smith, der er medlem af Aarhus Byråd for Enhedslisten.

Presset socialområde

Der er afsat ekstra penge til socialområdet, der er presset af ikke mindst et stigende antal mennesker med handicap.

Men det er langtfra tilstrækkeligt, mener Gert Landergren Due, der er formand for Socialpædagogerne i Østjylland. Mange af fagforeningens medlemmer arbejder på handicapområdet.

– Forligspartierne er ved at falde over hinanden for at sige, at det er et stort velfærdsforlig med 1500 nye stillinger til velfærd. Jeg er ked af at ødelægge festen, men der er nogle, I har glemt at invitere – nemlig voksenhandicap, siger han i en video på Facebook.

Gert Landergren Due peger på, at handicapområdet er nedslidt, underfinansieret og har problemer med at klare sig gennem tilsyn efter mange års nedskæringer og forringelser.

– Budgetaftalen betyder, at voksenhandicap i bedste fald får tilført 32 stillinger. Det svarer til én socialpædagog per enhed, og her er vel at mærke tale om enheder, der fungerer i døgndrift. Det går bare slet ikke. Jeg opfordrer forligspartierne til at se på det en gang til. De er nødt til at rette op på det nødlidende område, siger socialpædagogformanden.

BUPL glæder sig

Mere tilfreds er BUPL Aarhus, der glæder sig over, at budgetaftalen betyder flere ekstra penge end forventet til børne- og ungeområdet.

I udkastet til budgetforlig var der ikke afsat en krone ekstra til området. Men nu er der sat penge af til at fremrykke indførelse af minimumsnormeringer, så de er fuldt indfaset i 2024, et år før krævet af regeringen. Samtidig bliver børnehavestart rykket, så det er en måned senere, og der kommer også flere ansatte i folkeskolen.

Pengene til de nye velfærdstiltag skaffes blandt andet gennem en mindre skattestigning, der i gennemsnit vil koste omkring 220 kroner om året per indbygger i kommunen. 

– Der bliver flere penge til vores område, til fremrykning af minimumsnormeringer, senere børnehavestart og til flere pædagoger i skolen. Det er vi rigtig godt tilfredse med, og vi vil gerne rose politikerne for at prioritere området. Det er beklageligt, at politikerne ikke i samme ombæring har styrket vilkårene for børn og unge på fritidsområdet, hvor der også er brug for flere pædagoger, siger Marianne Gilbert Nielsen, formand for BUPL Århus, i en pressemeddelelse.

Hun glæder sig også over, at det endelig efter flere års kamp er lykkedes at få fjernet det såkaldte finansieringsbidrag.

Finansieringsbidraget har betydet, at alle områder i kommunen hvert år skulle spare en vis andel på deres budgetter. Det er blandt andet de penge, som politikerne bagefter i budgetaftalen har fordelt til de initiativer, de ønsker at tilgodese.

Det omdiskuterede finansieringsbidrag har indtil nu været på 0,75 procent og skulle efter planen være på 0,52 procent i 2021. Men nu er det altså afskaffet.

En nærlæsning af budgettet viser dog, at det bliver erstattet af et såkaldt fællesbidrag, der er på 0,375 procent årligt.

Det slås også fast i budgetaftalen, at det stadig er en forudsætning, at der generelt set skal spares én procent årligt gennem effektiviseringer.

En beslutning om at sætte afviklingen af kommunens gæld i bero i fire år er også med til at skaffe penge til opprioriteringen af velfærden. Det samme er en nedskæring på administrationen på 30 millioner kroner i 2021. Et beløb på samme størrelse skal også spares på brug af eksterne konsulenter.

Løft af ældrepleje

Ældreplejen er det sidste af de store velfærdsområder, der får et tiltrængt løft med budgetaftalen. Der er blandt andet afsat 31 millioner kroner ekstra i 2021 til ansættelse af flere SOSU'er, sygeplejersker og husassistenter på plejehjemmene. 

Opprioriteringen kommer efter mange års nedskæringer på ældreområdet og afsløringerne på TV2 tidligere på året af kritisable forhold på et af byens plejehjem. 

Boligområdet er også nævnt i budgetaftalen. Partierne erkender, at der er problemer med stigende salgs- og lejepriser på boligmarkedet, og at konsekvensen af det er en stigende social opdeling. De er enige om, at der inden sommerferien næste år skal laves en boligpolitisk redegørelse om problemstillingen.

Odense prioriterer socialområdet

I Odense står Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale bag budgetaftalen, der også blev indgået i fredags. 

Her er det især det pressede specialiserede socialområde, der bliver tilgodeset med 186 millioner kroner ekstra til næste år, mens der er 10 millioner kroner ekstra til bedre normeringer på plejecentre.

Som noget nyt laver Odense Kommune en tre-årig forsøgsordning med en borgerrådgiver, der skal bidrage til sikring af borgernes retssikkerhed i forbindelse med kommunens sagsbehandling.

Enhedslisten politiske ordfører i Odense Byråd beskriver budgetforliget som en alt i alt fornuftig aftale.

– Jeg mener, at vi godt kan være medunderskriver uden dårlig samvittighed. Det, som gør mig allermest glad for resultatet, er borgerombudsmandsfunktionen og løsning af ressourceproblemerne på det specialiserede socialområde. Det første styrker borgernes retssikkerhed i mødet med kommunen, og det andet skåner medarbejderne og de almene områder for hyppige spareknive, siger han.

Enhedslisten påpeger også, at der i modsætning til sidste år, hvor partiet ikke var med i budgetaftalen, ikke er nedskæringer og serviceforringelser i budgettet for 2021. Men fastslår samtidig, at ikke alle dele af budgetaftalen er Enhedslistens politik, og at langtfra alle partiets ønsker er opfyldt.

– Der er mange andre områder i Odense, som trænger til ressourcer, eftersyn og nye initiativer, og som vi godt kunne tænke os at styrke i budgettet. Det lykkedes desværre ikke i denne omgang, konstaterer Reza Javid.

Også i Odense er der effektiviseringer, der samlet set skal skaffe omkring 40 millioner kroner til brug på forskellige prioriterede områder.

Budgetaftalen betyder også en lavere dækningsafgift, det vil sige ejendomsskat, på erhvervsejendomme. 

Også i mange andre kommuner er der indgået budgetforlig eller bliver det i disse dage.