26 Apr 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Opfordring fra FN: Drop salg af Mjølnerparken, og lad retten tale

Opråb fra menneskeretseksperter

Opfordring fra FN: Drop salg af Mjølnerparken, og lad retten tale

Så længe det ikke er afgjort, om salget af Mjølnerparken strider mod forbuddet mod diskrimination, bør der sættes en stopper for salget, mener FN's menneskeretseksperter.

FN særlige rapportør for racisme og racediskrimination Tendayi Achiume er den ene af de tre FN-eksperter, der opfordrer Danmark til at stoppe salget af Mjølnerparken.
FOTO: Eskinder Debebe/UN
1 af 1

Danmark bør stoppe salget af de almene lejligheder i to boligblokke i Mjølnerparken på Nørrebro i København, indtil retssystemet har afgjort, om ghettoloven krænker beboernes menneskerettigheder.

Et salg af lejligheder i Mjølnerparken risikerer at føre til tvangs-udsættelser af beboerne i en situation, hvor grundlaget for udsættelserne er ved at blive behandlet af retssystemet.
Carmen Celina Arévalo, OHCHR

Sådan lyder opfordringen fra FN's eksperter i menneskerettigheder til den danske regering.

FN advarer den danske stat om, at hele grundlaget for ghettolovgivningen – stemplingen af 'ghettoer' på baggrund af andelen af ikke-vestlige indvandrere – risikerer at stride mod forbuddet mod diskrimination.

Diskriminerende lovgivning

"Danmark må ikke lade salget af Mjølnerparkens bygninger som følge af ghettopakkelovgivningen fortsætte, før retten har haft mulighed for at vurdere og medtage det fulde hensyn til international menneskerettighedslovgivning", skriver FN's særlige rapportør for racisme og racediskrimination Tendayi Achiume sammen med to andre FN-eksperter med speciale i bolig og diskrimination og racisme.

"At stemple 'ghettoer' og 'hårde ghettoer' på baggrund af andelen af ikke-vestlige indvandrere rejser alvorlige bekymringer for diskrimination baseret på race, etnicitet og national oprindelse", advarer FN-eksperterne, der alle er tilknyttet FN's Menneskerettighedsråd.

– Et salg af lejligheder i Mjølnerparken risikerer at føre til tvangsudsættelser af beboerne i en situation, hvor grundlaget for udsættelserne er ved at blive behandlet af retssystemet, forklarer human rights officer hos FN's Menneskerettighedskontor (OHCHR) Carmen Celina Arévalo til Arbejderen.

Hun uddyber:

– Beboerne udfordrer lovligheden af ghettopakkens love. Hvis disse love bliver kendt diskriminerende, vil udsættelserne af beboerne ikke have noget retsgrundlag. Herudover vil tvangsudsættelser udsætte beboerne for en række menneskeretskrænkelser.

For et år siden satte FN spørgsmålstegn ved hele grundlaget for regeringens definition af "en ghetto". Og advarede om at det er diskriminerende, at borgere fra ikke-vestlige lande er udslagsgivende for, om et område ender på ghettolisten.

>> LÆS OGSÅ: FN retter kras kritik af ghettopakken

Retssag på vej

Mjølnerparkens boligselskab Bo-Vita har sat 260 lejligheder i det almene boligområde til salg og har i næsten et år i hemmelighed forhandlet med tre potentielle investorer om et salg.

Mjølnerparken er blevet stemplet som en såkaldt "hård ghetto" og skal derfor ifølge ghettoloven nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent. Derfor har Bo-Vita valgt at sælge ud af Mjølnerparkens lejligheder.

Årsagen til, at Mjølnerparken er blevet sat på listen over "hårde ghettoer", og beboerne nu skal smides ud af deres hjem, er, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i Mjølnerparken overstiger 50 procent.

>> LÆS OGSÅ: Etnicitet sender boliger på ghettoliste

Det har fået en gruppe af Mjølnerparkens beboere til at hyre en advokat for at få erklæret salget ulovligt. De mener, at salget og ghettoloven er i strid med forbuddet mod diskrimination.

Brugen af "ikke-vestlig baggrund" som et kriterium i ghettoboligloven er tæt forbundet med beboernes etniske og nationale oprindelse. Det er et brud på beboernes menneskerettigheder, mener beboerne og deres advokat.

Beboerne – hvoraf mange har boet i Mjølnerparken i årtier – risikerer at miste deres hjem på grund af netop etnicitetskravet i ghettoloven. Det er forskelsbehandling og krænker beboernes menneskerettigheder, vurderer beboernes advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja.

>> LÆS OGSÅ: Beboere i Mjølnerparken stævner Boligministeriet

"Ikke hverdagskost"

Mjølnerparkens advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja er tilfreds med, at også eksperterne i FN's Menneskerettighedsråd opfordrer regeringen til at stoppe salget:

– Det er ikke hverdagskost, at eksperterne i FN's menneskeretsråd henvender sig direkte til den danske stat. Det er noget, regeringen bør tage alvorligt og bør svare på, siger Eddie Omar Rosenberg Khawaja.

– FN's eksperter indenfor boligområdet og racisme- og diskriminationsområdet slår hovedet på sømmet i deres henvendelse. De har de samme bekymringer, som vi også har, nemlig at ghettoloven strider mod beboernes grundlæggende rettigheder, og opfordrer derfor til at stoppe salget af Mjølnerparken, siger Eddie Omar Rosenberg Khawaja til Arbejderen.

Hvis Mjølnerparken finder en køber, skal salget først godkendes af Københavns Kommune og af boligministeren, før det kan finde sted.

– Ghettolovgivningen og salget Mjølnerparken rejser en række menneskeretlige problemstillinger, som endnu ikke er afklaret ved domstolene. Hele situationen må være bekymrende for en eventuel køber af Mjølnerparken. En eventuel køber risikerer jo, at salget af Mjølnerparken efterfølgende bliver kendt i strid med menneskerettighederne. Hvis det sker, betyder det, at man ikke bare kan sætte gang i en eventuel ombygning af Mjølnerparken og begynde at udsætte de nuværende lejere, siger Eddie Omar Rosenberg Khawaja.

Retssagen skal ikke behandles i Københavns Byret, men starter i Østre Landsret, fordi den er så principiel.

Arbejderen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Bo-Vita. Boligminister Kaare Dybvad Bek har ingen kommentarer, oplyser Boligministeriets presseenhed til Arbejderen.

Samler underskrifter og hænger plakater op

Det er ikke kun i landets retssale, at beboere i almene boligområder og deres sympatisører kæmper for at bevare de almene boliger.

I sidste uge søsatte Almen Modstand kampagnen "Vi er den blandede by – Stop ghettoloven".

Almen Modstand har trykt plakater og flyers, du kan hænge op i dit boligområde – uanset om du bor alment, på et kollegie eller i et parcelhuskvarter.

Du kan også skrive under på borgerforslaget om at få afskaffet ghettolisterne og dele en video, hvor beboere i almene boliger opfordrer til at skrive under på borgerforslaget.

I skrivende stund har 15.000 danskere skrevet under på borgerforslaget, så nu sætter Almen Modstand slutspurten ind for at nå de 50.000 underskrifter inden deadline den 13. december.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. okt. 2020 - 15:20   28. okt. 2020 - 15:55

Ghettolov

ml@arbejderen.dk
Ghettokriterierne

I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.

  1. Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  2. Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.

  3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.

  4. Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

  • Hvis et område opfylder to af kriterierne 1 til 4, betegnes det som et "udsat boligområde".

  • Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et "ghettoområde".

  • Hvis et ghettoområde har stået på listen i fem år i træk (fire år fra år 2021), bliver det stemplet som et "hårdt ghettoområde", der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.

  • De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt "udviklingsplan", der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.

  • Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.

Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite