På mandag fremlægger regeringen et forslag til fordeling af midler til debat og oplysning om folkeafstemningen om retsundtagelsen - også kaldet retsforbeholdet. Konkret skal der stemmes om, hvorvidt danskerne siger ja eller nej til at omdanne retsforbeholdet til en såkaldt tilvalgsordning.

Jeg vil opfordre til, at organisationer og netværk fra nej-siden søger så meget som muligt, for at skævheden kan blive mindre.
Poul Gerhard Kristiansen, landssekretær

Efter at have læst forslaget til fordeling, advarer Folkebevægelsen mod EU imod en skæv fordeling af pengene.

- De 10 millioner, som afsættes til generelle oplysningsaktiviteter bliver fordelt via Europa-nævnet. Som vi har set, så har der aldrig været tale om en ligelig fordeling herigennem, og tendensen er i højere og højere grad, at de store organisationer og mediehuse sætter sig på en broderpart. Selv velargumenterede projekter fra nej eller kritiske organisationer bliver afvist, og der er ingen appelmulighed i forhold til Europanævnets afgørelser, siger Poul Gerhard Kristiansen, landssekretær i Folkebevægelsen mod EU.

20,8 millioner fordeles

- Hertil kommer, at partier og Folkebevægelsen ikke kan søge i de generelle midler, men for eksempel Europabevægelsen kan, og de plejer at tage godt for sig, selv om de i forvejen er godt tilgodeset i andre bevillinger.

I alt er der lagt op til at fordele 20,8 millioner kroner. Heraf får Folketingets partier og Folkebevægelsen mod EU tilsammen fem millioner. Pengene fordeles ligeligt mellem ja- og nej-siden.

De 2,5 millioner til nej-siden foreslås fordelt med 1/4 til Folkebevægelsen mod EU og 3/4 til partierne i Folketinget. 

Derudover bliver 10 millioner kroner fordelt til forskellige "enkeltstående, lokale og/eller større, tværgående, landsdækkende og regionale projektinitiativer" efter ansøgning. Puljemidlerne fordeles udelukkende til projekter, der er målrettet afstemningstemaet, dog uden at der tages hensyn til en balance mellem ja og nej.

Regeringens talerør

Regeringen foreslår også, at der skal bruges 1,5 millioner kroner på en kampagne for at få folk til stemmeurnerne.

Og Justitsministeriet får en bevilling på 3,5 millioner til en "oplysningsindsats om temaet for afstemningen, herunder lancering af hjemmeside, trykning af informationsfoldere". Også det problematiserer Folkebevægelsen:

- Vi ved, at af erfaring, at ministerierne er regeringens og dermed ja-sidens talerør. Det har vi set såvel under patentafstemningen som under euroafstemningen, siger Poul Gerhard Kristiansen.

- Med en så skæv fordeling af oplysningsmidlerne vil det være et alvorligt problem for demokratiet, fordi det vil betyde en skævhed i mulighederne for at få argumenterne imod en ophævelse af retsforbeholdet ud til befolkningen. At vi kun kan vælge til og ikke fra. Og fælden klapper - uanset hvad ja-siden vil hævder. Vi kan ikke tage vores selvbestemmelse tilbage. 

- Men jeg vil selvfølgelig opfordre til, at mange organisationer og netværk fra nej-siden søger så meget som muligt, for at skævheden kan blive mindre, lyder det fra Folkebevægelsens landssekretær.

Op til folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til euroen i 2000 blev der givet 30 millioner til oplysning, og ved afstemningen om patentdomstolen 13,5 millioner kroner.