Skal man integreres i det danske samfund, skal man ud og mødes med danskere. Det har der længe været enighed om blandt både politikere og integrationseksperter. Der er til gengæld uenighed på Christiansborg om, hvordan det bedst opnås.

Det burde hedde anti-integrationsydelse. For reelt skubber man flygtningefamilierne ud i fattigdom.
Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten.

Regeringen har, siden den kom til, meldt klart ud, at det skulle være mindre attraktivt at komme til Danmark som flygtning. Derfor har man straks vedtaget en ny, såkaldt integrationsydelse, der trådte i kraft 1. september, med en lavere sats end den almindelige kontanthjælp. I stedet kan man så som flygtning få et tillæg, når man består bestemte danskprøver. Argumentet fra regeringen er, at man ønsker: »at belønne udlændinge, der gør en forskel og gerne vil integreres i det danske samfund.«

Oppositionen har derimod et andet syn på ydelsen:

– Jeg synes, navnet er misvisende. Det burde hedde anti-integrationsydelse. For reelt skubber man flygtningefamilierne ud i fattigdom, siger Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.

Bekymret for børnenes integration

Især på et område af integrationen, tror Johanne Schmidt-Nielsen, at den nye ydelse vil gøre skade med det samme.

– Der er ingen tvivl om, at udgifter til fritidsaktiviteter er noget af det, der først vil skæres fra flygtningefamiliernes budget. Den lave ydelse vil simpelthen spænde ben for flygtningebørnenes integration, for der er ingen tvivl om, at deltagelse i fritidsaktiviteter og foreningsliv er afgørende for integrationen.

Det er imidlertid ikke alle flygtningebørn, der efter 1. september har været uden mulighed for at gå til sport eller spejder. Ni kommuner deltager nemlig i Socialstyrelsens ”fritidspas”-forsøgsordning, der giver udsatte børn og unge mulighed for gratis at deltage i en fritidsaktivitet. Derudover har andre kommuner på eget initiativ indført lignende ordninger.

Der findes dog ingen statistik for, i hvor høj grad flygtningefamilier i disse kommuner benytter sig af ordningen, men en rundringning til flere af disse kommuner giver en indikation af, at det ofte er tilfældet.

"Vi har p.t. cirka 120 fritidspasaftaler – heraf vil jeg tro, cirka 50 fritidspas er bevilget til børn og unge med flygtningebaggrund. Vi har dog ikke præcise tal for det," skriver kultur- og fritidskonsulent i Skanderborg Kommune, Trine Jørgensen.

I Køge Kommune har man grebet det anderledes an og målrettet en andel af fritidspassene direkte til børn af flygtninge.

– Det første vi gjorde i Køge Kommune, da vi kunne se, at antallet af flygtninge, der kom til kommunen, steg, det var at sørge for, at der var en fritidspasordning. For det at deltage i fritidslivet er enormt vigtigt både for integrationen, men egentlig også for ethvert barns generelle udvikling, fortæller medlem af Køges Byråd og SF´s integrationsordfører, Jacob Mark.

Landsdækkende fritidspasordning

Derfor foreslår SF en landsdækkende fritidspasordning.

– Når vi i den politiske debat har påpeget, at det her ville gå ud over børnene, har blandt andet Venstre selv sagt, at de jo kunne søge fritidspas. Men det er jo altså ikke alle kommuner, der har den ordning. Men det mener vi, de alle burde have, understreger Jacob Mark.

Også Enhedslisten og Alternativet ønsker at gøre ordningen landsdækkende. Finansieringen, mener de tre partier, kunne findes gennem en almindelig finanslovsforhandling.

– En fritidspasordning er så relativt billig, at den bør kunne findes inden for det råderum, der er i en finanslovsforhandling, mener Johanne Schmidt-Nielsen.

Venster taler behovet ned 

Man skal dog ikke forvente, at en landsdækkende fritidspasordning bliver et regeringsforslag lige foreløbig. For selvom man også i Venstre mener, at fritidsaktiviteter kan være vigtige for integrationen, så er en fritidspasordning ikke en integrationsmæssig nødvendighed for børn af flygtningefamilier i alle kommuner ifølge social- og indenrigsordfører Jan E. Jørgensen:

– Hvor man i storbykommuner kan gå op og ned af hinanden uden nogensinde at lære andre at kende, så er der andre steder i landet, hvor der er tradition for, at man har nogle folkelige fællesskaber, og der er måske ikke et behov for en meget formaliseret fritidspasordning.

Heller ikke den nye integrationsydelse giver Venstre anledning til at foreslå en landsdækkende fritidspasordning.

– Det er jo som så meget andet et spørgsmål om prioriteter. Der er da nok nogen ting, som man ikke har råd til på integrationsydelsen fx meget dyre fritidsaktiviteter. Men jeg er selv vokset op med en enlig mor på invalidepension, og hun kunne da finde penge til, at jeg både kunne gå til spejder, guitar og basketball. Men når så muligheden for at få fritidspas er der, så benytter man sig naturligvis af det, og bruger så de penge, man sparer der, på noget andet, og det er kun positivt, siger Jan E. Jørgensen.