19 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Oprør i Mjølnerparkens boligselskab

Ekstraordinært repræsentantskabsmøde i dag

Oprør i Mjølnerparkens boligselskab

Et flertal i boligselskabet Bo-Vitas bestyrelse – der administrerer Mjølnerparken – vil bringe Bo-Vita tilbage til lejerne og lytte til lejerne i stedet for at træffe beslutninger henover hovedet på dem.

Det er ikke kun beboerne i Mjølnerparken, der er i oprør over ghettoplanen. Nu spreder uroen sig også helt ind i bestyrelsen i det boligselskab, der administrerer Mjølnerparken. Der er indkaldt til ekstraordinært repræsentantskabsmøde i Bo-Vita, der administrerer Mjølnerparken. Et flertal i Bo-Vitas bestyrelse har stillet mistillidsvotum til Bo-Vitas formand Jan Hyttel.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Der er oprør i boligselskabet Bo-Vita, der administrerer Mjølnerparken i København.

I dag er de 66 repræsentanter fra boligselskabets afdelinger indkaldt til ekstraordinært repræsentantskabsmøde.

Et flertal i bestyrelsen har stillet mistilldsvotum til formand for Bo-Vita, Jan Hyttel.

Bo-Vita skal tilbage til lejerne. Man har kortsluttet nogle demokratiske processer. Beboerne er ikke blevet inddraget nok i beslutningerne. 
Ole Markussen, Bo-Vitas bestyrelse

– Bo-Vita skal tilbage til lejerne. Man har kortsluttet nogle demokratiske processer. Beboerne er ikke blevet inddraget nok i beslutningerne. De er ikke blevet hørt. Der har siddet en lille kreds i bestyrelsen, som enerådigt har truffet beslutninger – eksempelvis beslutningen om at sælge karré to og tre. Det er jo et væsentlig spørgsmål for beboerne, hvilke boliger der skal sælges, forklarer medlem af Bo-Vitas bestyrelse Ole Markussen til Arbejderen.

Han uddyber:

– Beboerne skulle have været inddraget mere i hele processen vedrørende udviklingsplanen for Mjølnerparken. Vi skal have kigget på, om der er sket procesfejl eller andet, vi burde have gjort anderledes. Jeg vil arbejde for at få nedsat en uvildig advokatredegørelse, hvis vi vinder den her kamp. Der er mange spørgsmål, der hænger i luften. Derfor er det rimeligt med en uvildig redegørelse, så vi kan se hinanden i øjnene.

Sælger boliger uden debat

Flertallet i bestyrelsen kritiserer især formanden for hele forløbet omkring den udviklingsplan, som Bo-Vitas repræsentantskab vedtog i maj.

Planen anviser, hvordan Mjølnerparken skal sælge halvdelen af sine i alt 528 almene familieboliger for at leve op til kravene i ghettoaftalen.

– Bestyrelsen har aldrig debatteret eller besluttet, at Mjølnerparkens karré to og tre skal sælges. Det har jeg aldrig hørt om. Det er en beslutning, som formanden har truffet på egen hånd sammen med den nu suspenderede forretningsfører, Steffen Boel Jørgensen, og det afsatte bestyrelsesmedlem, Ann Urbrand, forklarer Ole Markussen.

– Det er helt uforståeligt, at vi skal sælge de to karréer. Når vi sælger karré to og tre, splitter vi Mjølnerparken fuldstændigt. Det kunne vi have gjort mere smidigt, siger medlem af Bo-Vitas bestyrelse Ole Markussen til Arbejderen. Han står i spidsen for det flertal i bestyrelsen, der har afgivet et mistillidsvotum til formand Jan Hyttel.

Han sætter også spørgsmålstegn ved hele den måde, udviklingsplanen for Mjølnerparken blev vedtaget på. Forløbet forud for og på det repræsentantskabsmøde, der i maj vedtog udviklingsplanen for Mjølnerparken, har ikke været tilfredsstillende, mener Ole Markussen.

Repræsentantskabsmødet fik eksempelvis ikke Mjølnerparkens plan at se – og da Mjølnerparken forsøgte at fremlægge planen på repræsentantskabsmødet, blev de afvist. Repræsentantskabsmødet blev derfor aldrig præsenteret for et alternativ til bestyrelsens plan, der indebærer et salg af halvdelen af Mjølnerparkens almene familieboliger.

>> LÆS OGSÅ: Mjølnerparken fremlægger sin egen plan

– Jeg vil gerne arbejde for at mildne nogle ting i den udviklingsplan, vi har vedtaget, siger Ole Markussen.

Regeringen har sat Mjølnerparken på sin liste over "hårde ghettoer", og et flertal i Københavns Kommune vil sælge ud af Mjølnerparkens almene boliger for at leve op til regeringens krav om, at der maksimalt må være 40 procent almene familieboliger i området.

Derfor udarbejdede bestyrelsen i Bo-Vita i samarbejde med Københavns overborgmester og en lille gruppe embedsfolk i Københavns Kommune – bag lukkede døre – en plan, der anviser, hvordan der skal sælges ud af Mjølnerparkens almene boliger, så boligområdet kan leve op til ghettoaftalens krav om maksimalt 40 procent almene familieboliger.

Planen er allerede vedtaget af Bo-Vitas repræsentantskab og skal vedtages af Københavns Borgerrepræsentation.

Renovering for egen vinding

Bo-Vitas formand, Jan Hyttel, har en privatøkonomisk interesse i at sætte gang i renoveringer. Formanden får nemlig udbetalt 50 procent af de såkaldte byggesagshonorarer, som bestyrelsen får udbetalt, hver gang der renoveres i Mjølnerparken.

– Det er altså ikke småpenge, der er tale om, understreger Ole Markussen.

Mjølnerparken skal renoveres for i alt 880 millioner kroner. Det udløser et byggesagshonorar på 650.000 kroner. Heraf skal formanden altså ifølge Ole Markussen have udbetalt 325.000 kroner.

Alene i perioden 1. juli 2018 til 30. marts 2019 er der udbetalt 444.000 kroner i byggesagshonorarer, hvoraf formanden skal have 50 procent, forklarer Ole Markussen. 

– Formanden har altså en klar privatøkonomisk interesse i at renovere lejlighederne. Og lejlighederne skal renoveres, så de kan blive solgt til private investorer.

Beboerne i Mjølnerparken har også udarbejdet deres egen plan for, hvordan de kan leve op til kravene i ghettoaftalen – uden at sælge ud af deres almene boliger. Men dette forslag fejede bestyrelsen – med formand Jan Hyttel i spidsen – af bordet.

Mjølnerparken ser frem til møde

I Mjølnerparken ser man frem til repræsentantskabsmødet i dag.

– Jeg har forgæves forsøgt at få bestyrelsesformand Jan Hyttels svar på, hvem der har taget beslutningen om at sælge karré to og tre i Mjølnerparken. På hvilket møde? Hvad blev beslutningen? Det kan jeg ikke få svar på. Det tyder på, at bestyrelsesformanden har truffet beslutninger, som han ikke har haft grundlag for i bestyrelsen. Og det er den øvrige bestyrelse nu blevet trætte af, siger formand for Mjølnerparkens bestyrelse Muhammed Aslam til Arbejderen. 

Beboere kæmper stadig

Mjølnerparken har klaget til Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune over den måde, som Bo-Vitas repræsentantskab har vedtaget salgsplanen for Mjølnerparken på.

– På det repræsentantskabsmøde, hvor planen blev vedtaget, måtte vi ikke stille ændringsforslag – men Bo-Vitas formand, Jan Hyttel, kunne godt komme med ændringsforslag. Og repræsentantskabsmødet fik ikke den ændrede plan sendt ud på forhånd, fortæller Muhammed Aslam.

Den endelige beslutning om at sælge ud af de almene familieboliger i Mjølnerparken ventes vedtaget på et møde i Københavns Borgerrepræsentation den 20. juni.

Arbejderen har forgæves forsøgt at indhente en kommentar fra Bo-Vitas bestyrelsesformand Jan Hyttel.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. jun. 2019 - 12:01   17. jun. 2019 - 14:23

Ghettoaftale

ml@arbejderen.dk
Ghettoaftale på boligområdet

Venstre, Konservative, Liberal Alliance, SF, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti blev i maj 2018 enige om en ghettoaftale på boligområdet.

  • Antallet af almene familieboliger i de såkaldt "hårde ghettoområder" skal bringes ned til under 40 procent inden år 2030. Det kan eksempelvis ske ved nedrivning, salg eller ved at bygge nye boliger eller ommærke eksisterende almene familieboliger til eksempelvis ungdoms- eller ældreboliger.

  • Boligministeren og forligskredsen får frie hænder til at nedrive eller sælge hele boligblokke. 

  • Det skal være lettere at smide lejere ud af deres bolig. I dag kan lejere kun opsiges, hvis deres bolig skal nedrives, eller hvis lejeren tilsidesætter skik og orden. Men fremover skal lejere kunne smides ud af deres bolig, hvis boligen skal sælges til private.

  • Det skal være lettere at sælge almene boliger og grunde.

  • Der indføres et forbud mod, at folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse må flytte til de hårdeste ghettoområder.