Vi fortsætter kampen mod nedskæringer, og lader os ikke spille ud mod hinanden. Vi gider ikke høre mere om nødvendighedens politik, der er masser af penge i samfundet, de bruges bare på andre ting end velfærd.

Patienterne får ikke den pleje, som de burde ha'. Ofte må vi overveje, om der nu er tid til at give et sengebad.
Iben Ilsø Nielsen, SOSU-assistent

Det var det klare signal fra talere og de omkring 5000 demonstranter ved Velfærdsalliancens protest mod nedskæringer på Københavns Rådhusplads onsdag. 

Demonstrationen fandt sted samtidig med, at forhandlingerne om næste års økonomi i kommuner og regioner netop er gået i gang.

Fra hospitalerne i Region Hovedstaden deltog en gruppe medlemmer af FOA SOSU, som inden demonstrationen lige nåede at lave en happening foran Københavns Hovedbanegård med skilte, bannere, kampråb og uddeling af løbesedler. 

De erklærede "regionalt oprør".

– Vi er nødt til at fortælle befolkning, at nu er det nok. Vi har i årevis skulle effektivisere to procent hvert eneste år. Bemandingen beskæres hele tiden og vi skal bare knokle endnu mere, siger Kate Flenting, SOSU-assistent på Herlev Hospital.

Grænsen er nået

– Patienterne får ikke den pleje, som de burde ha'. Ofte må vi overveje, om der nu er tid til at give et sengebad. Det hele bliver så nødtørftigt. Det er ikke rimeligt, supplerer Iben Ilsø Nielsen, der også er SOSU-assistent på Herlev Hospital, bare på en anden afdeling. 

Nu står Herlev Hospital overfor endnu en fyringsrunde. Budgetterne er overskredet på grund af stigende medicinpriser og de nye hospitalsbyggerier.

Derfor skal der igen skæres i antallet af ansatte. På børneafdelingen, hvor Iben arbejder, skal der spares 1,9 millioner kroner, mens Kates afdeling har et nedskæringskrav på 1,3 millioner. 

Det er helt grotesk, mener de to SOSU-assistenter.

– Vi er et kræfthospital med behandlingsgarantier, der skal overholdes, understreger Kate Flenting. 

– Allerede i dag er det sådan, at vi ofte oplever, at morgenstuegangen først bliver gennemført klokken 16 om eftermiddagen, fordi der ikke er hænder til at gøre det før. Lægerne har simpelthen så sindssygt travlt, forklarer Iben Ilsø Nielsen.

De to understreger, at de protesterer på vegne af alle personalegrupper på hospitalerne. Og at protesten er rettet mod politikerne i regionsrådet og i Folketinget, ikke mod de lokale afdelingsledelser på sygehuset, som gør alt, hvad de kan, for at få tingene til at hænge sammen.

– Vores krav er, at de to procents effektiviseringer skal væk, der skal være et stop for besparelser og tilføres flere penge til hospitalerne, erklærer Kate Flenting. 

Vred murerlærling

Foran Hovedbanegården står også murerlærling Max Kejser Mortensen, der er på vej op til demonstrationen på Rådhuspladsen.

Ved siden af mureruddannelsen har han deltidsarbejde som ufaglært omsorgsmedarbejder på et bosted i Københavns Kommune for mennesker med senhjerneskader.

– Jeg er med til demonstrationen, fordi jeg synes, at vores velfærd er på vej den helt forkerte vej. Vi burde behandle de ældre, der har opbygget det Danmark, vi har i dag, med respekt. Men det gør vi ikke, behandlingen er på grænsen af svigt, siger Max Kejser Mortensen. 

– Halvdelen af os, der arbejder på bostedet er ufaglærte, studerende eller lærlinge, uden erfaring. Vi får ikke nok oplæring og bliver sat til at lave ting, som vi ikke burde have ansvar for som for eksempel at give medicin og insulin. Vi er voldsomt underbemandede. Fire ansatte til 24 beboere. Nogle gange er vi endda kun tre, og det sker, at der ikke er en eneste faglært på vagt, tilføjer han.

Som et eksempel på, hvor usselt de ældre bliver behandlet, fortæller han, at beboerne nu kun må få juice i weekenderne, ikke på hverdage.

– Tænk, at vi er nået så langt ned. Vi er nødt til at sige fra overfor den udvikling. Vi må stå sammen, organisere os og protestere. Det er det eneste, der er at gøre. Og det skal være på tværs af faggrupper, LO-fagforeningerne burde være meget mere med i den her kamp, understreger murerlærlingen.

Kamp er nødvendig

Nødvendigheden af fælles aktiv kamp går igen i rækken af talere på Rådhuspladsen. 

– Vi er mange, der har fået nok af politikere, der lovpriser konkurrencestaten og taler om nødvendighedens politik. Hvis ikke vi siger stop, får vi bare mere af samme skuffe. Vi skal stå sammen og kræve stop for nedskæringer, siger Karla Kirkegaard fra HK Kommunal til stor begejstring fra demonstranterne, der ikke lader sig gå på af den silende regn.

Næsten alle talerne henviser til, at der er masser af penge i samfundet. 

– Arveafgiften er sænket fra 15 til fem procent. En ren foræring til de rigeste på 1,7 milliarder kroner i år og en milliard fremover. Og der er indgået et boligforlig, der koster 19,2 milliarder kroner, nævner Jan Trojaborg, formand for Danmarks Lærerforening.

Han retter også en skarp kritik af budgetloven, der er en konsekvens af Danmarks tilslutning til EU's finanspagt.

– Budgetloven strangulerer den kommunale velfærd. På grund af den bliver der hvert år skåret milliarder af kroner af kommunernes budgetter, erklærer lærerformanden. 

Jan Hoby som dukke

Også Jan Hoby, næstformand for den pædagogiske fagforening, LFS, retter en skrap kritik af budgetloven og politikernes prioriteringer og understreger nødvendigheden af aktiv kamp mod nedskæringerne.

– At overlade velfærdssamfundets fremtid til politikerne, svarer til at overlade retspolitikken til Bandidos og HA, slutter han med at sige.

Jan Hoby optræder også i skikkelse af en hjemmesyet dukke i en vogn midt i demonstrationen. Det er de ansatte på Vuggestuen Titanrosen, der har lavet dukken og taget den med til demonstrationen.

Ideen til dukken opstod, da de ansatte afleverede sedler med deres juleønsker til vuggestuens leder Hanne Winther. På en af sedlerne stod et ønske om, at fagforeningens næstformand Jan Hoby kunne være med til alle møder i institutionen.

– Han er en god og tydelig fagforeningsmand. Og vi ønsker jo et tæt fællesskab med fagforeningen om det, vi tror og kæmper for, siger pædagog Marie Rehfeld, der har syet dukken.

– LFS er en rigtig god fagforening, der kæmper for både børnene og de ansatte. De er der, når vi har brug for det, og er altid nede på gulvet, tilføjer Irena Kljutic, der er tillidsrepræsentant i vuggestuen. 

Jan Hoby dukken er nu blevet en integreret del af institutionens liv. Børnene kommer og siger hej til ham hver dag. 

Også de privatansattes kamp

Tilbage på talerstolen har Claus Westergreen, formand for 3F BJMF fået ordet. 

– Det er vigtigt, at offentligt og privatansatte står sammen i den her kamp, understreger han og peger som de andre talere på, at der er penge i samfundet til at sikre ordentlig velfærd. 

Efter ham kommer Ditte Gammeltoft, faglig sekretær i de pædagogstuderendes fagforening PLS, på talerstolen. Med sig har hun en hel gruppe af de pædagogstuderende fra Campus Carlsberg, der for nylig blokerede ledelsesgangen i 19 døgn i protest mod elendige forhold på uddannelsen. De bærer et stort banner med teksten: "Campus Carlsberg mod nedskæringer".

– Blokaden virkede. Vi fik de fleste af vores krav opfyldt. Selv regeringen indrømmer nu, at pædagoguddannelsen er underfinansieret. Når vi har opnået det her, er der ikke grænser for, hvad vi kan opnå, når vi allesammen står sammen, siger Ditte Gammeltoft og opfordrer til at fortsætte kampen mod nedskæringer.

Samme opfordring lyder i mange andre byer landet over. I omkring 26 byer var der onsdag protester mod nedskæringer.

I Esbjerg var der begravelsesoptog for den døende velfærd, og i Lyngby blev der ophængt 40 ligposer, som hver især symboliserede 1000 af de i alt 40.000 ansatte i regioner og kommuner, som er forsvundet siden 2009.