Statsministeren er optimistisk på trods af de vanskeligheder, som er skabt af coronakrisen.

 Vi står over for de mest gennemgribende forandringer af vores samfund og vores økonomi, siden vi begyndte opbygningen af det moderne velfærdssamfund i efterkrigstiden.
Mette Frederiksen, statsminister

Det var budskabet både først og sidst i Mette Frederiksens åbningstale til Folketinget tirsdag, hvor hun roste samarbejdet omkring håndtering af krisen:

– Alle i Danmark har del i vores fælles resultater. Og selvom det er svært, selvom smitten igen byder os trods, så har jeg aldrig været mere optimistisk på Danmarks vegne.

Hun slog også fast, at denne krise skal løses "anderledes", end finanskrisen blev.

– Det er ikke en naturlov, at en krise skal betales af mennesker, som i forvejen har en usikker tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er ikke en nødvendighed, at velfærden må holde for. Og det er ikke fremsynet at efterlade regningen på kollegieværelset, sagde statsministeren.

For at tage vare på økonomien lovede Mette Frederiksen, at regeringen vil føre en "meget ekspansiv finanspolitik i 2021 og i de kommende år".

>> LÆS OGSÅ: Finanslov rykker ikke i forhold til velfærd og klima

Nærhedsreform

Danmark har brug for en nærhedsreform. Det mente Mette Frederiksen allerede for et år siden, og det mener hun stadig. Fordi den offentlige sektor "over årene er blevet viklet ind i styring, centralisering, minutskemaer, dokumentation og regneark".

Og hun fremhævede lærdommen fra coronakrisen:

– De resolutte beslutninger i foråret viste os faktisk, hvor meget vi kan, når vi tør vise hinanden tillid. Social- og sundhedsassistenter har fortalt, at meget blev mere enkelt, da fagligheden fik plads.

Mette Frederiksen slog fast, at "offentligt ansatte over hele landet løftede og løfter fortsat en opgave uden fortilfælde".

– Jeg vil ikke tegne et skønmaleri – der blev og bliver fortsat trukket store veksler. Men når sosu’en, sygeplejersken og læreren siger, at meget pludselig kunne lade sig gøre på kort tid, så skal vi virkelig spidse ører.

For at skabe mere nærhed vil regeringen sætte gang i et forsøg i syv kommuner, som får "fuldstændig frihed på et udvalgt velfærdsområde", som enten er folkeskolen, dagtilbud eller ældreområdet.

Friheden gælder helt ned på den enkelte folkeskole eller børnehave, hvor der skal være frihed fra kommunale regler og krav om dokumentation.

Motalavej

En femtedel af Mette Frederiksens lange tale blev brugt til at tale om utryghed, og hvad regeringen vil gøre ved det. Det skete med udgangspunkt i tre ministres besøg på Motalavej. "Et boligområde i Korsør, som alt for længe har været præget af uro". 

Hun varslede stramninger overfor kriminalitet i udsatte boligområder, flere muskler til politiet, større bøder, fængselsstraf og konfiskation af statussymboler samt mulighed for at sætte kriminelle beboere ud af deres lejelejlighed i umiddelbar forlængelse af, at de bliver dømt for en lovovertrædelse.

– Får vi stoppet den kriminalitet og undergravende opførsel, vi ser alt for mange steder, så kan der endelig blive plads til at arbejde forebyggende og bygge på det gode, som der trods alt stadig er mest af, sagde Mette Frederiksen.

Og hun slog fast:

– Fortidens udlændingepolitik var en fejl, så enkelt kan det siges. Regeringen vil fortsætte den stramme udlændingepolitik, men vi må gøre mere end det. Vi står med et europæisk asylsystem, som reelt er brudt sammen.

– Derfor vil regeringen fremlægge et lovforslag, der gør det muligt at overføre asylansøgere til lande uden for Europa – og dermed gør Danmark klar til et nyt asylsystem. 

>> LÆS OGSÅ: Ngo'er forudser coronakatastrofe blandt flygtninge og fattige

Klima og velfærd

Arne-pension er en af regeringens helt store mærkesager, men den fik kun få ord i åbningstalen.

– Alle fortjener en værdig tilbagetrækning. Det forhandler vi nu med Folketingets partier om. Jeg håber på en aftale snart, så flere kan lukke døren til et langt arbejdsliv med både god samvittighed og en krop, som fungerer, sagde Mette Frederiksen og lovede også, at regeringen vil foreslå en velfærdslov "der sætter en bund under velfærden".

>> LÆS OGSÅ: Fagforbund vil have anciennitetskravet for at få tidlig pension sat ned

Lidt flere ord var der om den helt aktuelle klimadebat og målsætningen om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent. 

– Vi står over for de mest gennemgribende forandringer af vores samfund og vores økonomi, siden vi begyndte opbygningen af det moderne velfærdssamfund i efterkrigstiden. Måden vi transporterer på, opvarmer huse på, producerer fødevarer på – alt skal forandres, sagde Mette Frederiksen.

Hun henvendte sig også direkte til "vores gode samarbejdspartnere i både SF, Radikale Venstre og Enhedslisten":

– Vi forstår jeres utålmodighed – for det haster med at tage beslutningerne, hvis vi skal nå vores fælles mål. Derfor også en klar tilkendegivelse i dag: Vi skal bruge den økonomiske genopretning til at indfri vores løfte om en ambitiøs grøn omstilling.

Konkret foreslår regeringen at afsætte to milliarder kroner årligt frem til 2025, som skal være "et nyt grønt råderum".

– I de kommende klimaforhandlinger og i finansloven – som finansministeren snart inviterer til – skal vi sammen omsætte utålmodighed til handling, lød det fra Mette Frederiksen.

>> LÆS OGSÅ: Regeringens klimaprogram baserer sig på, at konstant vækst kan gøres grøn

Arktis

Det var hverken det internationale udsyn eller regeringens udenrigspolitik, som fyldte i åbningstalen, men der var lige en kort afstikker til Arktis, som blev brugt til fastslå regeringens positioner:

– Den globale interesse for Arktis stiger, sagde Mette Frederiksen og fortsatte:

– Vi ser en stadig mere aggressiv adfærd fra Rusland – det er problematisk. Stigende amerikansk interesse for et stadigt tættere samarbejde i og omkring Arktis. Det er selvsagt positivt. USA er vores vigtigste allierede, og samarbejdet mellem USA og Europa bør øges, hvor det er muligt.

– Vi er den globale akse, der kæmper for frihed, demokrati og fred i Arktis og i resten af verden, lød det fra statsministeren.