Justitsminister Søren Pind vil genindføre masseovervågning af borgernes færden på internettet, der ellers blev afskaffet i 2014.

Ministeren ventes at fremsætte sit lovforslag i næste måned - uden at have evalueret de tidligere erfaringer med masseovervågningen.

En uafhængig evaluering kan give en række vigtige svar, før vi indfører en masseregistrering, der koster milliarder.
Jesper Lund, IT-politisk Forening

Det vækker kritik hos Institut for Menneskerettigheder.

– Folketinget bør kræve, at Justitsministeriet gennemfører den længe ventede evaluering af logningsreglerne, inden nye regler indføres, siger Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder.

– Med det lovforslag, der nu er på vej, vil Justitsministeriet indføre en mere vidtgående udgave af den tidligere sessionslogning. Ideen er, at udbyderne skal registrere kundernes fulde internettrafik, således at politiet med en dommerkendelse kan få en kortlægning af, hvilke hjemmesider en given person har besøgt, hvor lang tid vedkommende har brugt på de enkelte sider, og hvor meget der er up- eller downloadet fra siden, forklarer hun til Arbejderen.

Koster milliarder

Det var justitsminister Karen Hækkerup, som i juni 2014 afskaffede den daværende sessionslogning, hvor tele- og internetselskaberne registrerede, hvilke hjemmesider danskerne besøgte, når de var på nettet. Det skete få uger efter, at EU-domstolen havde slået fast, at EU's logningsdirektiv, som de danske regler byggede på, var i strid med EU's charter for grundlæggende rettigheder.

Også IT-Politisk Forening mener, at der er brug for en uafhængig evaluering af den logning, som foregik indtil 2014.

– I juni 2014 blev sessionslogningen ophævet, fordi reglerne efter Justitsministeriets vurdering "ikke var egnede til at opnå deres formål". Denne formulering dækkede over, at politiet gennem syv år havde været ude af stand til at bruge den meget indgribende overvågning af danskernes internetaktiviteter til noget som helst, siger Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening.

– En uafhængig evaluering kan give en række vigtige svar, før vi indfører en masseregistrering, der koster milliarder af kroner, som i sidste ende skal betales af kunderne. Er vi sikre på, at det virker? Vil det gøre en forskel? Jeg tror ikke på, at en masseregistrering af en hel befolkning har noget legitimt formål.

Flere domme mod overvågning

Alene i 2012 blev der registreret omkring 144.000 aktiviteter for hver enkelt borger. Det svarer til 900 milliarder årlige registreringer af danskernes aktiviteter på nettet. 

Jesper Lund henviser til, at Den Europæiske Menneskeretsdomstol har afsagt flere domme mod masseovervågning af borgernes kommunikation, og flere sager er på vej. Herudover har EU-Domstolen to sager om de nationale logningslove i Sverige og Storbritannien under behandling.

Tirsdag sendte 25 menneskeretsorganisationer, faglige organisationer og tele- og internetindustrien et fælles protestbrev til justitsministeren og retsudvalget. Målet er at få regeringen til at droppe planer om at indføre logning på internettet.

Den logning og overvågning, der nu foreslås vil indebære en masseovervågning af hele befolkningen, "som kan være vanskeligt forenelig med borgernes rettigheder og helt grundlæggende principper for et retssamfund", skriver organisationerne blandt andet til justitsministeren.

Justitsministerens forslag er en konsekvens af at regeringen i sit lovprogram slår fast, at Danmark i første halvår af 2016 skal revidere reglerne for logning af danskernes færden på nettet.

Statsministeren måtte i Folketingets spørgetime tirsdag svare på spørgsmål om den planlagte masseovervågning.

- Det her er ikke båret af en ambition om, at vi skal tættere ind på folks privatliv, eller vi skal se, hvad de søger på internettet. Vi skal sikre, at politiet og myndighederne har de nødvendige redskaber til at bekæmpe alvorlig kriminalitet, herunder terror, i en tid hvor teknologien udvikler sig, lød det fra Lars Løkke Rasmussen (V).