På nuværende tidspunkt mangler Danmarks største formidler af julehjælp, Dansk Folkehjælp, seks millioner kroner for at kunne hjælpe de 7500 familier, der har fået godkendt deres ansøgning om julehjælp hos organisationen.
Det betyder, at flere enlige forsørgere med hjemmeboende børn må undvære den håndsrækning, som man havde håbet på.
Indsamlingen skal nå et økonomisk resultat på 10,7 millioner kroner for at kunne hjælpe alle ansøgere. Til sammenligning blev der i 2012 indsamlet seks millioner kroner, og organisationen kunne uddele julehjælp til godt 4.000 fattige familier.
- Vi må erkende, at det ser svært ud her få dage før indsamlingen runder af. Der er fortsat en række beløb, som vi endnu ikke har overblik over, blandt andet de midler som er indsamlet via vores lokalafdelinger. Men allerede nu står det klart, at vi ikke kommer til at hjælpe alle ansøgere til julehjælp. Vi har hos Dansk Folkehjælp nu fokus på at hjælpe flest mulig, og det håber vi, at danskerne giver os en håndsrækning til at nå, siger generalsekretær i Dansk Folkehjælp, Klaus Nørlem.
For hver 1.500 kroner, der bliver samlet ind, er der én julepakke til én familie. Julepakken består af julemad og to gavekort, der sikre julegaver til børnene. Støt via www.folkehjaelp.dk eller via sms JULEGAVE150 til 1999 og støt med 150 kr. Du kan også støtte med blot 50 kr. ved at sende sms med JULEGAVE50 til 1999.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278