29 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Overvågning hjælper ikke udsatte familier

Fagfolk skyder ghettoplan ned

Overvågning hjælper ikke udsatte familier

Vi ved allerede en masse om udsatte børnefamilier. Investér i at gøre noget ved problemerne i stedet for at øge overvågningen, opfordrer pædagoger og socialrådgivere.

Sagen om de misbrugte børn fra Rebild er et eksempel på, at det ikke blev handlet i tide på trods af indberetninger.
FOTO: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
1 af 1

De fagfolk, der dagligt arbejder med socialt udsatte børn og deres familier, advarer regeringen mod at give politi og kommuner øget adgang til at overvåge og  samkøre registre og demed kortlægge tusindvis af danske familiers privatliv.

Det største problem er, at der ikke handles, når der sker underretninger.
Benny Andersen, formand for SL

Den øgede overvågning af børnefamilier er en del af den ghettoplan, som regeringen fremlagde den 1. marts.

>> LÆS OGSÅ: Ghettolov vil samkøre flere registre

Regeringen skriver i sit ghettoudspil, at målet med den øgede overvågning er "tidligt at identificere udsatte børn, der er i risiko for at opleve vold og mistrivsel i hjemmet".

Ikke brug for overvågning

Socialpædagogernes Landsforbund mener, at der ikke er brug for overvågning, men for at handle.

– Vi har ikke brug for et point- eller overvågningssystem. Vi har brug for, at man ude i kommunerne bruger de redskaber, der allerede findes. Det største problem er, at der ikke handles, når der sker underretninger om udsatte børn, siger socialpædagogernes formand Benny Andersen til Arbejderen. 

– Konkret foreslår vi, at der etableres udgående teams med blandt andet socialpædagoger og sundhedsplejersker, som kan handle hurtigt på bekymringer om børns trivsel. Samtidig er der obrug for indsatser, der kan styrke forældres evne til at tage vare på deres børn.

Også pædagogernes fagforening, BUPL, mener at det er investeringer og ikke mere overvågning, der skal til.

– Det er den helt gale vej at gå, hvis regeringen tror, at øget overvågning kan gøre det ud for det fagprofessionelle opsøgende arbejde. De skulle hellere sætte ressourcer af til at følge op på de mange underretninger, som pædagogerne leverer, og til at følge op med en solid pædagogisk indsats overfor både børn og forældre, siger BUPL's formand Elisa Bergmann.

Fokusér på samarbejde

Heller ikke socialrådgiverne mener, at modellen med at samkøre registre duer til at opspore socialt udsathed.

– Vi lever i en tid, hvor man forsøger at finde genveje til at håndtere grundlæggende udfordringer i socialt arbejde. At sætte fokus på, hvordan samkøring af data kan løse sociale problemer, risikerer at sløre for det helt essentielle: At der ikke er ressourcer nok til at håndtere de mange underretninger, som allerede sendes til kommunerne, siger næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, Niels Christian Barkholt, til Arbejderen.

– Udfordringen er ikke mangel på underretninger. Der bliver underrettet som aldrig før, men nærmere at få den tidlige indsats til at fungere. Vi skal ind før underretningerne bliver relevante, påpeger socialrådgivernes næstformand.

Adjunkt og underviser på juridisk institut på Syddansk Universitet, Ayo Næsborg-Andersen, kalder forslaget for "en glidebane", der ikke vil hjælpe de udsatte familier.

– Jeg har ikke set et overbevisende argument for, at det hjælper udsatte familier at øge samkøringen af registre. Hvis vi skal hjælpe de udsatte familier, kræver det flere ressourcer. Ellers overvåger vi bare til ingen verdens nytte, siger hun til Arbejderen.

– Folk skal ud af fattigdom og social udsathed. Men samtidig er der skåret massivt ned på det sociale område de senere år. Vi mangler at se, hvad regeringen konkret vil investere i det her område, lyder det fra Ayo Næsborg-Andersen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. apr. 2018 - 07:00   03. apr. 2018 - 07:10

Overvågning

ml@arbejderen.dk
Fakta: Regeringens ghettoudspil

Den 1. marts 2018 præsenterede regeringen sit ghettoudspil  "Et Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030". Udspillet indeholder 22 initiativer, der skal fjerne alle ghettoer inden 2030:

  • Der afsættes 12 milliarder kroner til at rive boliger ned i udsatte boligområder fra 2019 til 2026. Staten skal kunne pålægge boligorganisationerne at afvikle de mest udsatte boligområder enten ved samlet salg eller nedrivning. De 12 milliarder foreslår regeringen tages fra Landsbyggefonden, som er lejernes  kollektive opsparing til renoveringsprojekter i den almene sektor.

  • Kommunerne må ikke anvise boligsøgende til udsatte boligområder, hvis et medlem af husstanden i mindst et halvt år har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, førtidspension, arbejdsløshedsdagspenge eller sygedagpenge. Arbejdsløse og unge under uddannelse skal trækkes i kontanthjælp og SU, hvis de flytter ind i en ghetto.

  • Regeringen vil indføre skærpede strafzoner, der vil kunne udløse hårdere straffe i særligt udvalgte områder, og give boligforeninger mulighed for at afvise at leje ud til kriminelle og deres familier. 

  • Alle børn i de socialt belastende områder skal sendes i dagsinstitution, når de fylder et år. Hvis forældre ikke sender barnet i daginstitution i tilstrækkeligt omfang, skal kommunen stoppe udbetaling af børnepenge.

  • Hvis et barn har mere end 15 procent fravær i løbet af et kvartal, skal børneydelsen stoppes i det kvartal. Der skal også trækkes i børnepengene, hvis et barn udebliver fra test og afsluttende prøver i folkeskolen uden gyldig grund.

  • Regeringen vil indføre sprogprøve i 0. klasse i folkeskoler, hvor mere end 30 procent af børnene er bosat i boligområder, der inden for de seneste tre år har været på ghettolisten. Hvis eleven har et "utilstrækkeligt sprog" kan barnet ikke starte i 1. klasse.

  • Regeringen vil i højere grad lade det være op til gymnasierne selv at bestemme, hvilke elever de optager. Det enkelte gymnasium skal kunne kræve en ny fordeling af eleverne, hvis gymnasiet står til at få mindst 20 procent elever med udenlandsk baggrund. Overstiger andelen 50 procent, får fordelingsudvalget pligt til at gribe ind og ændre fordelingen.

  • Samtidig skal alle gymnasier have ret til at optage op til 25 procent af eleverne efter kriterier, gymnasiet selv fastsætter.

  • Genopdragelsesrejser kriminaliseres. Det skal give op til fire års fængsel og udvisning, hvis man sender sit barn på genopdragelsesrejse.

  • Socialrådgivere og pædagoger skal straffes, hvis de overtræder deres pligt til at underrette om børn, der svigtes. Under særligt skærpende omstændigheder skal der kunne gives fængsel i op til et år.

  • Kommunerne skal have en økonomisk belønning, som de selv betaler, når flere indvandrere får job eller uddannelse.