Siden Folkeskolereformen trådte i kraft i 2014, har det i stigende grad været pædagoger, der hjælper elever med deres danskstile og andengradsligninger i lektiecafeerne rundt om i landet folkeskoler.

Det er klart, at pædagogerne ikke er eksperter i andengradsligninger i lektiecaféen. Men vi er eksperter i at skabe et trygt og roligt miljø.
Elisa Bergmann, BUPL. 

Det viser nye tal fra Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse, Kora. Tallene indgår som en del af en omfattende evaluering af skolereformen, som Undervisningsministeriet har bestilt af. 

Formanden for pædagogernes fagforening, BUPL, Elisa Bergmann, er glad for, at pædagogerne har fået fodfæste i den nye skole. Men hun er bekymret for, at 28 procent af pædagogerne i undersøgelsen svarer, at de ikke altid føler sig rustet til at varetage opgaverne i skolen - for eksempel i netop lektiecafeerne.

– Det er klart, at pædagogerne ikke er eksperter i andengradsligninger i lektiecafeen. Men vi er eksperter i at skabe et trygt og roligt miljø med stærke børnefællesskaber, som er helt afgørende for, at børnene får gå-på-mod og kan fordybe sig i skolen, siger Elisa Bergmann.

Pædagoger spiller vigtig rolle

Ifølge Politiken var der i 2014 fire ud af 10 pædagoger i skolen, der i løbet af ugen var i lektiecafé. Det tal var i 2016 steget til 8 ud af 10 pædagoger.

En del af forklaringen er ifølge BUPL, at lektiecafeen ikke var obligatorisk i 2014, men ofte foregik i Skolefritidsordningen, SFO'en, hvor den blev løftet som en pædagogisk opgave. Så stigningen i omfanget af pædagoger skyldes mest, at lektiecaféen i dag er obligatorisk på skolerne.

– Vi ved, at pædagogernes rolle i skolen og det tværfaglige samarbejde med vores lærerkollegaer har været nedprioriteret i reformens første leveår. Pædagogerne skulle netop stå for mange af de nye elementer, der skulle skabe variation og fornyelse, men en pædagog alene med 50 børn i en lektiecafé er ikke særlig visionært, forklarer Elisa Bergmann og tilføjer:

– Hvis pædagogerne ikke bliver inddraget i løbet af dagen i den faglige undervisning sammen med lærerne – og senere placeres alene i en lektiecafé, så kan jeg godt forstå, at de ikke føler sig rustet til opgaven.

Pædagoger brugt som billige erstatninger

I Kora-rapporten står der, at "Den stigende brug af pædagoger i skoledagen giver en række muligheder, men medfører samtidig udfordringer for folkeskolen. En del af finansieringsgrundlaget for folkeskolereformen er en øget anvendelse af personale med andre kvalifikationer end læreruddannelse."

Pædagogernes formand påpeger overfor Politiken, at det værste, der kan ske, er, hvis pædagoger bliver brugt som billige erstatninger for lærerne.

– Det går ikke. Pædagoger skal bruge det, de kan i forhold til trivsel og børnefællesskaber, siger hun til Politiken.

Også formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, kritiserer overfor Politiken den måde, pædagoger nogle steder bruges i lektiecafeerne.

– Hoveddagsordenen bag skolereformen var, at vi skulle styrke elevernes faglige niveau. Vi ved, at noget af det, der betyder mest for elevernes udbytte af undervisningen er lærerens kvalifikationer. Så er der noget besynderligt i at nedprioritere antallet af uddannede lærere, siger han til Folkeskolen.dk.