27 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Pædagoger i ghettoer skal have bonus

Løn som lokkemad

Pædagoger i ghettoer skal have bonus

Det er svært at få pædagoger til udsatte områder som Nordvest og Tingbjerg i København. Derfor foreslår borgmester at give pædagogerne op til 100.000 kroner oveni deres løn.

Pædagoger der arbejder i udsatte områder skal have op til 100.000 kroner ekstra, fordi de tager et ekstra slæb. Sådan lyder forslaget fra Københavns børne- og ungdomsborgmester.
FOTO: Bille
1 af 1

Tag et pædagogjob i et udsat område og få op til 100.000 kroner oven i pædagog-lønnen.

Sådan lyder tilbuddet fra Københavns børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev (V).

Jeg er ikke sikker på, at en højere løn til nogen er den rigtige måde at gøre det på.
Henning Pedersen, BUPL

- Pædagogerne skal tage et større slæb i forhold til udsatte børn, og pædagogerne her skal alt andet lige have bedre efteruddannelser og kompetencer med sig. Det, synes jeg, er værd at belønne, siger Allerslev til Berlingske.

Ideen er, at institutioner med "meget sygefravær, høj personaleomsætning og svage faglige kvalifikationer", som der står i forvaltningens forslag, skal have en faglig saltvandsindsprøjtning.

Henning Pedersen, formand for BUPL, kalder det rigtig fornuftigt at se på, hvordan man løser opgaven i belastede institutioner, netop fordi den er anderledes end andre steder. 

- Men jeg er ikke sikker på, at en højere løn til nogen er den rigtige måde at gøre det på. Jeg tror hellere man skulle se på, hvilke vilkår man kan skabe for at løse opgaven bedre som pædagog i arbejdet med socialt udsatte børn, siger Henning Pedersen.

Klar i 2015

Han peger på såkaldte sociale normeringer, altså bedre normeringer til institutioner med mange udsatte børn, som en bedre vej, ligesom særlig efteruddannelse også vil kunne hjælpe til at løfte den vanskelige opgave.

Københavns Kommune vil i løbet af efteråret beskrive, hvilke kompetencer de særligt dygtige pædagoger skal have. Der skal udvælges syv institutioner, hvor projektet skal køre og i begyndelsen af 2015 skal de dygtige pædagoger så ansættes. 

I alt regner forvaltningen med at bruge omkring 2,5 millioner om året på højere løn til de særligt dygtige pædagoger.

Københavns Forældreorganisation støtter forslaget.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. jun. 2014 - 11:31   27. jun. 2014 - 11:42

Pædagoger

noc@arbejderen.dk