Mere end hver anden pædagog over 55 år i landets daginstitutioner føler sig så nedslidt, at han eller hun må tage medicin eller anden behandling for fysiske gener. Og mange af pædagogerne kan ikke se sig selv arbejde til pensionsalderen.

Det er rigtig hårdt fysisk og psykisk at arbejde i en daginstitution, der år efter år udsætter medarbejdere for store besparelser.
Pædagog

Det skriver pædagogernes fagblad Børn&Unge på baggrund af en ny undersøgelse, som fagforbundet BUPL har lavet i år.

"Jeg må til tider tage smertestillende midler. På arbejdspladsen er vi alle meget pressede, flere går ned med stress, og hele det psykiske arbejdsmiljø er presset", skriver en pædagog i undersøgelsen.

En anden pædagog skriver:

"Jeg har slidgigt i skulder, nakke, knæ og fingre. Tinnitus og hovedpine pga. støj."

Hver anden pædagog nedslidt

Spørgeskemaerne er sendt ud til 2021 af BUPL's medlemmere. Heraf har 40 procent ( 808 personer), svaret på hele undersøgelsen, og to procent (40 personer) har svaret på dele af undersøgelsen.

Godt 53 procent svarer, at de oplever tegn på nedslidning, der kræver behandling. 30 procent melder, at de oplever fysisk nedslidning, mens fire procent oplever psykisk nedslidning og 18 procent oplever begge dele.

Stress, hørenedsættelse, tinnitus og psykiske skader samt problemer med ryg og ben er nogle af de gener, som fremgår af de mange kommentarer fra de adspurgte pædagoger i undersøgelsen.

Der er desuden bred enighed om, at årsagen til pædagogernes fysisk og psykiske gener skyldes de store besparelser, som daginstitutionsområdet har været underlagt gennem de senere år.

"Det er rigtig hårdt fysisk og psykisk at arbejde i en kommunal daginstitution, der år efter år udsætter medarbejdere for store besparelser og færre og færre hænder til det pædagogiske arbejde. Jeg er allerede slidt op nu i en alder af 55 år, har rygproblemer og stressproblemer", skriver en pædagog.

"Jobbet ville blive mindre belastende fysisk og psykisk ved bedre normeringer", skriver en anden pædagog.

KL: et lederansvar

Michael Ziegler, der er formand for Kommunernes Landsforenings Løn- og Personaleudvalg, mener, at det er ledelsens ansvar i de enkelte institutioner at sikre et optimalt arbejdsmiljø, således at pædagoger over 55 ikke oplever nedslidningsgener.

– Der bliver gjort rigtig meget i kommunerne på dette område, men vi kan altid blive bedre. Det handler om god ledelse, og at man arbejder med at bruge fagligheden til at sætte rammer og grænser for arbejdet, lyder det i en skriftlig kommentar til Arbejderen fra Michael Ziegler.

Ifølge ham findes der ikke evidens for, at pædagogernes sygdomstegn har noget med dårlig normering at gøre.

– Normeringen i daginstitutionerne er forskellig fra kommune til kommune og i nogle tilfælde fra institution til institution. Beslutninger om normeringer tages af kommunalpolitikerne i den enkelte kommune, der er tæt på borgerne, og som kender de lokale forhold.

– I øvrigt viser data rent faktisk, at der ikke er nogen sammenhæng mellem en høj normering og et lavt sygefravær, skriver Michael Ziegler.

Holder ikke til pensionsalderen

Mange pædagoger kommenterer i undersøgelsen, at de på grund af nedslidning og manglende kræfter ikke kan se sig selv arbejde frem til pensionsalderen.

Arbejderen har forgæves forsøgt at få beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen til at kommentere på undersøgelsens resultater.

Men Beskæftigelsesministeriets presseansvarlig påpeger overfor Arbejderen, at nedslidte seniorer har mulighed for at gå på en såkaldt seniorførtidspension. Denne ordning kan dog tidligst benyttes fem år inden pensionsalderen.

Det er dog ikke helt nemt at få en seniorførtidspension. I 2014 og 2015 har kun 427 lønmodtagere fået tilkendt den nye pensionsordning, som trådte i kraft 1. januar 2014.

Pensionsalderen er i dag 65 år. Fra og med 2020 bliver den gradvist sat op til 67 år i 2023, og i 2046 når den 72 år.