Mandag morgen stod pædagoger og medhjælpere klar i landets vuggestuer og børnehaver til at tage imod børn, så deres forældre kunne passe deres arbejde. Skoleeleverne er sendt hjem til fjernundervisning, men det er afgørende, at daginstitutionerne kører videre.

Det nytter ikke, at vi oplever sampasning med 30-60 børn morgen og eftermiddag, fordi der ikke er råd til personale nok i ydertimerne.
Signe Nielsen, formand FOLA

– Der er brug for jer. For hver eneste af jer. Der er ganske mange medarbejdere i kritiske nøglefunktioner i Danmark, som har børn. Kan de ikke få dem passet, kan sygeplejersken ikke møde ind. Det kan politimanden heller ikke. Der er et pasningsbehov, og det bliver vi også nødt til at honorere, understregede statsminister Mette Frederiksen (S) således, da hun den 29. december meddelte, at de gældende restriktioner forlænges foreløbig frem til 17. januar.

Når vuggestuer, børnehaver og SFO'er fortsat skal holde åbent, så er det afgørende, at kommunerne gør alt, hvad de kan, for at det pædagogiske personale kan gå trygge på arbejde, lyder det fra BUPL Hovedstaden, LFS og Københavns Lærerforening.

– Der er brug for, at vi får adgang til lyntests, flere personaleressourcer og vished om, at vi kommer foran i vaccinekøen, hvis vi skal kunne gennemføre genåbning fra januar, lyder det i et fælles opråb fra de tre fagforeninger.

BUPL: Indfør nødpasning

Fagforeningerne gør opmærksom på, at deres medlemmer – pædagoger, pædagogisk personale og lærere i Københavns Kommune – gennem hele coronapandemien har stået forrest og passet på børn, unge, ældre, sårbare og udsatte borgere. Det afspejler sig i smittetallene, hvor lærere og pædagoger er overrepræsenterede blandt de smittede.

BUPL's forbundsformand Elisa Rimpler deler pædagogernes bekymring for, om de kan gå trygge på arbejde, når smittetallene fortsat er så høje, som det er tilfældet. 

– Vi havde gerne set, at der også blev indført nødpasning på daginstitutionsområdet, siger Elisa Rimpler med henvisning til, at børn i 0.-4. klasse kan få nødpasning i skole og fritidsordninger, hvis forældrene har brug for pasning for at kunne passe deres arbejde. Ligesom klubber holder åbent kun for de børn og unge, der har særlige behov for det tilbud.

Forbundsformanden mener ikke, det er ideelt at holde institutionerne åbne, og tilføjer:

– Men vi har også hørt statsministerens udmelding, at vi er for vigtige for vores samfund, og det betyder også, at det er afgørende for samfundet og økonomien, at vi går på arbejde.

>>LÆS OGSÅ: Trods massiv nedlukning skal pædagoger fortsat passe små børn

Mere personale – mindre børnegrupper

Både pædagogernes forbund og de tre københavnske fagforeninger kræver, at de ekstra penge, der er afsat, kommer helt ud i institutioner og på skoler, hvor personalet har brug for flere hænder til både rengøring, fuld vikardækning og til opdeling af børn og unge i mindre grupper.

De krav støttes også af Forældrenes Landsorganisation, FOLA. 

– Hvis vi skal bryde smittekæderne og nedbringe smitten, så skal vi i dagtilbuddene tilbage til de små faste børnegrupper, som der var i foråret. Det nytter ikke, at vi som forældre oplever sampasning med 30-60 børn morgen og eftermiddag, fordi der ikke er råd til personale nok i ydertimerne, siger foreningens formand Signe Nielsen.

Frem i vaccinekøen

Formand for BUPL Nordjylland Liselotte Thomsen efterlyser, at beslutningen om de åbne daginstitutioner bliver fulgt op af tiltag, der forebygger og begrænser smitten og beskytter børn og voksne. 

– Derfor skal det pædagogiske personale flyttes meget højere op i vaccineprogrammet, mener Liselotte Thomsen og foreslår, at de skal være de næste i rækken, når de, der arbejder direkte med de covid-19-syge, er blevet vaccineret:

– Vi taler om pædagogisk personale, som ikke kan – og ikke skal – holde afstand til børnene, da arbejde med omsorg, nærvær og trivsel ikke kan ske på afstand.

Formanden for Pædagogisk Sektor i fagforbundet FOA Kim Henriksen er ligeledes fortaler for, at personalet på dagtilbudsområdet rykkes frem i vaccinekøen.

– Vi forstår den centrale rolle, dagtilbuddene har i at holde Danmark kørende, men det må ikke være på bekostning af sundheden og sikkerheden for børn og voksne. De dagplejere, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere og pædagoger, der tager hånd om vores børn, er på mange måder det sidste bolværk, der gør, at en masse danskere trods covid-19 kan gå på arbejde og holde samfundet i gang, siger Kim Henriksen og tilføjer:

– Men den centrale rolle, området spiller, betyder også, at man nu bør revurdere hele vaccinestrategien, så medarbejderne får tilbudt vaccinen tidligere end først planlagt.

Også når det angår vaccine, er FOLA på linje med de faglige organisationer. Forældreorganisationen mener, at institutionspersonalet som minimum skal ind på trin fire i den nationale vaccinationsplan.

– Selvom pædagogisk personale ikke er frontlinje som sundhedspersonale, så er det heller ikke rimeligt at sammenligne dem med personale i busser eller supermarkeder, siger Signe Nielsen og uddyber:

– For personalet i institutioner samler børnene op, når de græder eller har dem på skødet, når mor eller far går på arbejde. Det virker derfor rimeligt at rykke dem frem i vaccinationsprioriteringen, for de kan ikke holde afstand, og de er centrale for, at resten af samfundet kører.

Forældreforslag

Forældreorganisationen har en stribe andre forslag, der kan være med til at sikre kvalitet og skabe tryghed for personale og familier i en tid, hvor det kan være svært at planlægge bare to dage frem. Ud over det tidligere forslag om mere personale, så peger FOLA på muligheden for barselsdagpenge til de forældre, som af arbejdsgivere kan få lov til at gå hjemme i en kort periode. En anden mulighed kunne være 'børneorlov'.

– I en tid, hvor vi har brug for at bryde smittekæderne og have et lavt børnetal i landets institutionerne, skal det gøres muligt at have orlov for daginstitutionen, forklarer Signe Nielsen og tilføjer, at forældrene skal slippe for at betale for den tid, barnet ikke kommer i institution.