Den stemmeret, som vi fejrer grundlovsdag, er i høj grad bundet op omkring, at danskerne er repræsenteret af politiske partier, der tager beslutninger og styrer landet imellem valgene.

Men færre og færre danskere er medlem af et parti.

Når færre er medlemmer af de politiske partier, får vi et snævrere rekruteringsgrundlag til partiernes ledelser og til Folketinget.
Flemming Juul Christiansen

Sidst i 1940'erne var hver fjerde danske vælger medlem af et politisk parti. I 1960 var det 20 procent, og i dag er kun 4,5 procent medlem af et parti.

- Når færre er medlemmer af de politiske partier, får vi et snævrere rekruteringsgrundlag til partiernes ledelser og til Folketinget. Konsekvensen er, at færre almindelige mennesker er med til at vælge de kandidater, der stiller op. Og færre almindelige mennesker stiller op til Folketinget. Udviklingen forstærker tendensen til, at især DJØF'ere, der vil være professionelle politikere, bliver valgt til Folketinget, forklarer lektor ved Institut for Samfund på Roskilde Universitet, Flemming Juul Christiansen, overfor Arbejderen.

Når partierne skrumper ind har de ikke længere den samme kontakt til resten af befolkningen, og færre danskere er med til at fastlægge den politiske kurs i partierne, påpeger han.

- Når partiernes bagland bliver mindre, og partierne ikke længere har et aktivt partidemokrati, har partiledelsen også lettere ved at manipulere partiet og lettere ved at vende skuden og give køb på partiets traditionelle holdninger og standpunkter, advarer Flemming Juul Christiansen.

Mindre afhængige af medlemmer

I takt med at partierne har mistet medlemmer, har de sikret sig økonomisk.

I 1987 blev der for første gang udbetalt partistøtte over finansloven, baseret på hvor mange stemmer de enkelte partier fik ved folketingsvalget det år. I dag er tilskuddet 30,50 kroner per stemme. Ved sidste folketingsvalg i 2011 fik Socialdemokraterne 879.615 stemmer, som udløste en statsstøtte på mere end 24 millioner kroner.

I løbet af 25 år er de politiske partier altså gået fra at være økonomisk finansieret af sine medlemmer og støtter til at være finansieret over finansloven, hvor de er garanteret indtægter, så længe de får stemmer.

Sværere at opstille

Samtidig med at danskerne melder sig ud af de politiske partier, er det blevet sværere for nye partier at stille op til valg. 

Hvis et parti ikke sidder i Folketinget, skal det samle et antal underskrifter, der svarer til 1/175 af de stemmer, der blev afgivet ved sidste valg. Det svarer til cirka 20.000 underskrifter.

I 1989 blev reglerne strammet, så en underskrift indsamlet på den lokale gågade ikke længere er nok. Nu skal den enkelte vælger selv indsende vælgererklæringen. Denne regel er en væsentlig hindring for at nye partier kan opstille til folketingsvalg. 

Danmark har i sin lovgivning omkring folketingsvalget indbygget en slag spærregrænse for politiske partier, som har ændret sig igennem tiderne. I dag kræver det omkring to procent af stemmerne på landsplan at komme i Folketinget.

Man kan også stille op til valg som løsgænger. For at blive valgt kræver det 10.000-20.000 stemmer i én kreds, for at man kan få et såkaldt kredsmandat.