Statsminister Lars Løkke har frie hænder til at forhandle en parallelaftale om Europol på plads i EU ovenpå danskernes nej den 3. december.

Det står klart efter to møder på Marienborg med Folketingets partier.

Vi er åbne overfor at kigge på, om der også kan laves andre parallelaftaler, hvor det vil være i Danmarks interesse at være med.
Peter Skaarup, Dansk Folkeparti

– Vi mener, at han skal forsøge at få den bedst mulige aftale omkring Europol, som både giver politiet mulighed for at samarbejde, og som tager hensyn til retssikkerheden, siger Pernille Skipper til Arbejderen. Hun er Enhedslistens retsordfører og har deltaget i forhandlingerne med statsministeren.

Enhedslistens retsordfører ønsker ikke at uddybe, om partiet stiller konkrete krav til retssikkerheden i Europol, som skal være opfyldt, før partiet kan stemme for en parallelaftale.

- Det konkrete indhold af en parallelaftale tager vi stilling til, når der ligger et forslag til aftale, og der er retssikkerheden selvfølgelig vigtig for os, siger Pernille Skipper.

Også Dansk Folkeparti og Liberal Alliance bakker op om en parallelaftale med Europol.

Hvad med alle de andre retsakter?

Men hvad med alle de andre retsakter, som danskerne sagde nej til den 3. december?

– Vi er åbne overfor at kigge på, om der også kan laves andre parallelaftaler, hvor det vil være i Danmarks interesse at være med. Hvis ikke vi afgiver suverænitet, er det ikke nødvendigt med en folkeafstemning, siger Dansk Folkepartis retsordfører og formand for retsudvalget, Peter Skaarup, til Arbejderen.

- Vi er åbne overfor en parallelaftale om Europol og eventuelle andre retsakter, der presser sig på. Statsministeren har nævnt Eurojust (et samarbejde mellem anklagemyndighederne i EU, red.) og PNR-registret (et register over flypassagerer, red.). Vi skal have kigget på de her 22 retsakter, og jeg vil ikke udelukke, at vi skal med i nogle af dem.

Enhedslisten derimod er kritiske overfor at indgå yderligere parallelaftaler udover Europol.

- Man respekterer ikke nej’et, hvis man blot gennemfører en stor del af lovgivningen på anden vis. For det andet er der tale om meget kontroversielle retsakter, som indebærer store krænkelser af retssikkerheden. Eksempelvis efterforskningskendelsen som vil betyde, at udenlandske domstoles afgørelser om ransagninger og beslaglæggelser skal gælde i Danmark. Mange har stemt nej, fordi de ikke ønsker den lovgivning i Danmark. Så skal Løkke ikke luske det ind af bagdøren på den her måde, siger Pernille Skipper.

Folkebevægelsen mod EU, der stod centralt i nej-kampagnen, har slet ikke været inviteret til forhandlingerne med statsministeren om fortolkningen af nej'et.

- Rigtig, rigtig svært

Statsministeren var i forrige uge i Bruxelles for at orientere EU-toppen om det danske nej og få en første indledende snak om en dansk parallelaftale med Europol.

- Det ser svært ud. Det ser rigtig, rigtig svært ud. Men det rokker ikke for mig ved, at vi skal forsøge, lød det fra statsministeren efter mødet med EU-toppen.

Lars Løkke Rasmussen indrømmer dog også, at han "ikke mærker nogen modvilje fra EU, overhovedet". Samme besked lød fra det fra EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker.

På mødet lod EU-toppen statsministeren vide, at Danmark ikke kan starte formelle forhandlinger om en parallelaftale med Europol, før den nye Europol-forordning er endeligt vedtaget til april. Det nye, overstatslige Europol træder først i kraft den 1. maj 2017, så der er god tid til, at Danmark kan forhandle en aftale på plads. EU og Danmark er enige om, at inden udgangen af 2016 skal der være truffet en afgørelse om en dansk parallelaftale med Europol.

EU kræver i øvrigt, at partierne kommer med en skriftlig anmodning om, at Danmark ønsker en parallelaftale med Europol.

Der er endnu ikke afgivet et formelt forhandlingsmandat til statsministeren. Det vil på et tidspunkt skulle gøres i Europaudvalget. De møder, der har været indtil videre, har udelukkende været statsministerens ønske om at høre, hvad partierne mener overordnet, ikke formelle mandatafgivelser.