Justitsminister Morten Bødskov (S) afviser, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) begik fejl i sommer, da Tobias Linde Schanz blev nægtet indrejse i USA.
Det fremgår af et svar til Folketingets Retsudvalg.
Af notitsen fremgår, at efterretningstjenesten vurderer, at der ikke er begået fejl af tjenesten.
Morten Bødskov (S), justitsminister
Tobias Linde Schanz har ren straffeattest, men har han haft et telefonnummer, der tidligere har tilhørt en mand, som PET har interesseret sig for, kunne Politiken fortælle i august.
Derfor blev den 24 årige mand nægtet indrejsetilladelse til USA, hvor han ellers skulle have været på rundrejse med sin familie.
"Jeg bad på den baggrund efterretningstjenesten vurdere, om det var tilfældet. Jeg har den 27. september 2013 modtaget en notits fra Politiets Efterretningstjeneste i sagen om Tobias Linde Schanz. Af notitsen fremgår, at efterretningstjenesten vurderer, at der ikke er begået fejl af tjenesten", skriver Morten Bødskov i svaret.
Ministeren betragter sagen som afsluttet og opfordrer Tobias Linde Schanz til at klage til myndighederne i USA.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278