På torsdag førstebehandler Folketinget to lovforslag, der - for første gang nogensinde - fastsætter retningslinjer for, hvornår og hvordan PET (Politiets Efterretningstjeneste) må overvåge og registrere borgerne. Samt hvordan kontrollen med PET skal indrettes.

Justitsministerens forslag til love om PET's virksomhed får hårde ord med på vejen fra flere af de 39 organisationer og myndigheder, der har afleveret høringssvar.

Overvågning af politisk aktive kan afholde nogen fra at engagere sig politisk.

Retssikkerhedsfonden kritiserer, at loven lægger op til en "vidtgående adgang til registrering og behandling af oplysninger om personer, der udøver lovlig politisk virksomhed". Fonden advarer mod, at overvågning af politisk aktive kan "afholde nogen fra at engagere sig politisk og dermed være en anstødssten mod hele det fundament, vores demokrati hviler på".

Institut for Menneskerettigheder henviser til Den Europæiske Menneskeretskonvention, og er kritisk overfor, at loven ikke sikrer præcise kriterier for, hvornår PET kan registrere lovlig politisk virksomhed. 

Også fra Advokatrådet og forsvarsadvokaterne er der kritik af lovforslagene.

Loven slår fast, at borgere som udgangspunkt ikke må registreres alene på baggrund af lovlig politisk virksomhed.

Men det "afskærer ikke Politiets Efterretningstjeneste fra at behandle oplysninger om en persons politiske virksomhed med henblik på at afklare, om virksomheden er lovlig". PET må også gerne behandle oplysninger om politiske organisationer og registrere hvem, der udgør ledelsen, hedder det i lovforslagets paragraf 11.

PET-loven lægger op til, at PET fortsat selv kan beslutte at bruge civile agenter uden en dommerkendelse. 

Institut for Menneskerettigheder advarer mod, at PET's civile agenter kan "puste en forbrydelse op", og anbefaler at PET - på lige fod med det øvrige politi - kun kan bruge agenter, hvis der foreligger en retskendelse.

Loven lægger også op til, at PET fortsat kan udlevere og modtage personoplysninger og samarbejde med lande kendt for tortur.