Halvdelen af folketingspolitikerne bor omgivet af de rigeste 20 procent af befolkningen, og i flere partier på højrefløjen er det mest normalt at have Danmarks ti procent rigeste mennesker som naboer. Blandt de Konservative bor fem ud af otte politikere sammen med landets ti procent rigeste.
Politikerne lever i deres dagligdag et andet liv end befolkningen.
Lars Olsen, samfundsdebattør
Det viser en gennemgang af politikernes adresser, som Ugebrevet A4 har foretaget.
Det er et demokratisk problem, mener samfundsdebattør Lars Olsen.
- Politikerne lever i deres dagligdag et andet liv end befolkningen. Det er vigtigt, at de løber på mennesker, der falder ud af dagpengesystemet eller ikke kan få en praktikplads, og det gør du ikke i de mest velstillede grupper, siger han.
Også halvdelen af partiernes boligpolitikerne bor i områder, der er befolket af de 20 procent rigeste danskere. Dermed er sammensætningen i udvalget lige så skæv som i resten af Folketinget, skriver Ugebrevet A4.
Skævrider boligdebatten
Og det giver en skævvridning af boligdebatten, mener Enhedslisten.
- Jeg tror, det er grunden til, at det altid handler om ejendomsskatter, når man snakker boligpolitik. Hvis hovedparten af dem, man møder, bor i meget store huse, er det måske det, man fokuserer på, siger Stine Brix, der er gruppeformand i Enhedslisten.
En af de politikere, der går mod tendensen, er Jens Joel fra Socialdemokraterne. Han bor i Gellerupparken, der er på regeringens liste over udsatte boligområder.
- Vi har en forpligtigelse til at få blandede byområder, og det kan jeg være med til at diskutere med et andet udgangspunkt, fordi jeg bor i et område, som er udfordret, siger han til A4.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278