Elever og studerende over hele landet holder vejret. mens regeringen og de borgerlige politikere forhandler om SU'ens fremtid.
Selve demonstrationen så da flot og festlig ud, og det er en del af demokratiet. Men de meget kategoriske protester gør ikke det store indtryk.
Morten Østergaard, uddannelsesminister
Forhandlingerne i Uddannelsesministeriet startede for alvor op i denne uge: Mandag, tirsdag og onsdag har forligspartierne (regeringen, Venste, Konservative og Dansk Folkeparti) forsøgt at blive enige.
Forligspartierne mødes igen i dag. Målet er, at blive enige om en politisk aftale klar i løbet af denne måned, så ministeren kan fremsætte et lovforslag allerede i løbet af april, så nye, skrappere regler for, hvornår de unge kan få SU, kan træde i kraft fra sommeren 2014.
Øvelsen går ud på at skære to milliarder kroner af SU'en. Og ministeren har fremlagt sit bud på, hvordan: Der skal skæres i SU'en til de hjemmeboende og unge, der ikke starter tidligt på deres studie skal gøre deres uddannelse færdig til tiden - der er ingen SU, hvis de må tage et år om på grund af eksempelvis stress eller sygdom.
Politikerne indledte forhandlingerne den 28. februar til lyden af op mod 25.000 unge, der krævede nedskæringerne taget af bordet. Selv om de studerendes protester kunne høres inde bag Borgens mure, så kommer de ikke til at præge den politiske dagsorden, understreger uddannelsesminister Morten Østergaard i det seneste nummer af Uniavisen.
- Selve demonstrationen så da flot og festlig ud, og det er en del af demokratiet. Men de meget kategoriske protester gør ikke det store indtryk, siger Morten Østergaard til Uniavisen.
I øjeblikket forhandler ministeren kun med partierne i SU-forligskredsen. Derfor står Enhedslisten og Liberal Alliance altså foreløbigt uden for døren.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278