Da byrådspolitikerne i Aalborg Kommune i dag ankom til byrårdssalen for at førstebehandle næste års budget, blev de mødt af tørresnore med 700 par dametrusser.
Hvis kommunerne skal levere det, som borgerne forventer, skal de økonomiske rammer ikke være uændrede men øges.
Sussi Bagge Mikkelsen, FTR
Et par trusser for hver person, der de seneste seks år er forsvundet fra social-og sundhedsområdet som følge af nedskæringer.
Med den utraditionelle aktion ønsker FOA's medlemmer at sende en utvedig besked til lokalpolitikerne: Det skal være slut med besparelser!
Konsekvenserne af års nedskæringer er, at det tilbageværende personale i ældre- og hjemmeplejen løber stærkere og stærkere for at løse stadig flere opgaver, skriver fællestillidsrepræsentanterne i en pressemeddelelse.
Selvom politikerne har bebudet, at der ikke bliver tale om "drastiske ændringer" på 2017-budgettet, så er der forslag til nedskæringer, som, fællestillidsrepræsentanterne frygter, vil betyde nye fyringer.
Minus 10 millioner
Det gælder både forslaget om en såkaldt omlægning af aktivitetscentrene og en afskaffelse af klippekortsordningen - en samlet besparelse på 10 millioner kroner.
– Borgerne har haft stor glæde af klippekortsordningen. Det samme har medarbejderne. Der har været en mulighed for at give vores ensomme ældre noget at se frem til, i hvert fald én gang om ugen, men det kan være slut, siger en bekymret fællestillidsrepræsent Sussi Bagge Mikkelsen.
Tillidsfolkene gør opmærksom på, at der kommer flere opgaver i takt med, at der kommer flere plejekrævende ældre. Og når der ikke følger ekstra personale med, så opfatter de en øget arbejdsmængde som en besparelse.
FOA og fællestillidsrepræsentanterne opfordrer byrådspolitikerne til at fokusere på genopretning af velfærden, frem for nedskæringer.
– Hvis kommunerne skal levere det, som borgerne forventer, skal de økonomiske rammer ikke være uændrede men øges, siger Sussi Bagge Mikkelsen, der håber, at kommunen besinder sig.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278