Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg (V) får nu lov at bestemme, hvor mange kvoteflygtninge Danmark årligt skal modtage.
Kvote-systemet er det eneste velfungerende redskab til international fordeling af flygtninge. Det system vælger Danmark nu at gå imod.
Tom Whyte, Mellemfolkeligt Samvirke.
Vurderingen skal foregår på baggrund af "den sociale og økonomiske kapacitet i samfundet og tage hensyn til antallet af spontanasylansøgere, der er kommet til Danmark", lyder det i den beslutning, som et flertal i Folketinget - helt som ventet - har stemt for i dag.
Flertallet blev sikret med stemmer fra Socialdemokratiet.
Adskillige menneskerettighedsorganisationer beklager beslutningen og Amnesty Danmark kalder den "et historisk dansk svigt af flygtninge". Organisationen peger på, at ordningen med kvoteflygtninge er med til at underminere menneskesmuglernes forretning.
Klinger hult
– Kvoteordningen giver de mest udsatte flygtninge en værdig og lovlig vej til sikkerhed. Den sikrer, at modtagerlandene har de bedste forudsætninger for at tage imod flygtningene. Når Danmark med den absurde begrundelse om behovet for en pause trækker sig fra denne ordning, får det løfterne om at ville hjælpe de mest udsatte flygtninge til at klinge hult, siger generalsekretær Trine Christensen i en pressemeddelelse.
FN's flygtningeorganisation (UNHCR) vurderer, at der i 2018 vil være behov for omkring 1,2 millioner pladser til kvoteflygtninge.
>>LÆS OGSÅ: Brug for pladser til 1,2 millioner kvoteflygtninge
Og UNHCR har netop appelleret til det internationale samfund om yderligere 40.000 pladser allerede i år til kvoteflygtninge fra Libyen og andre lande på ruten mod Middelhavet og Europa.
– Danmark har traditionelt været en stærk og vigtig partner i kvoteprogrammet, og det er UNHCR's klare anbefaling til den danske regering at genoptage kvoteprogrammet så hurtigt som muligt, har talsperson for UNHCR i Danmark, Elisabeth Arnsdorf Haslund udtalt til Arbejderen.
Historisk dårlig beslutning
Danmark har i det meste af 2016 og hele 2017 ikke modtaget kvoteflygtninge. Det er sket med henvisning til flygtningepresset på Europa, og at Danmark skal blive bedre til at tage hånd om dem, der er her allerede.
Ifølge DR nyheder har Danmark hidtil skullet modtage 1500 kvoteflygtninge over en treårig periode, og i 2018 stod Danmark til at skulle modtage 1500 flygtninge.
Det gør dagens beslutning i Folketinget op med, og det vil fremover være op til den til enhver tid siddende udlændingeminister at vurdere, hvor mange kvoteflygtninge Danmark skal tage imod.
Danmark var i sin tid selv med til at skabe kvotesystemet i FN for at sikre en retfærdig fordeling af flygtningen. Mellemfolkeligt Samvirke beklager, at Danmark nu går enegang og unddrager sig et internationalt ansvar.
– Det er en historisk dårlig beslutning – midt i en historisk flygtningekrise. Alle er enige om, at det er altafgørende med et internationalt samarbejde om flygtninge, og kvote-systemet er det eneste velfungerende redskab til international fordeling af flygtninge. Det system vælger Danmark nu at gå imod. Det sætter os år tilbage i forhold til at løse den globale flygtningekrise, siger Tim Whyte, der er generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.
Hjerterum - ikke pusterum
Mellemfolkeligt Samvirke har de seneste måneder samlet underskrifter ind fra danskerne imod stoppet for kvoteflygtninge. Cirka 77.000 danskere har indtil videre skrevet under - i de seneste dage har 2.000-3.000 mennesker skrevet under hver dag.
– For os viser det, at danskerne vil noget mere og andet, end politikerne lægger op til. Politikerne taler om et nødvendigt pusterum – danskerne viser i stedet hjerterum, siger Tim Whyte.
Kvoteflygtningene er nogle af de mest sårbare flygtninge i verden. Kvoteflygtningene består især af udsatte kvinder, piger og børn, mennesker med medicinske behov og mennesker, der har overlevet tortur og vold. De er flygtninge, som efter UNHCR's vurdering ikke vil være i stand til at vende hjem eller blive integreret i det land, hvor de i øjeblikket har søgt tilflugt, af mange forskellige årsager.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278