Dorte Jensen har aldrig haft behov for at komme i pressen.

Men da hun oplevede ulovligheder på sit arbejde på en af Mærsks boreplatforme, blev der hverken lyttet hos Mærsk' ledelse eller hos Miljøstyrelsen. Derfor så hun ingen anden udvej end at fortælle om ulovlighederne til Politiken.

Hensynet til Mærsk vejede tungere end hensynet til mig og ønsket om at gøre noget ved ulovlighederne.

- Jeg vil egentlig bare gerne passe mit arbejde uden at skulle overtræde loven. Hvis der var et ordentligt miljø i virksomhederne, ville der ikke være noget, der hed whistleblowere, for så kunne alle trygt komme med kritik af forhold på arbejdspladsen.

På torsdag taler hun til Arbejderens, Amnestys og Transparencys konference om retssikkerhed for whistleblowere.

>> LÆS MERE OM KONFERENCEN PÅ FACEBOOK HER

Ligesom de fleste andre whistleblowere ønskede hun egentlig ikke at stå offentligt frem. Hun ville bare gerne have et sted, hvor hun kunne henvende sig og vide, at der blev gjort noget ved de problemer, hun peger på.

- Hvis myndighederne åbner op for anonyme henvendelser og tager dem alvorligt, vil det sende et klart signal til virksomhederne: Der bliver holdt øje med jer. I kan ikke bare køre jeres eget løb og gøre som det passer jer, siger hun til Arbejderen.

Fusk med prøverne

Dorte Jensen har i 15 år arbejdet som laborant på Mærsk' olieplatforme i Nordsøen.

Hendes historie som whistleblower begynder i 2009, hvor hun oplever, at der fuskes med spildevandsprøverne på den platform, hvor hun arbejder.

- Jeg og mine kolleger blev bedt om at kassere prøver og at vente med at tage nye prøver, så det spildevand vi udledte fra olieproduktionen på platformen så renere ud, end det i virkeligheden var. Jeg forsøgte flere gange at diskutere med mine chefer, men fik at vide at jeg bare skulle gøre som jeg blev bedt om, fortæller Dorte Jensen til Arbejderen.

I 2009 skriver Dorte Jensen en række anonyme mails til Miljøstyrelsen, der fører tilsyn med forureningen fra olieplatformene i Nordsøen. Hun fortæller styrelsen, at Mærsk ikke overholder reglerne for, hvordan de skal tage prøver af spildevandet.

På det tidspunkt føler hun, at alle hendes muligheder inden for firmaet er udtømt. Hun har uden held forsøgt at rejse sagen overfor flere chefer. Miljøstyrelsen svarer, at da hun har valgt at være anonym, kan de ikke behandle sagen.

Efter at have forsøgt at sætte lys på den alvorlige fusk både internt i Mærsk og overfor Miljøstyrelsen uden held, beslutter hun sig i december 2010 for at stå anonymt frem i Politiken.

Mærsk bestiller en redegørelse hos Lloyds. Dorte Jensen og hendes kollegaer bliver afhørt.

- Jeg bekræfter, at der bliver fusket med prøverne. Men de spørgsmål jeg får stillet bærer tydeligt præg af, at Mærsk er mere interesseret i at finde ud af, hvem der har sladret.

Mærsk blev advaret

Trods undersøgelsen fortsætter Mærsk' fusk med prøverne ifølge Dorte Jensen.

I oktober 2011 skriver Dorte Jensen igen til Miljøstyrelsen - denne gang i sit eget navn. Hun vil have Miljøstyrelsen til at slå fast, at det ikke er i orden at kassere dårlige prøver med højt olieindhold, sådan som hun har følt sig presset til at gøre.

Få dage efter hendes første henvendelse kontakter en embedsmand i Miljøstyrelsen på eget initativ Mærsk for at advare ham om, at der er kommet en såkaldt borgerhenvendelse og at det kan føre til negativ presseomtale.

Da Mærsk kort efter anmoder om aktindsigt i sagen, får firmaet udleveret Dorte Jensens fulde navn og adresse og korrespondancen mellem hende og Miljøstyrelsen og om mødet mellem hende og styrelsen.

I løbet af oktober skriver Dorte Jensen fire gange til Miljøstyrelsen uden at få svar på, hvad styrelsen vil gøre. Først da hun skriver et anbefalet brev til miljøminister Ida Auken, bliver hun bedt om at komme til et møde, hvor hun kan uddybe sine kritikpunkter. Dorte Jensen møder op som aftalt og fortæller sin historie. Da mødet er slut, gør styrelsen hende det klart, at de bliver nødt til at informere Mærsk om at hun har været til møde hos styrelsen.

Hele forløbet skuffer Dorte Jensen:

- Hensynet til Mærsk og frygten for Mærsk' advokater vejede tungere i Miljøstyrelsen end hensynet til mig og ønsket om at gøre noget ved ulovlighederne. Det er utroligt trist, fordi det er Miljøstyrelsen, der er kontrolinstans og har ansvaret for at loven bliver overholdt.

I foråret 2012 siger Dorte Jensen sit job op. Kort forinden er hun blevet forflyttet til en anden boreplatform og har måtte sige farvel til sine gode kollegaer på Tyra Øst-platformen igennem tolv år. På den nye platform blive hun sat til mindre udfordrende opgaver. Hun får ingen lønforhøjelse og ingen bonus og får at vide at hun "ikke har levet op til firmaets værdier".

Behov for ny lovgivning

Det har haft store konsekvenser for Dorte Jensen at stå frem: Hun har mistet sit arbejde. Hun har svært ved at finde et tilsvarende job. Hun har været sygemeldt med stress, og har i perioder isoleret sig.

Ifølge den svenske lovgivning har en whistleblower ret til at være anonym - uanset om man er ansat i en offentlig eller privat virksomhed. Det er endda skrevet ind i loven, at det er forbudt for en myndighed at efterforske, hvem der har tippet et medie om en eventuel lovovertrædelse på sin arbejdsplads.

>> LÆS ARTIKEL: "Lettere at blæse i fløjten hinsidan"

Regeringen nedsatte i sidste uge et længe ventet udvalg, der skal se på offentligt ansattes ytringsfrihed og muligheder for en whistleblowerordning for offentligt ansatte. Men det er også nødvendigt at sikre de privatansattes ytringsfrihed, understreger Dorte Jensen.

- Min historie viser, at det ikke kun er offentligt ansatte, der ikke kan ytre sig om alvorlige problemer, de er vidne til på deres arbejde.

Som følge af afsløringerne har Miljøstyrelsen strammet kravene til olieprøverne, men svindleb har endnu ikke fået nogle konsekvenser for Mærsk.