Der kan ikke dokumenteres, at der er penge at spare ved at udlicitere for eksempel ældreområdet eller børnepasningen.
Det viser en ny videnskabelig artikel, som samler op på de hidtidige erfaringer med udlicitering af daginstitutioner, plejecentre og hjemmehjælp i Danmark og Sverige - foretaget af forskere fra Roskilde Universitet og forskningsinstitutionen Kora.
Det offentlige vil langsomt blive drænet for knowhow.
- Samlet set er der hverken i Danmark eller Sverige solid dokumentation for, at private leverandører løser opgaverne billigere og bedre, siger den ene af forfatterne, lektor Ole Helby Pedersen fra Roskilde Universitet, til Politiken.
- Prisen kan i princippet både gå op og ned - og det samme kan ske med kvaliteten, tilføjer han.
Ole Helby Pedersen advarer om, at risikoen ved øget udlicitering på velfærdsområderne er, at det offentlige langsomt drænes for knowhow.
- På den måde vil man på sigt blive endnu mere afhængig af private, siger han.
Samme konklusion nåede Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) frem til, da de i 2011 lavede en undersøgelse for FTF og Offentligt Ansattes Organisationer.
I alt kiggede AKF's forskere på 4000 studier i den vestlige verden, hvoraf 80 blev udvalgt til en detaljeret vurdering.
FTF´s formand Bente Sorgenfrey opfordrer Bjarne Corydon til at studere undersøgelsen. Finansministeren har netop fået et konsulentfirma til at se på, hvordan udlicitering af velfærd kan øges.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278