De store danske bank- og realkreditkoncerners profitter har sidste år slået alle rekorder - også rekorden fra 2006, hvor de red højt på den store boligboble. I alt har de 17 største bank- og realkreditkoncerner næsten 40 milliarder kroner i overskud. 

Bankernes tab på udlån har nu nået så lavt et niveau, at det samlet set er en indtægt for sektoren og ikke en udgift.
Ulrik Nødgaard, Finans Danmark.

Det viser en analyse af årsregnskaberne, som brancheorganisationen, Finans Danmark, har lavet med tal fra de 17 største bank- og realkreditkoncerner.

For første gang siden finanskrisens udbrud i 2008 har bankerne også overskud på deres nedskrivninger – det vil sige de penge, bankerne har sat af til tab på udlån. De har overvurderet omfanget af tab, og har nu kunnet føre en del af det afsatte beløb tilbage i bankboksen.

Helt ekstraordinært

– Når det går godt i økonomien generelt, så går det også godt for den finansielle sektor. Det så vi tydeligt sidste år. Det er for eksempel helt ekstraordinært, at nedskrivningerne, altså bankernes tab på udlån, nu har nået så lavt et niveau, at det samlet set er en indtægt for sektoren og ikke en udgift, siger Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark.

De stigende kurser på bankernes egne aktier og obligationer har i høj grad medvirket til rekord-overskuddet. Det samme gælder indtægter på gebyrer, der er vokset fra omkring 15 milliarder kroner i 2012 til lidt over 26 milliarder sidste år, mens renteindtægterne har stået i stampe på cirka 50 milliarder kroner i samme periode.

Mer' til aktionærerne

Milliardprofitterne drypper i høj grad af på pengeinstitutternes aktionærer. Afkastet på deres aktier, der opgøres som forrentningen af deres indskudte kapital efter skat, er steget støt fra omkring fire procent i perioden 2012-2014 til i dag at udgøre hele 12,6 procent.

Hvor stor en andel af bankprofitterne, der udbetales i direkte udbytte til aktionærerne, har til gengæld svinget meget fra år til år. 2014 fremstår som et særligt eksempel, da udbetalte udbytter og tilbagekøbsprogrammer (se boks) sikrede aktionærerne et udbytte, der svarede til hele 120 procent af overskuddet.

Aktionærerne i analysens 17 pengeinstitutter kan i år forvente at få udbetalt cirka 28 milliarder kroner, altså omkring 70 procent af den 40 milliarder kroner store profit i 2017. Resten går til at forøge bankernes egenkapital.

Stor forskel på top og bund

Danske Bank og Nykredit Realkreditkoncernen topper listen over de 17 pengeinstitutter, som Finans Danmarks analyse omfatter.

Alene Danske Bank tegner sig med et overskud på 20,9 milliarder kroner efter skat for mere end halvdelen af det samlede overskud for de 17 pengeinstitutter. 45 procent af overskuddet bliver udbetalt i udbytte til aktionærerne, som også har nydt godt af et aktietilbagekøb for 10 milliarder kroner i 2017. Bankledelsen har allerede annonceret, at de kan forvente et lignende tilbagekøb i år.

Boligmarkedets kæmpe, Nykredit Realkreditkoncernen med en andel på 43,6 procent af alle realkreditudlån til ejerboliger, sikrede sig knap 8,1 milliarder kroner i profit i 2017. Heraf udbetales 4,1 milliarder kroner til koncernens aktionærer.

Disse tal har Arbejderen hentet fra de to pengeinstitutters årsregnskaber. Finans Danmarks analyse går ikke i detaljer med de enkelte bankers og realkreditinstitutters regnskaber. Men for at give en fornemmelse af forskellen mellem top og bund på listen over Danmarks "17 største pengeinstitutter" kan nævnes, at bunden udgøres af Jutlander Bank og Den Jyske Sparekasse (ikke at forveksle med Jyske Bank), der ifølge deres årsregnskaber havde et overskud efter skat i 2017 på henholdsvis 257 og 131 millioner kroner.

Finanstilsynets tal for hele bank- og realkreditsektoren viser samme tendens som i Finans Danmarks analyse. De viser for både bankernes og realkreditkoncernernes vedkommende, at overskuddet sidste år har overhalet overskuddet i det hidtidige rekordår 2006 – men med et ordentligt dyk i perioden 2008-2012 (se grafik).

Nordea i Bankunionens skjul

Nordeas bankforrretninger i Danmark er ikke med på Finans Danmarks liste. Finans Danmark giver som begrundelse, at "der er kun få offentligt tilgængelige regnskabsoplysninger for Nordea Bank Danmark efter omdannelse til udenlandsk filial af svenske Nordea Bank AB." Omdannelsen skete i 2016 for at sikre, at alle den svenske banks datterselskaber bliver omfattet af EU's Bankunion.

Af samme årsag vil Nordea flytte sit hovedkvarter til Finland, der i modsætning til Sverige er med i Bankunionen.  Forinden havde storbanken uden held forsøgt at presse en hurtig beslutning om dansk deltagelse i Bankunionen igennem i Danmark, ved at love i så fald at flytte hovedkvarteret til Danmark.