09 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Prosa klikker sig ind i kampen mod EU's Patentdomstol

Fagforbund gør klar til folkeafstemning

Prosa klikker sig ind i kampen mod EU's Patentdomstol

De it-ansattes fagforbund frygter, at Danmark vil blive invaderet af software-patenter, hvis vi tilslutter os EU's Patentdomstol. Derfor anbefaler Prosa at stemme nej ved folkeafstemningen den 25. maj.

De it-ansattes fagforbund Prosa fortsætter sin kamp mod softwarepatenter, og kaster sig nu aktivt ind i kampen for et nej til EU's Patentdomstol. Her fra en tidligere aktion - mod EU's såkaldte ACTA-aftale, der også satte patenter på dagsordenen. Dengang lykkedes det for Prosa og andre aktive kræfter at få taget aftalen af bordet.
FOTO: Jesper Svarre/Prosa
1 af 1

De it-ansattes fagforbund Prosa kaster sig nu for første gang ud i en kamp for et nej ved en folkeafstemning.

Prosa har sammen med IT-Politisk Forening og tænketanken Bitbureauet stiftet Initiativ mod softwarepatenter for at arbejde sammen om et nej til EU's Patentdomstol ved folkeafstemningen den 25. maj.

Prosa anbefaler at stemme nej til EU's patentdomstol. Vi frygter, at det vil skabe en glidebane henimod softwarepatenter, som vi er imod.
Niels Bertelsen, formand for Prosa

Prosa frygter, at Danmark vil blive invaderet af software-patenter, hvis vi tilslutter os EU's Patentdomstol.

- Som fagforbund for de it-ansatte har vi et særligt ansvar. Det er os, der organiserer hele it-området, og det er vores medlemmer, der bliver ramt. Det er de kreative opfindere og it-udviklere, der sidder derhjemme eller i en virksomhed og udvikler nye programmer, der bliver ramt, fortæller Prosas formand Niels Bertelsen til Arbejderen.

Via Intiativ mod softwarepatenter vil Prosa mobilisere sine medlemmer, it-interesserede og it-virksomheder til kamp mod EU's Patentdomstol.

De tre organisationer bag initiativet er netop nu i gang med at tænke over, hvordan de kan gøre begreber som "software-patenter" og "EU's Patentdomstol" mere folkeligt og nærværende for almindelige danskere.

Patent skader nye ideer

Prosa var også med i kampen mod softwarepatenter tilbage i 2005, hvor det lykkedes at få EU-parlamentet til at forkaste et forslag om at indføre softwarepatenter.

- Prosa anbefaler at stemme nej til EU's patentdomstol. Vi frygter, at det vil skabe en glidebane henimod softwarepatenter, som vi er imod. Software er en slags ideer i elektronisk format. Hvis man begynder at tage patent på ideer, bremses al udvikling i nye ideer, forklarer Niels Bertelsen.

Han uddyber:

- Når du skal udvikle et program bygger du næsten altid videre på tidligere ideer. Og det er hæmmende for udviklingen, hvis en lille programmør har fået en god ide og skal gennem tusindvis af software-patenter for at finde ud af, om der er andre, der har fået ideen før ham.

I Danmark er det forbudt, at tage patent på software. Forbuddet er ifølge Prosa afgørende for, at opfindere kan udvikle nye produkter og ideer - uden at blive jagtet af store firmaer, der forsøger at sikre sig monopol på ideer og programmer.

Prosa frygter, at hvis EU's Patentdomstol åbner op for software-patenter, vil helt almindelige virksomheder blive sagsøgt for dagligsdags processer. Det viser erfaringerne fra USA, hvor små virksomheder bliver anklaget for patentbrud, hvis de sender en scanning via email.

- Meget af den udvikling, som internettet har gennemgået skyldes, at folk har stået på skuldrene af hinanden og udviklet videre på andres idéer. Hvis en gruppe unge studerende, som udvikler en app til en mobiltelefon over en weekend, skulle sikre sig, at de ikke bruger koder, som krænker et softwarepatent, så ville det kræve at de hyrerede en jurist først. It-samfundet vil simpelthen bryde sammen, hvis det bliver muligt at håndhæve patenter på software, advarer Niels Bertelsen.

Domstol vil føre til boom i patenter

EU har i dag en patentorganisation (EPO), der udsteder patenter.

EPO opererer med en snæver definition af, hvad der er software. Det betyder, at EPO i praksis udsteder software-patenter, selvom det formelt kaldes noget andet ("computer-implementerede opfindelser"). 

- EU's Patentorganisation benytter sig af alle mulige tekniske krumspring, så man alligevel kan få patent på software selvom det i realiteten er forbudt, forklarer Niels Bertelsen.

EU’s Patentkontor har - foreløbig - godkendt over 50.000 softwarepatenter.

Eksempelvis er ideen om faneblade, som vi kender dem fra toppen af en hjemmeside, blevet godkendt som et software-patent. Det samme er stavekontrol af sammensatte ord, fortryd-knappen i et tekstprogram og en progresbar, der viser, at computeren tænker.

Prosa frygter, at en dansk tilslutning til EU-patentdomstolen vil betyde, at domstolen vil følge EU-Patentkontorets afgørelser af, hvad der kan tages patent på. Det kan føre til en eksplosion i antallet af software-patenter.

- Hvis EU's Patentdomstol komme til Danmark bliver den gældende ret herhjemme. Risikoen er, at domstolen vil have samme syn på hvad der kan patenteres som EU's eget Patentkontor. Det risikerer at føre til et boom i antallet af patenter, fordi virksomhederne nu får en grænseoverskridende, overnational domstol, der kan håndhæve patenterne. Og domstolen vil overtrumfe vores nationale domstole og regler, advarer Niels Bertelsen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. jan. 2014 - 12:16   09. jan. 2014 - 12:59

EU-patentdomstol

ml@arbejderen.dk
EU's patentdomstol
  • I juni 2012 blev EU’s topmøde enige om at oprette en patentdomstol. Domstolen skal bestå af særligt udvalgte patent-dommere, der skal tage stilling til sagerne.

  • I dag skal et firma, der vil tage patent på et produkt, søge patent i hvert enkelt EU-land. Med den nye patentdomstol kan firmaer fremover nøjes med at tage ét patent på et produkt eller en opfindelse i hele EU. Og firmaet behøver fremover kun forsvare sit patent ved én fælles domstol - nemlig EU's.

  • Hvis regeringen vil tilslutte Danmark den nye EU-patentdomstol, kræver det en folkeafstemning eller fem-sjettedels flertal i Follketinget. Ifølge Justitsministeriet er der nemlig tale om suverænitetsafgivelse, hvis EU-patentdomstolen fremover skal afgøre danske sager om krænkelser af patenter.

  • Erhvervsminister Annette Vilhelmsen skrev i februar 2013 under på EU's patentaftale.

  • Domstolen vil få sit hovedsæde i Paris og have specialiserede afdelinger i München og London.

  • EU's patentdomstol skal blandt andet kunne beordre ransagninger af bygninger i Danmark.

  • Dommerne i patentdomstolen bliver udpeget af et udvalg der består af patentdommere og patentagenter.

  • En dom ved EU's patentdomstol kan ikke ankes. Der er ingen højere instanser end domstolen - modsat USA, hvor Højesteret i vigtige sager kan ændre praksis for, hvad der kan tages patent på.