08 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Protest ved Folketingets åbning

Fagforeninger på gaden

Protest ved Folketingets åbning

Der vil blive rejst krav om en progressiv politik fra demonstranter foran Christiansborg, når Folketinget åbner den 1. oktober.

FOTO: Mette Kramer Kristensen/Monsun
1 af 1

Når Folketinget åbner den 1. oktober, bliver politikerne mødt af protester på Christiansborg Slotsplads. 

En bred kreds af fagforeninger, elev- og studenterorganisationer, klimagrupper og velfærdsforeninger er gået sammen for at markere behovet for fælles løsninger og sikring af velfærd. Arrangørerne ønsker, at regeringen skal føre den progressive politik, de gik til valg på.

Regeringen skal føre den progressive politik, de gik til valg på.

"Målet er at lave en samlet folkelig manifestation med et bredt udtryk, hvor der anvises, hvilken vej den politiske udvikling bør gå de kommende to år frem mod næste Folketingsvalg. Det er på tide, vi står sammen på tværs af faggrænser for at vise en fælles vej", skriver arrangørerne i indkaldelsen til demonstrationen.

>> TJEK INITIATIVETS HJEMMESIDE HER

På Facebook har over 200 tilmeldt sig demonstrationen.

Tilbage i 2010 samlede protester ved Folketingets åbning 25.000 mennesker i København og 40.000 demonstrerede på landsplan. De senere år har protesterne dog været noget mindre. Sidste år samlede demonstrationerne således omkring 2000 mennesker. 

>> LÆS MERE PÅ FACEBOOK HER

- Vi vil gerne fællesskabet! Det er vigtigt at vise, at vi gerne vil vores velfærdssamfund og hinanden. Vi ønsker et samfund, hvor der er plads til, at alle kan udvikle sig, lære noget og hvor vi hver især får chancen for at bidrage med noget positivt til samfundet. Vores velfærdssamfund skal kunne rumme os alle, uanset hvilke udfordringer og hvilken bagage vi har med os i livet, siger Anders Peter Olesen fra 3F BJMF, der er med til at arrangere demonstrationen.

Fire stjernedemonstrationer

Demonstrationen starter klokken 16.30 på Christiansborg Slotsplads.

Inden da er der fire stjernedemonstrationer, der sætter fokus på de fire politiske hovedtemaer for demonstrationen: Velfærd, flere arbejdspladser, bedre uddannelser og sikring af grøn omstilling. Stjernedemonstrationerne starter klokken 15 forskellige steder i byen.

Indtil videre er følgende organisationer med på arrangørlisten:

  • Byggefagenes Samvirke
  • 3F København
  • 3F Kastrup
  • 3F BJMF
  • 3F Frederiksborg
  • 3F Sømændene
  • FOA-SOSU
  • FOA-KLS
  • Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS)
  • Fødevare Forbundet (NNF), Prosa
  • Netværket for demokrati og velfærd
  • Blik & Rørarbejderforbundet - Kreds København
  • Stilladsarbejderne København
  • Dansk EL-Forbund – København
  • HK it, medie & Industri Hovedstaden
  • Græsrøddernes netværk for bæredygtig omstilling
  • Socialpædagogerne Kreds Storkøbenhavn
  • Socialpædagogerne Kreds Nordsjælland
  • Erhvervsskolernes Elev-Organisation (EEO)
  • Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS)
  • Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS)-København

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. sep. 2013 - 14:26   17. sep. 2013 - 10:38

Protest

ur@arbejderen.dk