Flere steder i landet blev fredag afholdt protester og demonstratioer mod planerne om at købe nye kampfly for milliarder.
Regeringen har bebudet, at man vil købe 27 Joint Strike Fighter-kampfly til 20 milliarder kroner. I øjeblikket forhandler regeringen med de øvrige forsvarsforligs-partier i Folketinget (samtlige partier minus Enhedslisten og Alternativet) for at nå til enighed om, hvor mange fly, der skal købes samt hvilken type, der skal vælges.
Der blev protesteret og demonstreret i København, Aarhus, Aalborg, Rønne, Svendborg, Odense, Holstebro, Viborg, Randers, Hammel, Silkeborg og Esbjerg.
I København gik op mod 1500 i demonstration fra Den Røde Plads på Nørrebrogade til Christiansborg Slotsplads. Her spillede Savage Rose og Anisette sang Kringsat af fjender.
Bag protesterne stod kampagnen Nej tak til nye kampfly.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278