Socialt udsattes sundhedstilstand halter langt bagefter. Der er ikke sket mærkbare forbedringer, siden Rådet for Socialt Udsatte første gang i 2007 dokumenterede den store forskel mellem socialt udsattes og den øvrige befolknings sundhedstilstand.

Socialt udsatte får generelt ikke ret meget ud af mange af de sundhedsydelser, som vi andre nyder godt af. 
Vibe Klarup, Rådet for Socialt Udsatte

Undersøgelser viser, at socialt udsatte i gennemsnit dør 19 år tidligere end resten af befolkningen, og 41 procent lever med smerter i så høj grad, at det påvirker deres livskvalitet og mulighed for at fungere i hverdagen.

Oprettelse af stillinger som socialoverlæger på sygehuse indenfor både psykiatrien og somatikken kan være med til at skabe større lighed i sundhed, mener rådet for Socialt Udsatte.

– Erfaringerne med socialsygeplejersker er gode, og effekten kan forbedres yderligere ved at have en socialoverlæge i hver region, som forstår socialt udsatte patienters særlige levevilkår og behov for for eksempel abstinensbehandling oveni den medicinske, psykiatriske eller kirurgiske behandling, siger Vibe Klarup, formand for Rådet for Socialt Udsatte.

>> LÆS OGSÅ: Vibe skal rådgive regeringen: Socialt udsatte skal på banen

Hun efterlyser derudover, at de gode erfaringer med socialsygeplejersker udbredes endnu mere – også i psykiatrien.

Ti konkrete forslag

Rådet er kommet med ti konkrete forslag til at forbedre socialt udsattes sundhed. Forslagene er rettet mod kommuner og regioner op til de kommende budgetforhandlinger.

– Socialt udsatte får generelt ikke ret meget ud af mange af de sundhedsydelser, som vi andre nyder godt af. Systemet og sundhedsydelserne passer simpelthen ikke til en socialt udsat patient. Det er der brug for at rette op på, og vores forslag kan bidrage markant, erklærer Vibe Klarup.

Rådet foreslår også, at kommunerne opretter sengepladser, hvor socialt udsatte kan komme til kræfter efter udskrivelse fra hospitalet. Det er et problem for socialt udsatte, at de i mange tilfælde bliver udskrevet til et liv på gaden under kaotiske forhold. Det gør det svært at restituere sig ordentligt efter sygdom.

– Når socialt udsatte udskrives til gaden, er risikoen for genindlæggelse høj – det er dyrt for samfundet og belastende for den enkelte socialt udsatte patient. Kommunerne må oprette sengepladser som hjælp til socialt udsatte borgere, der ikke selv har egnede rammer at restituere i efter udskrivelse. Det er én måde, kommunalpolitikerne kan gøre en forskel på i de kommende budgetforhandlinger, siger Vibe Klarup.

Socialt udsatte skal inddrages

De såkaldte SUSY-Udsat-undersøgelser viser, at mens 85 procent af befolkningen som helhed vurderer deres helbred som fremragende, vældig godt eller godt, gælder det samme kun for 54 procent af socialt udsatte. Socialt udsatte er væsentligt mere stressede og lider mere af træthed og manglende energi end resten af befolkningen. 

Rådet for Socialt Udsatte foreslår blandt andet også udvidet tid ved konsultation hos egen læge for socialt udsatte, etablering af et samarbejde mellem region, kommuner og udvalgte praktiserende læger med særlige kompetencer på området og mere opsøgende sundhedsarbejde.

Indsatsen for socialt udsatte skal tænkes ind i alle dele af sundhedsvæsenet, og de socialt udsatte skal indrages i arbejdet med at mindske ulighed i sundhed, mener Rådet.