"Stop overgrebet på Gaza - læg pres på Israel" var budskabet da mere end tusind danskere og herboende palæstinensere her til aften markerede deres støtte til Gazas civile ved en protestdemonstration på Rådhuspladsen i København.
Situationens alvor stod særligt klart da en læge fra Gaza var igennem via telefon og fortalte over højtaleren om de mange sårede og døde.
Ved demonstrationen talte blandt andet Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen, SF's Lisbeth Bech Poulsen, entertaineren Omar Marzouk og folketingets formand Mogens Lykketoft (S).
Situationens alvor stod særligt klart da en læge fra Gaza var igennem over højtalerne via telefon fra Gaza, hvor han rapporterede om utallige sårede og døde, og et nyt angreb hvert tredje minut.
Også den dansk-palæstinensiske netaktivist Tarek Ziad Hussein, som i weekenden søsatte det populære støtte-hashtag #gaza2dk var på talerstolen.
Her fik han blandt andet de mange demonstranter til at holde et minuts stilhed for de fire palæstinensiske børn, der tidligere i dag blev dræbt af en granat affyret fra et skib fra den israelske flåde, da de badede ved en strand i Gaza.
Over 200 palæstinensere er blevet dræbt under de voldsomme israelske bombardementer af Gaza i løbet af de seneste ni dage, mens en israeler har mistet livet som følge af raketter sendt mod Israel. FN vurderer, at over 80 procent af de palæstinensiske ofre er civile.
Demonstrationen i dag var arrangeret af Dansk Palæstinensisk Venskabsforening. Også i morgen er der demonstration til støtte for Gaza i København. Det sker klokken 17 fra Jarmers Plads ved Nørreport Station.
>> SE GUIDE: Sådan viser du din støtte til Gaza
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278