Om godt en uge starter Rød Sommerlejr på Rantzausminde Efterskole i Svendborg. Det er 39. gang, Rød Sommerlejr afholdes.
– I år har der været en fantastisk interesse for Rød Sommerlejr – lejren er fyldt op, og flere og flere står på venteliste, fortæller Jørgen Petersen, formand for Kommunistisk Parti. Det er Kommunistisk Parti, som arrangerer lejren.
Bemærk dog, at det er muligt at komme og deltage såvel i enkelte debatter som i afslutningsfesten den 22. juli. Det forudsætter, at du tilmelder dig senest 15. juli hos arrangørerne ved at skrive til info@kommunister.dk.
Der er stor aldersspredning på dette års lejr, som byder på aktiviteter for alle aldre, mange familier med børn deltager. Mange kommer på Rød Sommerlejr for første gang, og en stor del af deltagerne er ikke organiseret i noget parti.
Lejren er et tilbud om at kombinere ferie med aktuelle politiske debatter og konkret aktivisme sammen med andre, som også drømmer om et andet samfund.
Jørgen Petersen mener, interessen for Rød Sommerlejr afspejler den voksende optimisme i den kommunistiske bevægelse og den øgede interesse om lejrens tema – som er: kampen mod krig og imperialisme – og opbakning til den enhedsproces mellem de kommunistiske partier, som udvikler sig. På lejren er der oplægsholdere også fra Danmarks Kommunistiske Parti og Kommunistisk Parti i Danmark.
Meterologisk Institut lover heldigvis tørvejr og solskin i uge 29 – det tegner godt for de børn og unge, der skal overnatte i telt.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278