Da politiet i marts gjorde klar til at udsende 415 afghanske asylansøgere blev det dråben for Rasmus Skavlan. Sammen med en flok venner besluttede han sig for at gøre noget. De dannede intitiativet "Her Er Plads".
- Nogle af mine venner kender de udvisningstruede afghanere personligt. Men generelt er vi harme over at mennesker, der er flygtet til Danmark fra krig, bliver behandlet på den måde, forklarer Rasmus Skavlan.
Det er trist at se to biler fyldt med afviste asylansøgere blive eskorteret til lufthavnen af to politibiler. Men det giver mig bare endnu mere lyst til at være aktiv.
Noget af det første de gjorde, var at oprette en side på Facebook og på nettet, hvor mange forskellige folk har lagt billeder op af sig selv derhjemme, med et skilt, hvor der står "Her er plads".
>> SE BILLEDERNE HER: DANSKERNE SIGER HER ER PLADS!
- Vi vil vise, at vi er mange, der ikke deler den tidligere og den nuværende regerings syn på flygtninge. Vi vil yde modstand modstand mod udvisningerne og vise solidaritet med afghanerne. I kampagnen er vi forskellige mennesker. Det er vigtigt, at sikre, at der er flere forskellige måder at vise sin utilfredshed på: Nogle lægger et billede op på vores Facebook-side, nogle skriver til justitsministeren og andre tager ud i lufthavnen, når udsendelserne finder sted, fortæller Rasmus Skavlan til Arbejderen.
Kampagne i lufthavnen
Foreløbig er 26 afghanere blevet udvist. Rasmus Skavlan har været i lufthavnen to gange for at oplyse flypersonale og passagerer om at de er på vej på det samme fly, som udvidste asylansøgere. Han har tidligere været aktiv i Kirkeasyl, da en større gruppe irakiske flygtninge skulle udvises. Da det var afghanernes tur, var Rasmus Skavlan ikke i tvivl om at han ville være aktiv igen:
- Regeringen må øjeblikkeligt stoppe udvisningerne. Og så håber jeg på, at lovgivningen vil blive ændret, så flygtninge får lettere ved at bevise, at de er personligt forfulgte. Det er svært at bevise i dag, og derfor får mange afslag på deres asylansøgning og bliver udvist.
>> BESØG "HER ER PLADS" PÅ FACEBOOK
Udvisningerne bliver voldsommere. I tirsdags strittede en asylansøger så meget imod, at politiet måtte droppe udvisningen. En anden asylansøger slog sit hoved så kraftigt mod en stol, at han begyndte at bløde fra næse og mund. Begge afghanere blev kørt væk.
De unges oplysningskampagne i lufthavnen begynder efterhånden at virke: Passagererne begynder så småt at stille spørgsmålstegn ved udvisningerne til Turkish Airlins.
Trist eskorte
Rasmus Skavlan var også med til at protestere mod de første udvisninger foran Sandholmlejren i starten af april.
- Det er trist at se to biler fyldt med afviste asylansøgere blive eskorteret til lufthavnen af to politibiler. Men det giver mig bare endnu mere lyst til at være aktiv.
I øjeblikket er der ikke meget tid til studier. Lige nu er det de udvisningstruede afghanske flygtninge, der fylder i Rasmus Skavlans liv. Når han har er færdig med at tale med Arbejderen, vil han forsøge at ringe til de tyrkiske piloteres fagforening. Piloterne har nemlig mulighed for at nægte at flyve med de udviste afghanere.
Ifølge flere menneskeretsorganisationer anses flygtninge, der vender hjem fra vestlige lande, som militære mål for Taleban. Senest har en rapport fra det australske forskningscenter Edmund Rice Center beskrevet udviste afghaneres situation som værende "ekstremt farlig", og Amnesty International betegner både sikkerhed og menneskerettigheder i landet som værende "i stadig forværring”.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278