18 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Rasmus Willig får ytringsfrihedspris

Årets sveske er uddelt

Rasmus Willig får ytringsfrihedspris

Som tak for indsatsen i forsvaret for de offentligt ansattes ytringsfrihed har Rasmus Willig modtaget skoleverdenens ytringsfrihedspris.

Niels Kjeldsen fra "Sveskens venner" overrækker prisen til Rasmus Willig (tv).
FOTO: Niels Gether Nielsen
1 af 1

Forsker og forfatter Rasmus Willig modtog tirsdag skoleverdenens ytringsfrihedspris "Årets Sveske". 

Du er noget så sjældent, som en intellektuel, der tør tage stilling.
Jan Andreasen

Bag prisen står foreningen "Sveskens venner", der har til formål at få svesken på disken i folkeskoledebatten – at erstatte løgne, fortielser, sammensværgelser, lukkede fora og skjulte dagsordenen med det modsatte.

Årets sveske tilfalder en person eller gruppe, der på markant vis har fået svesken på disken i året der gik – med åbenhed om sin dagsorden, sine meningers mod og med forbindelse til folkeskolens virkelighed. 

Vedholdende indsats

Rasmus Willig får prisen for sit indsats i forsvaret for de offentligt ansattes ytringsfrihed uanset om der er tale om lærere, sygeplejersker, pædagoger eller ander faggrupper.

"Du er simpelthen den suverænt mest markante stemme herhjemme, når det gælder forsvaret for de offentligt ansattes ytringsfrihed", sagde forrige års prismodtager Jan Andreasen i sin tale til Rasmus Willig.

"Du er noget så sjældent, som en intellektuel, der tør tage stilling. Og smække svesken på disken", erklærede han.

Rasmus Willig har blandt andet forsket i konkurrencestatens styringsmekanismer og udgivet flere bøger. 

Sidste år udkom hans bog "Afvæbnet kritik", der beskriver de reaktioner, offentligt ansatte får, når de går til deres ledere med kritik af arbejdsforholdene. Svar som: "Hvis ikke du kan klare arbejdet her, bør du finde et andet sted". "Led efter det positive, man får øje på det, man leder efter", og mere af samme skuffe.

Fjerde år med svesken 

Det er fjerde år Årets Sveske bliver uddelt. 

Sveskens Venner blev dannet i 2013 af en gruppe tidligere og nuværende lærere. Det skete i protest mod det overgreb mod lærerne, som regeringen og de kommunale arbejdsgivere gennemførte i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. feb. 2017 - 14:35   09. feb. 2017 - 10:00

Prisoverrækkelse

ur@arbejderen.dk