Kontanthjælpsreformen rummer mange positive elementer, men der er stor risiko for, at den også vil betyde flere fattige unge. Således lyder vurderingen fra en række organisationer.
- De nedsatte ydelser bekymrer os rigtig meget, siger Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening.
Blandt de positive tiltag fremhæver hun, at der indføres en koordinerende sagsbehandler, brobygning mellem overførselsindkomst og uddannelsessystemet og en helhedsorienteret indsats for de aktivitetsparate.
Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, mener, at kontanthjælpsreformen kan blive til stor gavn for socialt udsatte, hvis de høje ambitioner om en bedre indsats for de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere bliver til virkelighed. Han er dog i tvivl, om de gode intentioner kan opfyldes.
- Det faktum, at reformen skal skaffe penge til andre formål, og at kommunernes økonomi og ansatte er hårdt presset, gør at man kan være i tvivl om, hvorvidt intentionerne kan realiseres, siger Jann Sjursen.
Han peger på, at reformen også rummer elementer, der risikerer at skabe flere socialt udsatte.
- Det er stærkt bekymrende, at ungeydelsen ikke bare er bibeholdt, men også udvidet til at gælde alle unge under 30 år, i hvert fald de første tre måneder. I de senere år har vi oplevet en stigning i antallet af unge hjemløse, som blandt andet skyldes, at ungeydelsen simpelthen gør det umuligt for unge at fastholde en bolig eller komme ind på boligmarkedet, siger Jann Sjursen.
De kommunale sagsbehandleres organisation, HK/Kommunal, mener at regeringen overordnet på rette vej med visionen om at løfte mennesker ud af en ufrugtbar, passiv forsørgelse.
- Men med mindre Folketingets flertal opruster med nye uddannelses- eller praktikpladser, risikerer tusinder af unge på kanten af samfundet at blive efterladt i fattigdom, siger Mads Samsing, næstformand i HK/Kommunal.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278