Fagbevægelsen, sociale organisationer og patientforeninger stiller krav om markante ændringer af reformen af førtidspension og fleksjob.
Efter vores opfattelse var det godt, at vi lavede reformen af førtidspension og fleksjob.
Lennart Damsbo-Andersen, S
Partierne bag reformen er lige nu i gang med at evaluere reformen, i dag er der indkaldt til høring i Folketinget og efterfølgende vil partierne forhandle om ændringer.
Men der er ikke lagt op til at slække på det sparekrav, der er indlagt i reformen, slog politikere fra Socialdemokratiet, SF og Venstre i fredags fast under en debat på LO's socialpolitiske statusmøde.
>> LÆS OGSÅ: Forhadt reform kom efter pres fra EU
Det er en del af aftalen om reformen, at der i 2020 skal spares 1,9 milliarder kroner på førtidspension og fleksjob, og at besparelsen på sigt skal være på 3,6 milliarder kroner årligt.
Fastholder sparekrav
– Vi har ikke en stor pose penge med. Som udgangspunkt er den økonomiske ramme den, der blev sat af Mette Frederiksen i 2012, sagde Hans Andersen, Venstres beskæftigelsesordfører.
– Pengene skal passe, fastslog også Lennart Damsbo-Andersen fra Socialdemokratiet.
Karsten Hønge, SF's beskæftigelsesordfører understregede, at besparelsen fastholdes, men at for SF har det afgørende med reformen ikke været at spare penge.
– Det, der drev SF, var, at der i 2011 var 17.000 heraf mange unge, der fik førtidspension, og derefter bare blev efterladt. Vi synes, at de skulle have andre tilbud end førtidspension, sagde Karsten Hønge.
Udmeldingen fra de tre forligspartier gør det klart, at der ikke er lagt op til grundlæggende ændringer af det system, der blev bygget op i forbindelse med reformen af førtidspension og fleksjob.
>> LÆS OGSÅ: 62 organisationer kræver ændring af reform
– Efter vores opfattelse var det godt, at vi lavede reformen af førtidspension og fleksjob, men det er ikke så godt med den måde, den udmøntes på i kommunerne. Det var ikke meningen, at folk skulle jagtes, som vi ser eksempler på nu. Men grundlæggende er der ikke lagt op til at lave systemet om, sagde Lennart Damsbo-Andersen fra Socialdemokratiet.
Det betyder for eksempel, at kravet fra 62 fagforeninger og sociale organisationer om at indtægten i ressourceforløb skal være på dagpengeniveau i stedet for lig med en kontanthjælp som i dag, på forhånd er dødsdømt af forligspartierne.
>> LÆS OGSÅ: Reform af førtidspension skaber fattigdom
Hans Andersen fra Venstre understregede også, at den sværere adgang til at få et såkaldt fastholdelsesfleksjob på ens hidtidige arbejdsplads skaffer en del af besparelsen, og at der derfor ikke umiddelbart er lagt op til at lempe adgangen.
Få konkrete ændringer
Politikerne i panelet var enige om, at der er behov for at sikre en hurtigere afklaring af den enkelte borger, og at ressourceforløb kun skal benyttes, der hvor det giver mening og har et reelt indhold.
Derudover var Socialdemokratiet og Venstre tilbageholdende med at komme med konkrete ændringsforslag.
Karsten Hønge fra SF meldte derimod klart ud, at hans parti arbejder for at lempe kriterierne for at få førtidspension, forkorte ressourceforløbene og indføre en ny regional ankeinstans.
Med i panelet var også Dansk Folkeparti, der ikke er med i forligskredsen bag reformen. Partiets arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted ønsker også kortere ressourceforløb, og at der skal være et krav om at lytte til speciallægerne.
Enhedslisten var ikke inviteret med i panelet, selvom partiet lige fra starten har været førende i kritikken af reformen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278