Regeringen er på vej med en kontanthjælpsreform. Meget tyder på, at den vil indeholde en udvidelse af den særligt lave kontanthælpssats til unge, så den også kommer til at omfattede gruppen mellem 25 og 30 år. 

Det står i hvert fald klart, at regeringen ikke vil afskaffe den såkaldte ungeydelse, som unge kontanthjælpsmodtagere i dag må klare sig for indtil de fylder 25 år.  For en udeboende betyder det en indtægt på 5662 kroner om måneden før skat.

Socialrådgiver Lene Nedergaard frygter, at reformen vil betyde øget fattigdom hos en gruppe udsatte unge. Hun er lektor på Professionshøjskolen Metropol og har i mange år arbejdet med unge kontanthjælpsmodtagere i Københavns Kommunes beskæftigelsesindsats.

- Mange af de unge, som er på ungeydelsen i dag, lever i absolut fattigdom. De må vælge mellem om de vil have noget at spise eller betale husleje. Et værelse i København æder en stor del af det beløb, de får udbetalt i kontanthjælp. Mange har kun mellem 200 og 1000 kroner tilbage at leve for om måneden, når alle de faste udgifter er betalt. En del spiser ikke sidst på måneden, siger Lene Nedergaard.

Man snakker meget om ret og pligt. Jeg så gerne, at der blev sikret ret til job og uddannelse.

Lene Nedergaard, socialrådgiver

 

Hun var en af oplægsholderne på den fattigdomshøring, som Enhedslisten arrangerede i fredags på Christiansborg.

Ungeydelsen svarer til det beløb, unge under uddannelse kan få udbetalt i SU. Den særligt lave kontanthjælp til unge blev indført under den tidligere socialdemokratiske regering. Det erklærede formål var at presse unge i uddannelse. Det skal ikke kunne betale sig for dem at være på kontanthjælp.

- Men jeg har aldrig i mit arbejde med de her unge mødt nogen, som ikke hellere ville være et andet sted. Problemet for de her unge er, at de ikke har andre muligheder. Det handler jo ikke om middelklassens unge. De er højest lige inde og vende i kontanthjælpssystemet, før de går i gang med uddannelse eller andet, forklarer Lene Nedergaard.

Mange barrierer

De unge, som hænger fast i kontanthjælpssystemet, har typisk andre problemer end arbejdsløshed. Det er bogligt svage unge, mange har ikke afsluttet 9. klasse. En del af dem er funktionelle analfabeter. De mangler sociale kompetencer, har helbredsproblemer, mange er psykisk skrøbelige, en del er misbrugere, kommer fra socialt belastede familier og har en plettet straffeattest.

Den Sociale Retshjælp vurderer, at to tredjedel af alle kontanthjælpsmodtagere under 25 år ikke er i stand til at klare et almindeligt fuldtidsarbejde eller starte på en almindelig uddannelse.

- Der er virkelig mange barrierer for de her unge. Den lave ydelse, som de ofte er på i årevis, øger deres sociale problemer, siger Lene Nedergaard.

- Den her gruppe har som oftest ikke mulighed for at få hjælp af deres familier, de er meget alene. Mange stifter gæld eller tyer til kriminalitet. De skylder de vildeste beløb væk til DSB, låner til vanvittigt høje renter eller af suspekte typer, fordi det er deres eneste mulighed. Mange stjæler mad sidst på måneden, andre sælger stoffer, tilføjer hun.

Lene Nedergaard er enig med regeringen i, at det bedste ville være at få de her unge væk fra kontanthjælpen. 

- Men kravene på dagens arbejdsmarked er alt for høje til, at den her gruppe kan honorere dem. Vi må se i øjnene, at der er nogle, som stadig vil være på varig forsørgelse.

Lene Nedergaard mener, at de her unge har brug for en dybtgående socialfaglig indsats. Hvis de skal kunne klare en uddannelse, skal der skabes nogle langt mere rummelige uddannelser end tilfældet er i dag.

- Der er stadigt stigende boglige krav for eksempel på erhvervsuddannelserne. Det kan de her udsatte unge ikke honorere. Man snakker meget om ret og pligt. Jeg så gerne, at der blev sikret ret til job og uddannelse, siger Lene Nedergaard.

Minister: Krav er respekt

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen er også oplægsholder på fattigdomshøringen. Ministeren slår fast, at de unge skal ud af kontanthjælpssystemet.

- Det mest progressive synspunkt er, at få folk ud af kontanthjælpssystemet og i uddannelse. Vi må godt stille krav til de her mennesker. Ellers er det udtryk for mangel på respekt. De skal mødes med krav og forventninger i stedet for, at vi sætter ydelsen op, siger Mette Frederiksen.

Ministeren erkender, at der er unge, som ikke umiddelbart er i stand til at gå i gang med en uddannelse.

- Der er nogle barrierer, som skal væk først. Men min pointe er, at vi kan gøre det samtidig og koordineret, erklærer Mette Frederiksen.

Ministeren kaster en stor del af skylden for de unges problemer på folkeskolen.

- Op mod hver femte forlader skolen uden at kunne læse, skrive og regne. Vi burde demonstrere i gaderne mod det. Alle burde kunne læse, skrive og regne ved udgangen af 2. klasse, mener ministeren.

Hun oplyser, at regeringens drøm er at skabe en kompetencegivende fleksuddannelse for de udsatte unge.

Kontanthjælpsreformen er blevet annonceret til at komme i starten af det nye år. Men Venstre ønsker, at den bliver en del af finansloven.