Rådet for Socialt Udsatte gør status efter et år med et væld af reformer på det sociale område. Det sker i Social Årsrapport, som blev offentliggjort i sidste uge.

Rapporten er en lang advarsel til regeringen og kommunerne om, at det er nødvendigt at sikre en helt anden prioritering af det sociale område, end tilfældet er i dag.

"Der er en væsentlig risiko for, at reformerne marginaliserer flere mennesker (yderligere) og giver dem det sidste skub ud over kanten af samfundet. Hvis det sker, bliver samfundet mere opdelt, det bliver hårdere at være socialt udsat, og vores fællesskab bliver fattigere, fordi mange udsatte ikke får lov til at bidrage, med det, de kan", skriver Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, i sit forord til årsrapporten.

Ministeren tror altså ikke selv på, at den lave ydelse er særlig effektiv for flertallet. 

Rådet for Socialt Udsatte

Rådet består af 12 medlemmer, der er personligt udpeget af social- og integrationsministeren. Med er blandt andet en række folk, der til daglig arbejder med socialt udsatte i for eksempel Frelsens Hær, de hjemløses organisation SAND, Det Grønlandske Hus og Landsforeningen af Væresteder.

Jann Sjursen er bekymret over, at reformerne af blandt andet førtidspension, fleksjob og kontanthjælp først og fremmest er drevet af et ønske om at spare penge og øge udbuddet af arbejdskraft. For at nå det mål sænker politikerne niveauet for overførselsindkomster og begrænser adgangen til ydelserne. 

Ingen debat

"Debatten om konsekvenserne for de mennesker, der ikke længere kan få ydelser eller skal leve af ydelser, som ikke gør det muligt at deltage i samfundslivet på en rimelig måde, er druknet i debatten om de "udfaldstruede" dagpengemodtagere, selvom der er mange flere på kontanthjælp", skriver Jann Sjursen.

En af de ting, som bekymrer Rådet for Socialt Udsatte meget, er udvidelsen af den særligt lave kontanthjælpssats til uddannelsesparate unge under 30 år. I dag er grænsen 25 år. Ydelsen bliver omdøbt til uddannelseshjælp, men den er på det samme lave niveau, som kontanthjælpen til unge i dag.

Rådet advarer om, at det vil betyde flere hjemløse og udstødte unge, som aldrig bliver en del af samfundet. 

"Kontanthjælpsreformen bygger på en forudsætning om, at lavere ydelser motiverer modtagerne i uddannelse eller job. Men de lavere ydelser rummer måske snarere en risiko for at skubbe flere mennesker ud over kanten og skabe flere socialt udsatte", skriver Rådet i årsrapporten. 

Også gode elementer

Beskæftigelsesministeriet vurderer selv, at 17.450 uddannelsesparate under 30 år kommer til at modtage uddannelseshjælpen, og at kun 1000 af dem vil komme i ordinær uddannelse til næste år. 

"Ministeren tror altså ikke selv på, at den lave ydelse er særlig effektiv for flertallet. Langt de fleste mennesker kommer til at leve på hjælpen i længere tid. Og beløbet er så lavt, at det ikke engang rækker til et såkaldt minimumsbudget", skriver Rådet.

Jann Sjursen understreger samtidig, at der også er gode socialpolitiske elementer i reformerne i retning af bedre rehabilitering, sikring af en koordinerende sagsbehandler og samarbejde mellem de forskellige kommunale instanser. 

Rådet glæder sig også over, at regeringen i det forløbne har indført en fattigdomsgrænse. De socialpolitiske organisationer har længe efterlyst en sådan grænse, men den forrige regering var modstander af en fattigdomsgrænse.

- Regeringen skal have ros for, at de har anerkendt den fattigdomsgrænse, som et ekspertudvalg har foreslået. Men en grænse bekæmper jo ikke fattigdommen i sig selv, siger Jann Sjursen til Arbejderen. 

Krav til socialplan

Rådet for Socialt Udsatte mener, at regeringen nu bør lave en ambitiøs strategi for bekæmpelse af fattigdom.

- En halvering af fattigdommen i 2020 vil være et oplagt mål for en sådan strategi, siger Jann Sjursen.

Kravet om en fattigdomsstrategi er med i den lange række af forslag til regeringens kommende sociale 2020-plan, som Rådet for Socialt Udsatte kommer med i sin årsrapport. Her er også forslag om at sikre en særlig høj boligstøtte til unge på de den meget lave sociale ydelse, for at forhindre at de ryger ud af deres bolig, fordi der ikke er penge til huslejen.

Se alle forslag her: http://arbejderen.dk/indland/forslag-til-social-2020-plan

I forbindelse med fremlæggelsen af finansloven sagde finansminister Bjarne Corydon, at regeringen vil komme med sin sociale 2020-plan i løbet af efteråret.

Rådet for Socialt Udsatte mener, at 2020-planen også skal beskæftige sig med det problem, at der bliver færre og færre penge til de socialt udsatte.

Færre penge

Et af problemerne er, at der på grund af den lave lønudvikling ikke er nye penge i den såkaldte satspulje. Det rammer de socialt udsatte, da stort set alle udviklingsprojekter i forhold til denne gruppe hidtil er blevet betalt over satspuljen. Men de kommende tre år forventes der at være totalt lavvande i puljen. 

Det er alle landets modtagere af overførselsindkomster, som bidrager til satspuljen. Hvert år bliver deres indkomst reguleret med en lidt lavere procentsats for at skaffe penge til satspuljen. Men når lønudviklingen er så lav som i øjeblikket, er reguleringen af overførselsindkomsterne også meget lav, og i den situation tages der ikke penge fra til satspuljen.

Jann Sjursen er modstander af, at initiativer til socialt udsatte finansieres af folk på overførselsindkomst. Men så længe det er tilfældet, mener han, at politikerne er nødt til at lave en erstatning for satspuljen. Konkret foreslår han en fond, der kan bruges til investering i udviklingsprojekter for socialt udsatte.

Problemet med den tomme satspulje forstærkes af at kommunerne i disse år sparer på udgifter til socialt udsatte.

- Tal fra Danmarks Statistik viser, at kommunerne fra 2010-2012 har sparet en milliard kroner på udgifterne til socialt udsatte. Samtidig bliver der især flere unge udsatte, både hjemløse, misbrugere og kontanthjælpsmodtagere. De politiske prioriteringer hænger ikke sammen med de socialt udsattes behov, siger Jann Sjursen.

Tal fra kommunernes egne opgørelser viser ikke så store nedskæringer på de udsatte grupper, understreger Jann Sjursen. Udgifterne kan gøres op på forskellige måder.