Reformvejen i EU er en blind vej, der ikke fører nogen steder hen. 

Det mener Folkebevægelsen mod EU's medlem af EU-parlamentet, Rina Ronja Kari, der i går åbnede Folkebevægelsen mod EU's landsmøde i Høje Gladsaxe.

Det kan næsten ikke blive mere klart, at EU ikke er baseret på respekt for demokrati eller solidaritet mellem befolkninger.
Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU
 

Landsmødet er det største i 20 år. Faktisk måtte landsmødet flyttes til en større skole for at få plads til alle 183 delegerede fra hele landet og 30 gæster fra ind- og udland, som har taget turen til Grønnemose Skole i Høje Gladsaxe.

– Erfaringerne fra Grækenland gør det tydeligt for enhver, at selv om det kan være fristende at sige, "lad os reformere indefra", så virker den vej ikke. Man er nødt til at være klar til at tage konsekvensen.

– Den græske befolkning tillod sig – på trods af advarsler fra EU – at vælge en regering, som lovede et markant brud med EU's nedskæringspolitik. Efter et halvt år stod det klart, at det ikke kunne ske inden for de nuværende rammer, og den græske befolkning blev spurgt igen. Sidste sommer stemte et overvældende stort flertal nej til endnu en nedskæringspakke. Desværre lyttede ingen, konstaterer Rina Ronja Kari.

– Grækenland blev tromlet ned af EU med nye brutale sparekrav og mere detailstyring fra Bruxelles. Det kan næsten ikke blive mere klart, at EU ikke er baseret på respekt for demokrati eller solidaritet mellem befolkninger. EU er det modsatte. Hvis man afviger fra EU’s økonomiske diktater, bliver euroen brugt som regulær afpresning.

Svar på kriser – mere EU

EU har brugt de seneste års kriser – fra den økonomiske krise til flygtningekrisen – til at sætte mere union på dagsordenen.

– EU har været i konstant krise, siden finanskrisen brød ud. Først var der finanskrise, som siden blev til en økonomisk krise. Så kom problemerne med forskellige landes gæld og underskud, som brød ud i lys lue da grækerne tillod sig at stille spørgsmålstegn ved EU's såkaldte krisehåndtering, fortæller Rina Ronja Kari.

– Og nu har man både krise med flygtningestrømme, som man ikke aner, hvordan man skal håndtere, og ikke mindst Storbritanniens folkeafstemning, som giver endnu flere grå hår langt ind i EU.

Men EU-­systemet har et mundheld; Lad aldrig en krise gå til spilde:

– Finanskrisen og den økonomiske krise er blevet brugt til at indføre strammere og strammere regler med medlemslandenes økonomier. De skal strømlinjes, og de skal føre en helt bestemt økonomisk politik. I året der er gået, siden vi så hinanden sidst, har især Grækenland forsøgt at bryde med den politik.

Søsætter underskritsindsamling

Det er på tide, at danskerne bliver spurgt om EU.

Sådan lyder kravet fra Folkebevægelsen mod EU's landsmøde, der søsatte en underskriftsindsamling for en folkeafstemning om EU-medlemsskabet.

– Afstemningen om retsforbeholdet sidste år viste, at et flertal af danskerne ikke ønsker mere magt til EU. Alligevel har EU gennem årene fået stadig mere magt og har i dag indflydelse på hovedparten af al lovgivning herhjemme, forklarer Rina Ronja Kari og uddyber:

– Det er på tide, at danskerne bliver spurgt igen: Skal vi fortsætte i EU? Eller skal vi melde os helt ud og opbygge et andet europæisk samarbejde? Derfor starter vi i dag en underskriftsindsamling med det klare krav: Giv os en folkeafstemning!

De delegerede hævede "Jeg vil også stemme"-plakater. Underskriftsindsamlingen var kun få timer gammel har mere end 200 skrevet under på kravet om en folkeafstemning, og søndag formiddag havde over 800 skrevet.

>> Skriv under for en folkeafstemning om EU