14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Regering afskaffer psykologhjælp til voldsramte kvinder

Forringelse på krisecentre

Regering afskaffer psykologhjælp til voldsramte kvinder

Siden 2012 har voldsudsatte kvinder på krisecentre fået tilbudt et psykologforløb. Den ordning har regeringen nu nedlagt. Det vækker bekymring hos Landsorganisationen af kvindekrisecentre.

FOTO: Bax Lindhardt/Scanpix
1 af 1

Regeringen har fjernet midler til den psykologhjælp, som voldsramte kvinder på landets krisecentre har kunne modtage siden 2012. 

Vi har kæmpet meget for at kunne tilbyde en samlet krisecenter-behandling. Derfor er det ekstraordinært ærgerligt, at man bare lukker ordningen.
Birgit Søderberg
 

Det vækker stærk bekymring hos krisecentrenes Landsorganisationen LOKK, der mener, at psykologhjælpen er et afgørende element for et fortsat liv uden vold.

– Det bekymrer os, at man stopper en velfungerende ordning som denne, særligt fordi evalueringen fra Socialstyrelsen selv viser, at psykologordningen er et vigtigt tilbud, forklarer Birgit Søderberg, der er formand for LOKK.

I 2012 igangsatte Socialministeriet psykologordningen. Den skulle køre som forsøgsordning og sikre, at alle kvinder på krisecentrene fik tilbud om fire – og senere op til otte psykologsamtaler.

Projektet var finansieret af penge fra den såkaldte Satspulje, med LOKK, Landsorganisation af Kvinde-Krisecentre, som ansvarlig for at administerer ordningen.

I slutningen af 2015 udløb ordningen. Det skete til trods for, at der stadig var seks millioner kroner tilbage i den pulje, som var blevet bevilget til psykologhjælp. Disse penge skal nu betales tilbage.

– Vi har kæmpet meget for at kunne tilbyde en samlet krisecenter-behandling. Derfor er det ekstraordinært ærgerligt, at man bare lukker ordningen ned, uden at vi har kunne bruge pengene på at skabe en fornuftig overgang, siger Birgit Søderberg til Arbejderen.

Positiv evaluering

Ifølge Socialstyrelsens rapport om evaluering af psykologsamtalerne, var der i perioden 2012 til 2014 1.382 kvinder, som benyttede sig af den første samtale med en psykolog.

Desuden viser evalueringen, at samtalerne har medvirket til, at kvinderne fik hjælp til, hvordan de i fremtiden bedre beskytter sig mod at blive udsat for vold i nære relationer.

– Vi kan se på vores statistik, at 30 procent af de kvinder, der søger hjælp hos krisecentret, har levet mellem fem og ti år i vold, forklarer Birgit Søderberg og uddyber:

 Og vi ved fra forskning og fra vores egne undersøgelser, at det kan give voldsomme traumer, posttraumatisk stresslidelse og store nedbrud på selvværdet. Derfor er det vigtigt med et samlet tilbud til de her kvinder.

​Også børn har haft gavn af ordningen, da en forbedret trivsel hos voldsudsatte mødre er centralt for et godt børneliv, forklarer Birgit Søderberg.

Fælles opråb

Afskaffelsen af psykologhjælpen var også en af de helt store punkter på dagsordenen, da LOKK inden påske afholdte sin årlige generalforsamling. 

33 kvindekrisecentre var samlet fra hele Danmark, og opfordringen var klar: De ønsker, at LOKK skal arbejde for, at få psykologordningen indskrevet i serviceloven. 

– Centrene håber på, at vi i et fælles opråb kan forsøge at få indarbejdet ordningen i Servicelovens §109 i lighed med psykologordningen til børn på krisecentre, siger Birgit Søderberg og forklarer, at på den måde ville centrene være sikret midler til fortsat at tilbyde de vigtige psykologsamtaler.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


31. mar. 2016 - 05:33   14. apr. 2016 - 12:10

Udsathed

kkp@arbejderen.dk
Psykologordningen
  • Psykologordningen blev nedsat som forsøgsordning i 2012 og er finansieret af midler fra Satspuljen.

  • Pengene til puljen tages fra den automatiske regulering af overførselsindkomsterne, såsom kontanthjælp og førtidspension, der derfor stiger mindre end den gennemsnitlige lønudvikling på arbejdsmarkedet.

  • Psykologordningen blev oprindeligt vedtaget til at løbe i en toårig periode fra september 2012 til september 2014. Ordningen udløb i slutninge af december 2015. 

Satspuljen
  • Satspuljen er en pulje penge, der hvert år fordeles til initiativer på socialområdet, beskæftigelsesområdet samt indenfor integration og sundhed. Ifølge loven skal initiativerne være til gavn for "mennesker på overførselsindkomst og svage grupper".
  • Bag fordelingen står alle Folketingets partier på nær Enhedslisten, der er imod finansieringen af satspuljen.
  • Hvert år bliver størrelsen på overførselsindkomsterne reguleret, så de følger lønudviklingen på arbejdsmarkedet. Men de år, hvor lønudviklingen er større end to procent, snupper staten 0,3 procent af stigningen og putter dem over i satspuljen. Det er altså mennesker på overførselsindkomst, der selv betaler for satspuljens initiativer.