Få måneder før regeringen sidst i august fremlagde sit udspil til reform af SU-systemet, blev det såkaldte SU-råd nedlagt.

Det er tankevækkende, at man ikke har inddraget studerende og uddannelsesforskere mere i debatten, som jo er eksperter på området.
Jakob L. Ruggaard.

Det skete den 21. december 2015, hvor uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen  meddelte, at rådet var nedlagt fra dags dato.

"SU-rådet har bidraget positivt til at skabe det nuværende SU-system, men nu har det udspillet sin rolle", skrev ministeren i en pressemeddelelse, hvor han også slog fast, at der findes bedre fora at diskutere SU og uddannelsesspørgsmål.

I SU-rådet sad repræsentanter fra de studerende og eksperter og ansatte fra uddannelsesinstitutionerne. Rådet har siden 1970 rådgivet skiftende ministre i spørgsmål omkring SU.

Social slagside

Ifølge tidligere medlem af SU-rådet, Jacob Lindell Ruggaard, er det påfaldende, at regeringen valgte at lukke SU-rådet, få måneder før den fremlagde sine SU-nedskæringer.

– I stedet for at høre den brede befolkning og elever og studerende som kan mærke konsekvenser af nedskæringerne direkte på deres uddannelse, samler man en gruppe af debattører med en bestemt agenda, som igen og igen har sagt de samme ting – nemlig at man skal skære ned på SU'en, siger han til Arbejderen.

Han henviser især til den private kapitalfond og tænketank Axcelfuture, som er kommet med omfattende anbefalinger til omlægning af det nuværende SU- og uddannelsessystem. 

Axcelfuture har blandt andet anbefalet, at SU'en på den to-årige kandidatuddannelse skulle afskaffes og erstattes af lån. Det er det forslag, som regeringen nu har fremlagt.

Jakob Ruggaard påpeger, at nogle af SU-rådets hovedbekymringer var, at hvis man omlagde SU'en til lån, ville det have social slagside.

– Dels ville det få børn af arbejderklassen til at holde sig fra at tage en videregående uddannelse, og dels vil udsigten til lån – og gæld langt ind i voksenlive – afskrække nogle fra helt at påbegynde en uddannelse, siger Jakob Ruggaard.

SU-rådets tidligere formænd, Per Christian Andersen og Preben Sørensen, sagde til dagbladet Information i august i år, at de også var uforstående over for, at rådet blev lukket. De mener, at rådet særligt i dag har en berettigelse.

Mindre taletid til studerende

Venstres uddannelsesordfører, Jakob Engel Schmidt, forsvarer lukningen af SU-rådet med, at SU-debatten ikke længere er noget, der foregår i et råd. Det er noget, der optager medier og foregår i den offentlige debat.

Et af de medier, der har været aktive i debatten og været talerør for den private tænketank Axcelfuture's tanker om SU'en, er dagbladet Politiken.

Samme dag som Axcelfuture holdt en konferencen i København, hvor de fremlagde forslaget om at skære i SU’en, kom det på forsiden af Politiken. Her optrådte repræsentanter for Axcelfutures ekspertpanel ukritiske overfor tiltagene, mens der hverken var kritiske studerende eller uddannelsesforskere.

– Det er tankevækkende, at man ikke har inddraget studerende og uddannelsesforskere mere i debatten, som jo er dem, der er eksperter på området, siger Jakob Ruggaard.

I spidsen for Acxelfuture står Carsten Koch, som ved flere tidligere lejligheder har talt varmt for at afskaffe SU'en. Senest som formand for Skattekommissionen i 2009. Også bestyrelsesformanden fra JP/Politikens Hus, Lars Munch, sidder i Axcelfutures ledelse.