1. maj optoget bugter sig afsted gennem Nørrebrogade og laver totalt trafikkaos.

- Det er utroligt, at nogle kører i bil i byen i dag, de ved da, at det er 1. maj, konstaterer en af deltagerne.

Det er medlemmer fra 3F København og Sømændenes Forbund, der er på vej til 1. maj i Fælledparken. Med sig har de tre vogne pyntet med bøgegrene, balloner og bannere med politiske budskaber. Musikere er der også blevet plads til.

Det gør helt ondt i hjertet, på den gode måde altså, at se fanerne, siger Esther Metzon. Hun er 50 år og kommer fra en familie, hvor både far og mor var fagligt aktive tillidsfolk.

Undervejs til Fælledparken støder andre demonstrationer til, her ender med at være medlemmer fra over 20 forskellige fagforeninger. 

Med i optoget er Esther Metzon og Anette Nielsen, der begge er medlem af bestyrelsen i 3F København. For dem er 1. maj et af årets højdepunkter –  en dag hvor vi sætter fokus på sammenhold, kammeratskab, solidaritet og alt det, vi har opnået gennem fælles kamp.

- Selvom den største kamp i dag jo at fastholde de ting, vi har opnået tidligere, konstaterer Esther Metzon. Hun arbejder til daglig i køkkenet på en børneinstitution, hvor hun også er tillidsrepræsentant. 

Anette Nielsen arbejder dels som handicapledsager dels som rengøringsassistent.

De to har sammen med mange fagforeningskollegaer startet dagen tidligt i fagforeningen med fælles morgenbord, Havnens Sangkor og et musikband, som sluttede med at spille internationale. Der har både været tid til at sludre med venner og bekendte og til at få pyntet vognene i optoget. 

Heller ikke i demonstrationen holder Esther Metzon og Anette Nielsen fri. De har begge to tjansen som demonstrationsvagter.

Med i Skævt-kampagne

Optil valget i 2011 var de to kvinder med i 3F's Skævt kampagnen for at få valgt en ny regering. Esther Metzon var blandt andet med til at stemme dørklokkker i forsøget på at overbevise især sofavælgere eller borgerlige vælgere om at de skulle stemme på S, SF eller Ø den her gang. 

Kampagnen var med til at sikre en snæver valgsejr til rød blok.

Hvordan er det så gået med den nye regering?

- Mine forventninger er ikke blevet opfyldt. Jeg havde håbet på en mere rød politik. Regeringen har ikke prøvet at få fat i os almindelige arbejdere. De er meget akademiske. De har tabt arbejderne, siger Esther Metzon.

- Jeg tror ikke på, at vi kan lave en ny Skævt kampagne ved næste valg. Folk er så skuffede over regeringen. De føler, at de er blevet dolket i ryggen, tilføjer hun.

Selv stemte Esther Metzon på SF. Det gør hun nok også ved næste valg. Hun er tilfreds med, at partiet valgte at forlade regeringen på grund af salget af Dong-aktier, som hun fandt helt hen i skoven.

Folk er så skuffede over regeringen. De føler, at de er blevet dolket i ryggen.

Anette Nielsen stemte socialdemokratisk. Også hun havde forventet en mere rød politik. På den anden side peger hun på, at Danmark var kørt i sænk under 10 år med VK-regeringen.

- Det kan man ikke forvente bliver lavet om på en dag, siger hun.

De to er glade for regeringens nye udspil omkring beskæftigelsespolitikken, især fordi det giver a-kasserne en større rolle på bekostning af jobcentrene. De håber, at udspillet er et udtryk for, at regeringen bevæger sig i en mere rød retning. 

- Det er de også nødt til, hvis de vil genvælges. Der er brug for en mere rød politik, en mere social politik, en socialistisk politik. Det sociale sikkerhedsnet er jo ved at smuldre her i Danmark, siger Anette Nielsen.

Hun frygter, at vi ender ligesom i New Zealand, hvor arbejdsmarkedsforhold og socialpolitik i 1980'erne blev bombet årtier tilbage.

Esther Metzon tilføjer, at regeringen først og fremmest burde gøre noget ved dagpengereglerne og forlænge dagpengeperioden igen.

- Alle er jo bange i dag for at miste deres arbejde og ryge på dagpenge og risikere at ryge helt ud efter to år. De færreste tør sige arbejdsgiverne imod, fordi de er bange for at blive arbejdsløse. Arbejsgiverne får lov til at gøre ligesom de vil, understreger hun. 

Sækkepiber og støtte fra kirke

Chaufførenes Fagforening har sluttet sig til demonstrationen. Forrest går et sækkepibeorkester, som vækker opsigt i gadebilledet. Det har været tradition gennem de sidste 8-10 år hos chaufførerne. De er enige om at sækkepiberne sætter stemningen i vejret.

Men sækkepiberne forstummer, da optoget kommer til Stefanskirken på Nørrebrogade. Der er sat højtalere op udenfor kirken og ud strømmer Internationale. 

- Det er godt gået, konstaterer Anette Nielsen begejstret. Hun er 47 år og kommer fra et arbejderhjem. Begge forældrene var i fagforening, men de var ikke fagligt aktive og tog hende heller ikke med til 1. maj. Hun blev af en kollega opfordret til at blive tillidskvinde tilbage i 1998 i forbindelse med overenskomstkonflikten.

- Jeg havde en to-årig dengang og sagde ja til at blive tillidsrepræsentant, men understregede, at jeg ikke ville rende til alle mulige møder. Men det tog jo alligevel overhånd, siger Anette Nielsen med et grin. Hun har gennem de sidste 14 år siddet i bestyrelsen for sin fagforening. 

Fagbevægelsen er ved at tabe en hel generation af unge.

Med i demonstrationen er en flok unge fagforeningsaktivister, som er med til at køre konflikten mod Letz Sushi kæden, der byder sine ansatte elendige forhold og forfølger fagligt aktive. 

Der bliver også tid til en hilsen til Letz Sushis ejere her på 1. maj. Demonstrationen bevæger sig ned af Elmegade, hvor Letz Sushi har en butik. Flere tusind demonstranter synger en sang om problemerne i kæden. Melodien er "Jeg ved en lærkerede" og første vers lyder sådan her: "Der er en sushi kæde, et sted i mit kvarter. Der fik jeg nog't at æde, men køber ikke mer'. For ham der koger risen, får ikke nog'n pension. De presser ham på prisen, som var han en citron". 

Gaden genlyder af sang, og skiltene om forfølgelse af fagligt aktive bliver løftet ekstra højt gennem gaden.

- Det er så vigtigt, at vi får de unge med i det faglige arbejde. Fagbevægelsen er jo ved at tabe en hel generation af unge. Her har fagbevægelsen sovet i timen, siger Esther Metzon. 

Hun mener, at aktiv kamp for de faglige rettigheder som i konflikten med Letz Sushi, er det der skal til, for at de unge kan se nødvendigheden af faglig organisering. 

- Og så skulle LO ikke have fyret de gæstelærere, som tidligere tog ud på folkeskolerne og andre skoler og lærte eleverne om fagbevægelsen, siger Anette Nielsen. 

Vrede over fløjter

Nu nærmer vi os Fælledparken. Endnu en stor demonstration støder til. I alt 11 demonstrationer er nu smeltet sammen til en rigtig stor fælles maifestation. 

I Fælledparken bevæger de fleste deltagere sig hen imod det telt, 3F København deler med andre fagforeninger. Fanebærerne bliver stående tilbage. Kort tid efter bliver fanerne båret ind som start på arrangementet. 

- Det gør helt ondt i hjertet, på den gode måde altså, at se fanerne. Jeg bliver stolt over, at vi er et folkefærd som kan stå sammen, selvom der er krise, siger Esther Metzon. Hun er 50 år og kommer fra en familie, hvor både far og mor var fagligt aktive tillidsfolk. Og i dag er datteren på 27 år også tillidsrepræsentant på sit arbejde. 

- Jeg er vokset op med at være til 1. maj, fortæller hun, men stopper op, da en gruppe sortklædte unge, nogle maskerede, marcherer ind på pladsen med sorte flag og sure smileyskilte. De puster i de medbragte fløjter og ruller et banner med teksten "Lorte-regering" ud foran scenen.

Det sker samtidig med, at Helle Thorning-Schmidt går på talerstolen. 

- Det er helt hen i hampen, at de kommer udefra og ødelægger det for alle os andre, siger Anette Nielsen. Hun har ligesom Esther Metzon set frem til at høre statsministerens tale, spændte på hvilke signaler, hun vil komme med.

Der er brug for en mere rød politik, en mere social politik, en socialistisk politik.

Under højlydt fløjten råber Helle Thorning-Schmidt sit budskab ud over pladsen. Indimellem er det meget svært at høre, hvad der bliver sagt. En gruppe medlemmer af Socialdemokratisk Ungdom forsøger at skabe modvægt ved at klappe og komme med begejstrede tilråb til statsministeren. De to grupper tørner sammen oppe foran scenen, hvor det ser ud til at gå ret voldsomt for sig. Vi står lidt væk fra scenen.

Esther Metzon forsøger forgæves at tale nogle af de sortklædte fra at fløjte.

- Det er i orden, at de viser deres utilfredshed med bannere, skilte og tilråd. Men det er ikke i orden, at de fløjter, så vi andre ikke kan høre talen, siger hun vredt. 

Helle Thorning-Schmidt kommer igennem sin tale. Hun lægger vægt på, at regeringen vil prioritere velfærd, uddannelse af arbejdsløse og jobskabelse. Og så køres skytset mod Venstre og Dansk Folkeparti frem. Selvom der kun er godt tre uger til valget til EU-parlamentet og folkeafstemningen om EU's patentdomstol, bliver EU ikke nævnt med et ord.

Både Anette Nielsen og Esther Metzon er positive overfor statsministerens tale. 

- Hun kom med noget af det, som vi ønsker os, og det er godt, at hun griber fat i, at Dansk Folkeparti har været med til for eksempel dagpengeforliget og andre forringelser, siger Anette Nielsen. 

- Men hun kunne nu godt have sagt noget om, hvordan EU blander sig i vores arbejdsmarkedspolitik, mener Esther Metzon. 

I forhold til EU er de to lidt usikre. De stemte begge to blankt nej til euroen og er også enige om, at EU ikke skal bestemme over arbejdsmarkedspolitikken. 

- EU har fået for meget magt. Men i forhold til om vi skal være medlem eller ej, kan man jo mene et med hjertet og noget andet med hjernen, forklarer Esther Metzon.

Hun skal tilbage til afdelingens telt og have en barvagt. Anette Nielsen har til gengæld fri resten af dagen og skal bare nyde 1. maj med kollegaer og venner.